 |
| Sådan ser det ikke ud i april, men i mangel af friskt materiale må dette maleri illustrere sandsteppen. |
Jeg har været på Kumlan i dag; en tur i sandsteppen og ligge på maven med to par briller på og omvendt kikkert som lup. Set på grusbräckan og tofsäxingen, klitkambunken, den sjældne, som ganske rigtig har smalle, indrullede, blågrønne blade med tydelige nerver. Behåringen var først til at se med tre lag optik. Lille flagspætte sad og trommede ved Julebodaån, en sortspætte med rød kalot var der, skrigende grønspætter. Hedelærkerne jodlede løs oppe i himlen.
Og så hjem igen. I dag fik jeg endelig en gang set en vandrefalk tage et bytte. Det er faktisk første gang det sker. Brushanerne danser nu, når de gider; igår var her 11 haner og en høne, idag lidt færre men mens jeg sad i haven her til eftermiddag og kiggede på dem skete det: Ind fra højre kommer en vandrefalk strygende. Jeg når akkurat at følge med, den flyver i to meters højde, en flok stære letter og BANG, falken snupper én, det er blot en meter over jorden eller så, og ikke det voldsomme dyk. Snarere samme teknik som i går dværgfalken benyttede. Skjult tilflyvning, hurtighed og overraskelsesmoment. Som i én lang bevægelse fortsatte falken bare, nu med en stær i fangerne, og forsvandt mellem elletræerne mod syd.
Så var køleskabet tomt igen. Det er sådan noget jeg opdager, når jeg skal til at lave aftensmad og nu smager fiskepindene i fryseren ganske udmærket, men det kan også blive for meget med de fiskepinde.
Det måtte blive en tur til Degeberga; der er osse tilbud på påskmust.
Man kan vælge flere veje til Degeberga, rundt om mosen må man, og her til aften endte det med at blive hele vejen rundt. Udturen gik ad Vittskövle til, ned langs vestsiden af träsket, der kommer jeg ikke så tit; her kunne vel være elg eller noget. På en mark nord for Tolebäcken fik jeg øje på en sort klump, sådan ca vildsvinestor. Det var en so, det var til at se. Patterne sad på rad, ganske lange og tydelige. Efter at have iagttaget vildsoen en stund kom forklaringen på patværket. Vildgrise piblede frem af vildnisset, den ene efter den anden. Små brune dyr med længdestriber og opstoppertryner. Fjorten stykker, og efter dem endnu en vildso. Ikke et hverdagssyn skønt mosen er fuld af dem.
Videre fremme sprang en dåhjort over vejen, og efter slottet kommer skoven. Jeg standsede i udkanten med udsigt over en græsklædt ådal. En skovsneppe røg op; på engen tre dåer og en råbuk.
Efter endnu engang at have vakt opsigt og rædsel med mit mundbind i Coop Degeberga valgte jeg vej 118 og elgchancen til hjemturen. Det blev til to, en tyr, vil jeg tro, og en ko, den sidste liggende fladt på vommen, fordybet i afgrøderne. Det er den nok vel undt, det er til at se, at lodsejeren her er jagtinteresseret. Infrastrukturen til den del er på plads, det er som i jægerstenalderen: Mindst tre hochsitser med indlagt el, fönsterbleck og vinduer der kan åbnes. Tjærede træer, ophængte tønder med korn, roer i dynger og vildtkameraer.
Nu skal vi læse et digt, tak til moster Kirsten og onkel Erik for at have beriget mit liv også med Philemon Arthur and the dung, som var den reference de umiddelbart kom i tanker om første gang de hørte den musik jeg selv producerer... Hvis du også vil høre melodien findes der garanteret råd for dét med:
NATUREN
- Philemon Arthur and the dung (sådan ca 1972)
I dag är det den trettonde mars, vi har skrivit en ny låt, det tog tre minuter, och nu är den klar; hålla er i häcken och ta emot:
Ser du stjärnan på himlen där?
Det är grannens gatubelysning
Hör du fågeln som sitter där?
Det är grannens transistorradio
Tänk vad naturen är underbar! Tänk vad naturen är fin!
Känner du lukten från havet och skogen?
Det är grannens septitank
Hör du vågorna som slår mot stranden?
Det är grannens vattenklosett
Tänk vad naturen är underbar! Tänk vad naturen är fin!
