FORÅRSUDSTILLING 2026: ÅBENT/ÖPPET: 21/3 - 7/4 kl. 10:30-16:30 samt efter aftale. Lukket 24/3. HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

11. marts 2016

11. MARTS – KOPI AF ORG. POST

Traner flyer ind til overnatning i syd-Pulken 2016.03.11


Det er tidligt forår, den årstid jeg måske holder mest af. Jeg kan lide når årstiderne skifter, og jeg kan lide at have noget til gode. Det oplever man jo i virkeligheden flere gange om året - når forsommeren visner hen, og vadefuglene indvarsler efterår. Når sensommeren dør hen i løbet af august, brombærtiden, hvor munken skider hele det violette spekter ud, når man piller den ud af spejlnettet. Temperaturfaldet sidst i august, som sender hvepsevågerne sydpå, for slet ikke at tale om løvfaldet. Der skal en storm til, men så er det også vinter.
Og jo mere man nærmer sig naturen, des flere årstider får man. Vinteren er for mig således blevet en kort affære. Bramgæssene trækker igennem ind i november og hvis vejret ellers er mildt, så mærker jeg allerede i februar svanernes gennemtræk.
Nu, i marts, trækker de store tornskader igennem. En enkelt har rastet i Pulken idag og også blisgæssenes gennemtræk bemærker man i form af mange rastende i Pulken.

Vinden har i et par dage været sydøstlig. Nu er den drejet om i nord og selvom solen varmer huset op, så de toplettede mariehøns, som har overvintret i vinduessprækkerne vågner, er her intet tiltræk af traner. Jeg talte 34 rastende i eftermiddag, og det er som det skal være. Tranevåren er endnu i sin vorden.

Men snart kommer de jo, tranerne, i store mængder. Og hvornår det bliver, er jo i ret høj grad styret af vejret. Jeg tror, at vi får et første influx den 16. marts, hvor smhi spår SV 2 (4) og solskin.

Blot som en slags teaser, kan I her få lov at se et udsnit af mit seneste arbejde, en planche til Vattenriket, som skal sidde i utemuseet ved Hercules. Herculesdammarne er, tør jeg godt sige, et af de bedste steder i verden, at opleve sortterne. Det vil jeg faktisk hævde. Nærmeste konkurrent skulle i så fald være sådan noget som Ohat Puszta kochz i Ungarn. Kogleaks kan i hvert fald gå hjem og lægge sig. De der fjerne, flimrende sortterner, er intet imod sortternerne i Hercules, hvor man har dem svirrende om ørerne.


10. marts 2016

10. MARTS

Af uransagelige årsager, har jeg nu pludselig internetforbindelse igen, så jeg vil benytte lejligheden til at opdatere i en fart.
Idag har været en rigtig forårsdag, solsorten synger, viberne trækker og fluerne varmer sig på husets sydmur.

Sangsvanerne er stadig mange, dog har jeg ikke forsøgt at tælle dem, men blandt sangsvanerne lykkedes det at finde to pibesvaner.
Forårsfuglene ankommer i disse dage, 9 krikænder var ny årsart for mig, og ud på formiddagen ankom også årets første skeand, en han.

Idag blevjeg ringet op fra Ljungbyhed. Folk planlægger deres traneudflugter, og jeg har i den anledning den fornøjelse, at agere turistbureau, hvad jeg gerne gør. Spørgsmålet gik naturligvis på,  hvor vidt tranerne var ankommet, og svaret på det spørgsmål, har vel almen interesse - både ja og nej. Trækket af de sydsvenske ynglefugle er igang og da vi i forgårs havde sydvestenvind, som er den bedst tænkelige vindretning, kunne jeg tælle til 125 traner. Igår gik 56 til overnatning men idag har tranerne gjort sig temmelig lidt bemærket. Vi er nu inde i en østenvindsperiode og det inspirerer ikke tranerne til at komme til Pulken. Hvis vi indenfor den næste uge får noget sydvestenvind og varme, er det muligt, at de traner, som skal langt nordpå, begynder deres træk.

