NEW HUMMINGBIRD ILLUSTRATIONS

New illustrations for the field guide to the birds of Bolivia. Phaetornis nattered, Phaetornis subochraceus, Polytmus theresiae, all of these above. Below Amazilia versicolor kubtcheki and Amazilia viridicauda.

BOLIVIAN CHAETURA SWIFTS

The Bolivian Chaetura-Swifts

Here is the plate with the Bolivian Chaetura swifts.  As reference I have used specimens photographed by S. K. Herzog at the LSU as well as photographs of live birds. On the latter I have noticed, that details which are impossible to see when observing birds in the field often show well. Therefore I have chosen to show such details also on the plate - taking photographs may well prove to be one of the better ways to identify these species. Under normal field conditions you are lucky to see a pale rump. Chaetura are indeed swift.

One thing often be seen in photographs is the wing formula, eg. the difference in wing formula between Chaetura meridionalis and Chatura pelagica mentioned in Handbook of the Birds of the world.   

Wing formula of Chaetura pelagica (top) and Chaetura meridionalis, the latter showing variation.

SWIFTS OVER LOMAS DE ARENA

Can anyone help identifying these swifts?

In december 2009 I photographed these swifts in Lomas de Arena. The birds were all members of the same feeding group (30+) and the number of the birds makes it impossible to tell if the same birds are featured in both photographs. As I am now illustrating Bolivian swifts I wonder if it is possible to identify the birds in these pictures, so that I can use them in my quest for learning to identify these creatures. As far as I can see the birds are Chaetura. If that is true their brown, rather than grey, hue point towards either C. meridionalis, C. pelagica or  C. viridipennis. Further a couple of features exclude C. pelagica. This leaves me with two species, C. meridionalis with a pale rump and short tail and C. viridipennis with a less pale rump and longer tail.

In fig. 1 the bird with raised wings show a well defined pale rump continuing up the lower back, passing the tertials. The tail seem very short and in my opinion both features point towards 

C. meridionalis and the pale rump out rule C. pelagica. 

Fig. 3 is the middle bird on fig. 2 enlarged. This bird is rather long tailed, seemingly longer tailed than the bird in fig. 1 and this could point towards C. viridipennis. 

fig.1

fig. 2

fig. 3

BOLIVIAN WOOD QUAILS DONE

Because this plate, showing bolivian wood-quails, seemed to interest a few people, when I posted it on facebook as a work in progress, I thought I would show how it turned out, and add a word to that:

The Odontophorus proved to be one of the tougher families to paint. In the end I could not resist painting a rufous male O. balliviani  from Incachaca, Bolivia (lower left) because it is so different from the individual that I had already painted, a male from Puno, Peru (lower right). In the process I also had to do some corrections on the Puno bird, as the observant reader will notice.

The Incachaca bird is not only more rufous, it also completely lacks the black margined buff colored streaks on the crissum shown by the Puno bird. Further the shape and color of the shaft streaks on the large scapulars differ in color and shape etc.

with regard to the two O. balliviani I have been using museum specimens only. I could find no photographs. I have also been looking at the illustrations in Birds of Peru and Birds of the High Andes. All in all it is a real exploration when one dives into these cryptic species, there is no end to the questions that come up.

SÅ KOM HVEPSEVÅGERNE - OG GIK!

Siden augusts tidlige tyvere har jeg skævet til himlen. Efter hvepsevåger, naturligvis, og dét uden noget egentligt håb om at få lov at opleve en stor dag. Jeg skal ikke redegøre i detaljer for mine grunde til ikke at sidde hver dag i Falsterbo, men nøjes med at illustrere det med nogle bolivianske vagtler af slægten Odontophorus (se nederst i indlægget).

Men efterhånden som vejret først blev værre og siden dårligt i dagevis med hård vind og lavtryksvejr fra vest, blev det klart, at få hvepsevåger var kommet afsted. Hvepsevågesæsonen har i dette efterår simpelthen budt på en reprise af forårets tranesæson, en gedigen gang møgvejr, som har holdt trækket tilbage og akkumuleret fuglene i baglandet.

Det var efterhånden ikke så svært at gætte, at den første dag med gunstigt trækvejr ville kunne blive en stor dag ved Falsterbo, hvis vinden altså kom fra den rigtige retning, naturligvis. Efter nogle våde, blæsende dage lød vejrudsigten for 3. september 2013 på vestlig vind mellem 1 og 5 m/sek og sol fra en klar himmel.

Dagen var allerede pillet ud af kalenderen til en rekognocering af Lis Mosse og tegning af fiskeørnereden i Sandsjön, men også jeg trak i stedet mod Falsterbo og ankom kl. 09:30 til sydenden af Falsterbokanalen.

Det første som mødte mig var, at vejret vest for Höllviken var markant dårligere: diset og med lavthængende skyer. Det er dog ikke noget problem for hvepsevågerne. Jeg har tidligere oplevet samme vejrfænomen, bare værre, og da trak de ufortrødent ind i- og ind over en mur af dis lige vest for Falsterbokanalen.
Vel på plads var en armada bestående af 50 hvepsevåger det første jeg så, da jeg løftede kikkerten. De trak vest i aktiv flugt og fulgtes snart af 28 til, så af 5, så to, så 110, 49, 112 osv. De fleste gik højt nok til at passere ind og ud af de lavthængende skyer.
Frem til at den tiltagende vind og solen i forening fik bugt med disen, var hvepsevågerne absolut dominerende og de trak i aktiv flugt. Siden begyndte de at skrue og spurvehøgetrækket overgik fra at være intenst til at være uoverskueligt. Hvepsevågerne fortsatte med usvækket intensitet men trækkorridoren flyttede sig langsomt mod nord. Kl 12:40 flyttede jeg nogle hundrede meter nordpå. Da var 1505 hvepsevåger, 322 spurvehøge samt bl.a.1 hedehøg, 1 vandrefalk og 1 lærkefalk trukket vestpå - sammen med blot 3 musvåger  og 1 rød glente.

Jeg fortsatte min tælling ved Falsterbokanalen frem til 14:28. Hvepsevågetrækket fortsatte for lidt lavere blus, men stadig sådan, at der konstant var hvepsevåger på himmelen. Spurvehøgene lod til at øge i antal, det var næsten ved at være svært at overskue, nu hvor trækket gik både nord og syd for mig.
Jeg gav op før rovfuglene. Hele tiden indløb der meldinger om træktotalen på Nabben, som efterhånden kom over 4000 hvepsevåger. Jeg tillod mig at holde inde og min dagstotal af rovfugle ser således ud:

Falsterbokanalen 09:30 - 14:28
Hvepsevåge: 1764
Spurvehøg: 549
Musvåge: 12
Rød glente: 3
Fiskeørn: 9
Rørhøg: 21
Tårnfalk: 26

Så slog jeg et smut forbi Ljungen uden anden ambition end håbet om en tredie halvleg. Af vane og måske osse lidt retorisk, spurgte jeg de omkringstående, om de havde set noget idag. En dame kiggede op fra sin i-pad og sagde: "nej, det har varit rätt så lugnt". Og det er vel et udmærket sted at slutte rapportagen fra Falsterbos angiveligt største hvepsevågetrækdag siden 1973!