 |
| Sandstäpp, Everød 29-07-2021, detalje. Akvarel på bomuldspapir |
Ved Everöd ligger et lille stykke sandsteppe. Det ligger langs en nedlagt jernbanestrækning, og det er vel derfor det har undgået at blive en del af den omgivende, røvsyge fyrreplantage (som dog supplerede med lille flagspætte og topmejse). Sandsteppe dækkede engang store områder i Østskåne, Uden jævnlige forstyrrelser som bringer kalkrigt sand op til overfladen overtager andre plantesamfund, f.eks. grønklit. At store områder kunne oppebære dette konkurrencesvage og kræsne plantesamfund skyldes det nærmest nomadiserende landbrugssystem, som var fremherskende i det sandede Østskåne før i tiden. I dag er sandsteppen en af Skandinaviens sjældneste naturtyper - totalt under 50 ha.
På én eller anden måde er en lille stump overlevet netop her, ved Everöd. Jeg besøgte stedet i morges, med det formål at male den mest arketypiske sandsteppe, nemlig "tofsäxingsamhälle". Dette plantesamfund har den plantesociologiske betegnelse Koelerion glaucae. Altså sandsteppe med klit-kambunke Koeleria glauca (den hedder på svensk tofsäxing) og blottet sand. Hvis ikke det er dét, jeg har malet hører jeg meget gerne.
Det var ellers svært nok at holde sig til planen. Jeg begynder altid med rekognoscering, og allerede i vejkanten voksede klit-kambunke, sand-nellike og soløje. Snart efter stødte jeg på ager-kohvede og aks-ærenpris. Lidt borte voksede noget jeg på afstand troede var due-skabiose, men da jeg kom nærmere viste det sig at jeg havde taget ordentligt fejl. Det var vellugtende skabiose! Grenet edderkopurt stod med fine, hvide stjerner - jeg blev simpelthen blæst bagover af den rigdom, her var. Andre fine sager, som også hører til den "ægte" sandsteppe, var gul evighedsblomst og grådodder - og så groede, direkte i sandet, en øjentrøst, som jeg skal have set nærmere på en anden gang. Naturligvis var der også sådanne sager som smalbladet timian og sandstar.
Jeg bliver af og til spurgt, hvor lang tid det tager at male et billede og det har jeg sjældent noget svar på. Men i dag ved jeg, at jeg tvang mig selv til at holde mig til planen - trods fristende vellugtende skabiose og grenet edderkopurt malede jeg dér hvor jeg kunne finde blomstrende sand-nellike sammen med klit-kambunke. Klokken otte sad jeg foran mit motiv og kl. 12:10 var jeg klar. Det var fire stive timer - noget mere end jeg havde ventet.
Mit maleri viser: klit-kambunke; det er de små blågrønne græstuer, og alle aks på maleriet er klit-kambunke-aks, på nær ét, der er nemlig også en anden græs med, en art Festuca, som jeg mistænker er baltisk svingel. De hvide blomster til venstre på maleriet, som stiger op fra en tæt, blågrøn tue, er sand-nellike af den nær-endemiske race, som kun findes i Sverige og et par steder i Baltikum. Plantens aflange, langstilkede frøstande ser man også. I øvrigt er det bart sand og endelig en skorpeagtig mos.
Nedenfor kommer nogle billeder fra maleprocessen samt det færdige maleri. Aller nederst et billede jeg tog i Skånes bedst bevarede sandsteppeområde nær Vitemölla, som viser baltisk svingel Festuca polesica. Det er den lille græstue nede i venstre hjørne. Egentlig var det den store tue af sand-nellike med frøstande jeg fotograferede, men man har åbenbart lov at være heldig!
 |
| optegning i gang |
 |
| Godt halvvejs |
 |
| Næsten klar |
 |
| Færdig. |
 |
| Baltisk svingel og sand-nellike ved Vitemølla. |