I mellemtiden ser jeg på arter som havørn og kongeørn - og jeg glæder mig til stæren, den vil jeg meget gerne snart have på plads i toppen af birketræet. Så er det nemlig forår.

9. marts 2016

125 overnattende traner i Pulken!

Da jeg ankom til Pulken kl. 17:30 i dag, stod der 88 traner og der fortsatte med at ankomme traner. Tranerne ankom på den måde, som de plejer, når de ankommer til Pulken langvejs fra, dvs. fra Tyskland, i sydvesten vind. Dertil kan jeg sige, at der i dag har været rigtigt godt trækvejr. Det kunne jeg konstatere allerede i morges, i København, hvor der var svag sydvestenvind og solrigt – notorisk godt vejr for tranetræk, og jeg så trækkende blisgæs, grågås og min første jernspurv for i år.

Dagens tranetal, 125 overnattende, er relativt højt for datoen.

Rapporteret af Carl Christian Tofte, som sidder på Pulken i internetmørke og venter på at Bredbandsbolaget skal komme og reparere forbindelsen – i løbet af 3 til 5 arbejdsdager!

5. marts 2016

2. OG 3. MARTS – KOPI AF ORG. POST


Traneparret på marken.


Den anden marts 2016 så ud til at blive en kedelig dag. Tæt tåge var ikke lige hvad jeg havde brug for, blandt andet fordi jeg havde planlagt et studiebesøg ved Hercules. Vattenriket, er ved at renovere Hercules "Utemuseeum", og jeg skal male nogle gevaldige plancher, som skal hænge der. Selvom jeg kender lokaliteten så udmærket, så ser man et sted med andre øjne, når man ved, at man skal formidle det i et maleri. Tågen var imidlertid så tæt, at jeg opgav ved ankomsten.

Om aftenen begyndte den sædvanlig indflyvning af gæs og svaner til overnatningspladsen i Pulken. Svaner i store flokke landede og det stod efterhånden klart, at det kunne blive en rekordtælling af sangsvane. Til sidst lå der 8 knopsvaner samt rekordagtige 369 gulnæbbede svaner.

Min hidtil højeste tælling af sangsvaner i Pulken var 339 den 27 februar 2008. En fintælling var påkrævet - for hvor stor var andelen af pibesvaner? Mørke og tåge gjorde det dog umuligt, at pille eventuelle pibesvaner ud, så der var ikke andet at gøre, end at vente med at tælle til den følgende morgen - og håbe på bedre vejr.

Den 3. marts om morgenen kl. 07:00 var vejret heldigvis klart, og fintællingen gav tre pibesvaner og 359 sangsvaner - således det højeste antal sangsvaner jeg har kunnet notere i Pulken nogensinde!

Efter et besøg ved Hercules, hvor rørdrummen paukede, vendte jeg hjem for at indlede arbejdet på Herculesplancherne, og ude på den, nu nedpløjede, majsmark syd for huset gik traneparret omkring og fouragerede. Det er behageligt selskab.

Hen ad aften kom fire traner flyvende. De landede ved siden af traneparret på marken, som straks reagerede ved at trompetere en flot Duet (sve: Duett), den første jeg hører i år, hvorefter den ene Præ-stoltserede (sve: Pre-stoltserande) og vendte det røde nakkefelt mod magen, som nu Stoltserede (sve: Stoltserande) omkring. Ordene i bold henviser til vores tranefoldere samt hjemmesiden grusgrus.tofte-hjort.com hvor evt. interesserede lige kan genopfriske deres tranesprog og se de nævnte adfærdsformer på film.

At se traneparrets reaktion, og at høre årets første duet, var en påmindelse om, hvorfor det i grunden er, at jeg synes det er så fedt, at se på traner. Hele dagen havde parret gået i fred og ro, højest med lidt rejste tertiærer. Så snart de fire nye fugle ankom, skulle rangordenen fastslås. Jeg læser dem som en åben bog.


2. OG 3. MARTS


Traneparret på marken.


Den anden marts 2016 så ud til at blive en kedelig dag. Tæt tåge var ikke lige hvad jeg havde brug for.

