I år deltager jeg på Naturmødet i Hirtshals. Og det er ikke for sjov. Jeg er blevet træt af, at debatten om klimakrisen og debatten om biodiversitetskrisen foregår fuldkommen parallelt. Efter min mening er det kriser som hænger sammen, og skal løses samlet. I klimadebatten bliver kvæg fremstillet som en skurk, der skal elimineres. I den debat har jeg aldrig hørt ét ord nævnt om det faktum, at en forudsætning for bevarelsen af en anseelig del af Danmarks biodiversitet netop er kvægafgræsning. Denne viden må etableres i befolkningen, i den agrarøkologiske forskning og i klimadebatten, og det er dét, som er min mission på Naturmødet.
Der er forsket meget i hvordan udslip af drivhusgasser kan begrænses i konventionelle kvægbesætninger. Fremtiden bliver lukkede systemer og kvæget skal fodres med tang. Forskning i tiltag i forhold til det økologiske kvæg er endnu ikke veletableret. Min holdning er, at det økologiske kvæg skal bevare- og udvikle Danmarks lysåbne natur.
Personlig
anser jeg den positive rolle kvæget (det økologiske) spiller i forhold til bevarelse
og fremmelse af biodiversitet for så væsentlig, at den mere end
opvejer de negative effekter af de klimagasser dyrene udleder. Det er ikke ved at fjerne kvæget fra naturen, at vi skal begrænse udslippet af klimagasser, og nu skal jeg fortælle hvorfor:
1) Selve græsningen holder vegetationen lav og udpiner efterhånden jordbunden til fordel for konkurrencesvage plantearter. Adskillige naturtyper, f.eks. forskellige kærsamfund, enge og overdrev, kan kun bestå såfremt opvækst holdes nede. Overladt til sig selv springer de ultimativt i skov, og artssammensætningen bliver en fuldkommen anden.
2) Kvægets trampen giver engen tuestruktur, som skaber mikrohabitater og dermed livsbetingelser for flere arter. Tuer har en solside og en skyggeside samt variation i tørhedsgrad og mineralindhold i jorden - tuens top bliver f.eks. efterhånden kalkfattig og man kan se tuer med lyng på toppen og kalkelskende arter på siderne.
3) Kvægets optrampning af jorden fremmer spiring af frø og bringer mineraler op til jordoverfladen, f.eks. kalk, både når de tramper stier gennem engen, træder i våd jord og når de laver større gruber, som de ruller sig i.
4) I den blottede jord, som kvæget skaber ved ovennævnte aktiviteter, bygger bl.a. bier af mange arter deres reder.
5) I den græssede eng blomstrer gennem hele vækstsæsonen den ene art efter den anden; fra det tidlige forårs vårgæslingeblomst, engkarse m.fl. til djævelsbid, lav tidsel m.fl. helt fremme i oktober. Det er ikke blot vigtigt for diverse planter, men i særdelsehed også for bier og andre pollinatorer, som i de vilde blomster har en stadig fødekilde sommeren igennem.
6) Kvæget har en vigtig rolle som frøspreder.
7) Kokager er levested for en mængde biller og andre insekter, f.eks. fluer, som igen er en særdeles vigtig fødekilde for svaler og mange andre insektædende fugle og dyr. Ved en DNA-undersøgelse af kokager fra Molslaboratoriet fandt man f.eks. DNA fra 54 arter af gødningstilknyttede leddyr.
Jeg kunne godt komme på mere, men vil blot runde af med at påpege, at kvæget, inklusive dets stamform uroksen, har 11.000 års anciennitet i Danmarks natur. En anseelig del af Danmarks flora, funga og fauna må formodes at være tilpasset til netop kvægafgræsning. En erstatning for kvæg i en skala, som har en impact på naturforholdene, som på nogen måde kan sammenlignes med den kvæget har og kan få, findes ikke. Du kan foreslå lige den art du vil; det er IKKE realistisk.
Til gengæld er der jo al mulig grund til at indrette driftsformen så udslippet af klimagasser fra det økologiske kvæg begrænses mest mulig. I dag arbejder en del økologiske kvægbrugere med metoden "holistisk kvægbrug", hvor idéen bl.a. er at sikre kulstoflagring i jorden. At metoden kan bruges til at lagre kulstof står fast. At effekten af dette kan overstige kvægets udslip afvises dog pure af Jørgen E. Olesen, (institutleder, agroøkologi Aarhus universitet), men i hvor høj grad denne- eller andre metoder kan begrænse udslip, kunne man jo f.eks. forske i.
I mit arbejde med at forberede mig på naturmødet har jeg lært meget, jeg har mødt velvilje hele vejen rundt, og jeg har erfaret noget som virkelig glæder mig. Nemlig at der blandt de økologiske kvægavlere er en virkelig entusiasme for at indarbejde beskyttelse og pleje af naturen i driften. Det er noget der brændes for og arbejdes målrettet med.
Jeg er gået fra at være desperat sur til fortrøstningsfuld, jeg tror på, at biodiversitet kan bevæge sig fra at være en floskel, til noget der tages hensyn til i samfundsudviklingen. Mit engagement er voksut ud af 15 års samliv med Pulken, engene, orkidéerne, skjalleren, de græssende køer og timer tilbragt i felten med akvarelfarver og kikkert. Det har givet mig en forståelse af, at man skal se hele horisonten rundt, når problemer skal løses.
MORGENSTANDEN v. Carl Christian Tofte
På Naturmødet kan du møde mig på min stand, Morgenstanden - den har nr. 59 og ligger nede ved havnebassinet.
Jeg har også arrangeret en debat - den hedder:
HVORDAN KVÆGET KAN BEVARE SIN NØGLEROLLE FOR BIODIVERSITETEN
I den deltager Phd i biologi ved Aarhus Universitet Pil Birkefeldt Møller Pedersen, Professor og leder af institut for agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen, Næstformand i Økologisk Landsforenings Kødudvalg Michael Kjerkegaard samt jeg selv. Det er lørdag den 21. maj kl. 15:00 - 15:45 på Learn scenen.
I de kommende dage er det mit mål at opdatere bloggen med hvad jeg oplever her på Naturmødet, lad os håbe jeg kan holde til det! Jeg er allerede godt træt - det var en lang og udmattende tur til Hirtshals og jeg holdt også en såkaldt "pause" på vejen her op, hvor jeg tegnede den spirende fruesko ved Buderupholm; allerede dér kunne jeg knapt stå på benene.
