Den røde hullæbe er langt henne i sin blomstring. Her i området vokser de i forbindelse med sandsteppefragmenter. Nogle står i egentlig, knastør sandsteppe, gerne direkte i det hvidgrå “rensdyrlav” og med sand-nellike som nabo. Disse er dog ved at være færdige, har måske et par smukke blomster i toppen, men er i øvrigt gået i frø. For at finde individer, som endnu stod i fuldt flor, måtte jeg lidt ind mellem fyrretræerne.
Fyrreskoven langs Hanøbugten er en sandflugtplantage og for at fremme sandsteppearterne og genskabe et mere åbent klitlandskab er plantagen blevet ryddet visse steder, trærødderne er fjernet og sandet blottet – noget jeg i aller højeste grad bifalder. I selve “hullæbeområdet” har et ret åbent parti med fyrretræer dog fået lov at blive stående. Både rød hullæbe, skovhullæbe og glat hullæbe trives nemlig udmærket både i sandsteppen og inde mellem fyrretræerne. Voldsomme indgreb netop hér, kunne nok risikere at gøre mere skade end gavn.
Billedet her viser en rød hullæbe, den står i mos, men substratet er hvidt, kalkrigt sand. Ved siden af hullæben står en frøstand af kobjælde, sandsynligvis opret kobjælde, og her, lidt inde mellem fyrretræerne, er almindelig kohvede talrig – det er den med de gule blomster. Mellem kobjælden og hullæben ses en anden art, som er almindelig i forbindelse med fyrretræerne, nemlig de runde blade af en art vintergrøn, som jeg ikke forsøgte at bestemme. I nærheden fandt jeg i øvrigt smalbladet klokke i den sjældne, hvide form. Dette er ikke egentlig “6120 sandstäpp”. Jeg har endnu til gode at male et ordentligt billede af den åbne sandsteppe, det må blive ved et senere tilfælde - så skal jeg også nok smide en mængde ord efter hvad det er.