Om aftenen begyndte den sædvanlig indflyvning af gæs og svaner til overnatningspladsen i Pulken. Svaner i store flokke landede og det stod efterhånden klart, at det kunne blive en rekordtælling af sangsvane. Til sidst lå der 8 knopsvaner samt rekordagtige 369 gulnæbbede svaner.

Min hidtil højeste tælling af sangsvaner i Pulken var 339 den 27 februar 2008. En fintælling var påkrævet - for hvor stor var andelen af pibesvaner? Mørke og tåge gjorde det dog umuligt, at pille eventuelle pibesvaner ud, så der var ikke andet at gøre, end at vente med at tælle til den følgende morgen - og håbe på bedre vejr.

Den 3. marts om morgenen kl. 07:00 var vejret heldigvis klart, og fintællingen gav tre pibesvaner og 359 sangsvaner - således det højeste antal sangsvaner jeg har kunnet notere i Pulken nogensinde!

Efter et besøg ved Hercules, hvor rørdrummen paukede, vendte jeg hjem, og ude på den, nu nedpløjede, majsmark syd for huset gik traneparret omkring og fouragerede. Det er behageligt selskab.

Hen ad aften kom fire traner flyvende. De landede ved siden af traneparret på marken, som straks reagerede ved at trompetere en flot Duet (sve: Duett), den første jeg hører i år, hvorefter den ene Præ-stoltserede (sve: Pre-stoltserande) og vendte det røde nakkefelt mod magen, som nu Stoltserede (sve: Stoltserande) omkring. Ordene i bold henviser til vores tranefoldere samt hjemmesiden grusgrus.tofte-hjort.com hvor evt. interesserede lige kan genopfriske deres tranesprog og se de nævnte adfærdsformer på film.

At se traneparrets reaktion, og at høre årets første duet, var en påmindelse om, hvorfor det i grunden er, at jeg synes det er så fedt, at se på traner. Hele dagen havde parret gået i fred og ro, højest med lidt rejste tertiærer. Så snart de fire nye fugle ankom, skulle rangordenen fastslås. Jeg læser dem som en åben bog.


1. marts 2016

Det er tydeligt, at det er blevet forår i Pulken. Det ser man af, at her pludselig ligger ænder i dagtimerne, ude i de oversvømmede enge. Hele vinteren bruger gråænderne Graften og Helge å som dagrasteplads, men et tydeligt forårstegn er, at de rykker ud i Pulkens småsøer. Her har de allerede fået selskab af gravænder - 20 gravænder. ligger her allerede.
Gravændernes antal kommer til at tidobles i løbet af marts. 209 gråænder ligger her, og selvfølgelig er vi allerede der henne, hvor man forventer en og anden trane. Også viben er kommet.

Jeg har det meste af vinteren været i København. København er faktisk, rent naturmæssigt, ikke kedelig, men jeg er nu sådan indrettet, at mit hjerte ligger et eller andet sted omkring Øresund. Et stort cirkelslag, som resulterer i, at jeg længes, hvor end jeg er.

Sydhavnen og Vesterbro, er mine københavnske "hjemmelokaliteter". I vintertiden tilbyder de fine naturoplevelser: korttåede træløbere, halemejser, pibeænder, vandrefalk, mistelten. Hvis vi breder synsfeltet lidt ud, har vinteren 2015-2016 desuden budt på en smuk han sortstrubet drossel, som har frekventeret baggårde i København NV. At kunne twitche denne juvel har, sammen med mine observationer i Kalveboderne, betydet meget, for min oplevelse af, at have kontakt til "fugleverdenen".

Københavns Sydhavn er, når Køge Bugt og Kalveboderne er tilfrosne, kendt for den våge, som  til stadighed består omkring Slusen. Her kan man, i isvintre, opleve tusindvis af ferskvandsdykænder, hundreder af små skalleslugere og mængder af små lappedykkere, måger, blishøns osv. Under sådanne forhold kan lidt af hvert ske, og jeg har da f.eks. været så heldig, at kunne notere rødhovedet and i Slusen.
Sådanne forhold har, selv sagt, ikke rådet i år. Det har været fint, at iagttage skarver og små lappedykkere på nært hold, en isfugl er det også blevet til, men isvinterens brutale sammentrykning af fugle i Slusen, har man i vinteren 2015-2016 ikke set.

