 |
| Trækkende vandrefalk 22. marts 2023, Pulken |
22. Marts 2023.
I dag lidt over middag gik en stork omkring nede i vandkanten. Den drak lidt, rystede sig lidt og gik så ud på det dybe og vaskede sig. Den var også noget tilsølet. Jeg prøvede på at aflæse den, mens jeg talte med Hanne Christensen (ROC's mor). Det var lidt svært at se andet end ringens farve og sort krimskrams, da den jo nu stod i vand til livet. Jeg havde dog set, at den havde orange ring med nummer, samt en metalring. Den kombination har jeg set før. Nemlig på ”vores” stork; en fugl klækket i Skånes Viby.
Lidt senere stod vi i stuen. ”Nu kommer storken flyvende”, siger så Hanne pludselig. Det gjorde den. I lav højde med kurs mod huset, og da den var inde over haven, lagde den an til at lande på hustaget.
Da var klokken 12:33, og så var jeg godt klar over, at det virkelig var ”vores” stork, som var vendt hjem fra de varme lande.
Det næste spændingsmoment, noget som jeg simpelthen var nødt til at finde ud af, var om den var landet på skorstenen, hvor den byggede sidste år, eller på storkerede-platformen, som blev sat op lige før nytår. Vi gav den lige lidt tid til at se på boligforholdene, så kiggede jeg ud. Den stod på redeplatformen – og det er noget jeg er meget meget glad for. Dels har jeg nemlig brug for den skorsten, dels hælder det nu i retning af, at opsætningsoperationen, med lift, møje og besvær, ikke var forgæves.
Storken fløj straks sin vej, da den så mit fjæs, men det er der ikke noget at gøre ved. Hvis vi skal leve sammen, må den vænne sig til folk, for i de næste uger kommer haven til at være fuld af udstillingsgæster. Det må den simpelthen finde sig i, eller finde et andet sted. Men mon ikke den kommer igen – nu er den fløjet tusinder af kilometer med kursen indstillet på Härnestadsvägen 127. Så må der skulle mere end synet af mig, til at skræmme én væk.
Hanne kunne fortælle, at det normalt er hanstorken som ankommer først, så det giver jo et fingerpeg om kønnet. Det giver jo så en vis sandsynlighed for, at ”Vildstorken”, den umærkede fugl, som var anden halvdel af parret i fjor, er en hunstork. Jeg krydser fingre for, at storke-sagaen fortsætter.
Andre obs denne dag var en fed 2k
vandrefalk, som trak østpå 11:44. Den kredsede forholdsvis lavt så
for en gangs skyld kunne den virkelig nydes i skop. Blot et minut
senere trommede en lille flagspætte ovre i Gamla Fåran, her var tre
revirer i fjor, efter at arten har været borte i nogle år, så det
er da dejligt, at der åbenbart er lille flagspætte i pulken igen i
år.
Om formiddagen kørte jeg en runde for at se hvor tranerne var blevet af. Der stod blot et par stykker i Pulken, og "Grågæssene" var nemlig at vente, og de skulle jo gerne se nogle traner.(der er noget der hedder DOF-ungdom, så Grågæssene må vel være DOF-alderdom?!). Langs vej 118 og på Härnestads marker talte jeg 550. Traner trak desuden over det meste af dagen. Kun få gik ned i Pulken, men om aftenen væltede de ind fra alle kanter, så mange af de trækkende er åbenbart landet i oplandet. Jeg talte dem meget hurtigt ved 18-tiden og nåede straks under 2000. Så kørte jeg mod Danmark. Klaus Malling Olsen havde nemlig skrevet og fortalt mig, at en sortstrubet jernspurv var set i Vollsmose. Det kunne jeg ikke sidde overhørig. På vej vestover fortsatte strømmen af traner mod Pulken. Det er halvsent at tranevåren nu virkelig går i gang, men det er hvad jeg havde regnet med. Marts begyndte koldt.