At vende tilbage til Pulken, efter en vinter i København, er ærligt talt, spændende. Jeg skal indrømme, at jeg faktisk rystede på hånden, da jeg, ved min ankomst, skulle tjekke fem fugle, nederst på marken. De var grågæs, men tranen - den er her snart!
Jeg har selvfølgelig iagttaget vejret og jeg har konkluderet… yngletranerne bør være kommet nu.
Det var de også. I den sene eftermiddag stod to traner i engen.

31. december 2015

DENNE GÅS ER SIMPELTHEN SET FOR GODT


Ingeborg og jeg var ude i morges, for at tælle Pulkens overnattende fugle. Jeg så bl.a. mindst 1400 sædgæs, 24 grågæs, 153 sangsvaner og en blå kærhøg, mens Ingeborg ikke så noget, før jeg foreslog, at vi gik ud og tjekkede den døde gås, som jeg kunne se ligge på odden i nord-Pulken (jeg kalder, rent privat, stedet for Vibefedtengen).
Da begyndte det først for alvor at være spændende for hende. Gåsen var både flot og blød, og hun ville gerne have den med hjem. Der satte jeg dog grænsen. Jeg kunne høre, at der var jagt, og det kunne vel være en skudt gås, som nogen ville komme og hente senere, og hvis der er noget jeg ikke vil, så er det at stjæle mine naboers jagtbytte, så gåsen fik lov at blive.

Det viste sig senere på dagen, at ingen naboer savnede dén gås, for den blev liggende - i hvert fald et stykke tid, indtil den blev ædt - af ti havørne!
Det var så også en udmærket kompensation for en gås, som ellers kunne være blevet min nytårsmiddag.

Her ser man, hvorledes gåsen bliver ædt af ti havørne (otte ses på billedet); det er en adult fugl, som spiser. Bemærk iøvrigt Aythya-kragen, som flyver forbi.

Ingeborg med sædgås på Vibefedtengen. 
Men hvad er det for en gås? Det er det klassiske problem: Fuglen er simpelthen set for godt. Det vidt udbredte orange på næbbet tyder på en 1k fugl. Overnæbbets cutting edges slår definitivt et sving. Hovedet er ret fuldfjedret og halsen virker kompakt. Disse ting tyder på tundrasædgås. Det vidt udbredte orange, leder dog tanken hen på 1k skovsædgås, men udbredelsen af orange på næbbet er en meget variabel karakter. Jeg tror det er en tundrasædgås, men hvor lige er cutting edges på en skovsædgås egentlig? Jeg vil meget gerne høre nogle kvalificerede bud på bestemmelsen.

Hel Figur. Oversiden bør kunne afsløre alderen.

Er sådan en gåsefod ikke bare smuk? I virkeligheden er den mere kontrastløs og voksagtig, og dermed langt dybere og mere koncentreret i farven, end fotoet her (taget med blitz) viser.

Vandstanden i Pulken er igen høj. Østersøen var igår 65 cm over normalvandstand, hvilket betyder, at vandet stuver op i Pulken. Samtidig har det jo, som bekendt, regnet helt vildt, i den seneste tid. Alt i alt har det resulteret i ekstremt højvande her, og Pulken er mindst 50% vanddækket og står i forbindelse med Egeside Sjö og Yngsjön. Det giver et smukt naturbillede, hvor engens små niveauforskelle står tydeligt frem. Man ser, at det lille kalkrigkær lige syd for krægekrattet nu er oversvømmet, og forstår lidt mere af detailforskellene i engen.

Intet nordlys, men månen stod op orange, overskåren, og hævede sig op i sydøstenvinden, omkranset af en orange halo, som var udfyldt med tyrkis. Sorte skyer drog hastigt mod nord. Vi er nu på nul grader.
Solopgang over eversvømmede enge, Pulken 30.12.2015