PULKEN STYRE (IGEN!!): STEPPEHØG!

Endelig! Steppehøg har jeg kigget efter i Pulken i årevis, og at min første (tomtkryss nr. 171, er det vist) netop skulle være en overnattende fugl, synes jeg er ekstra interessant. Pulken er året igennem overnatningsplads for diverse fuglearter - gæs, traner, vipstjerter bl.a., og om efteråret kommer kærhøgene ind i dagens sidste lyse time, raster på engen og fouragerer over kæret, inden de går til ro, enten i selve Pulken eller et sted i nærheden.

En hvilken som helst steppehøg havde været fantastisk, men når jeg nu i årevis har talt netop overnattende fugle i Pulken, synes jeg, at det er ekstra fedt, at den første steppehøg skulle blive en overnattende fugl.

Fuglen opdagedes igår aftes, da jeg efter aftensmaden kastede et blik ud gennem havedøren. indledningsvis var der lidt tvivl om bestemmelsen, især pga. det hastigt svindende lys. I felten bestemtes den til hedehøg, men mine fotos viste en steppehøg!
Jeg var så ude den følgende morgen fra kl 06:05 for at se kærhøgenes udflyvning fra nattesædet. Kl 06:42 stod den blå kærhøg op. Det vakte lidt uro, at den var alene, men kl 07:00 gik steppehøgen på vingerne og sås på klodshold fouragerende over Pulken og marken lige syd for mit hus.

I den tågede morgen havde en flok "skådare" fra Nord Östra Skånes Fågelklubb, som var på ekskursion til Juleboda, netop opgivet det usynlige havtræk, og de indfandt sig i Pulken kort efter at steppehøgen havde gjort sig usynlig i engen. Efter nogen utålmodig venten (de var helt vilde for at komme videre til Rinkaby Skjutfält, hvor de havde mulighed for f.eks. trækkende jernspurv), blev de de eneste twitchere, som fik set steppehøgen.
Dagen igennem var Pulken flittigt besøgt af twitchere, som alle gik forgæves.

HJÆLP! HEPPEHØG I PULKEN

Vingeoversidens lyse ovaler var gyldne og skarpt afsatte mod mættet, brun vingeoverside. Bemærk ansigtstegning,  halskrave og boa. Jeg synes det ligner en steppehøg, selvom den er meget, meget tynd.

Bemærk håndsvingfjerformel - ligner i mine øjne steppehøg. Hånd har til syneladende lys bagkant og båndingen i hånden fortsætter til ydre primærer.

Her er et ubearbejdet billede, ja, det var mørkt!

Her er en ung kærhøg, som gik til overnatning i Pulken til aften. Den kom ind langt ude i vest-Pulken og virkede umiddelbart slank og spidshåndet. Teleskopet lå i bilen efter en smuttur til Friseboda sent på eftermiddagen, så jeg måtte lige løbe en tur før jeg igen var på plads på terrassen. Nu var den langt tættere på, fløj omkring over nord-pulken sammen med en blå kærhøg 1k. Jeg kunne ikke se halskrave, og lyset var temmelig meget imod, så jeg løb ud til Pulken for at få den i medlys. Det lykkedes også, efter noget besvær. Lyset var nu hastigt aftagende, men jeg fik en serie fotos. Fuglen var meget tynd og fløj aktivt rundt. Virkede lang- men ikke særligt spidsvinget. Jeg kunne stadig ingen halskrave se, og var efterhånden sikker på, at det var en hedehøg. Efter jeg kom hjem har jeg så kigget på de billeder jeg har taget, fiflet lidt med kontrasten og belysningen, og hvad træder frem? I mine øjne en steppehøg. Jeg modtager meget gerne kommentarer.
Undersiden var rustbrun, intet hvidt sås i ansigt/halsregion i felten, men det er nu ikke første gang, jeg ikke har kunnet få øje på dét.

FIELD GUIDE TO THE BIRDS OF BOLIVIA GÅR SNART I TRYKKEN

Bolivias potuer

Nok med Ironman, jeg er røvtræt af alt det løberi, rundt om palmen. ned i søen, op ad søen igen. Jeg har høstet mange flotte resultater, men man kan godt få lidt ondt i knæet, af at cykle helt ud til Klydesøen. Der stod en sølvhejre. Det er hvad informationssamfundet har bragt twitcherne: Efterhånden ædler jeg stort set alt, for ingen melder ud længere.
Men nu breaker jeg det: Arbejdstitlen "A Fieldguide to the Birds of Bolivia" går snart i trykken, faktisk til oktober, så der har du årets julegaveidé, om alt går vel. Jeg talte efter, sådan løseligt, hvad mit bidrag efterhånden er løbet op i, og jeg har glemt tallet igen, men det nærmer sig 900 illustrationer.
Jeg står for bl.a. tinamouer, rovfugle, vadefugle, falke, papegøjer, natravne, potuer, sejlere, kolibrier, ugler, trækrybere plus det løse, og jeg er glad for, at Bolivia ikke har en kyststrækning, for ellers havde vi sikkert kunnet fortsætte et år endnu. Jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet!

Der har været meget bøvl med at få illustreret de rigtige racer. For tiden er sydamerikansk ornitologi præget af split efter split så det har været et myrearbejde, at analysere diverse skind, finde fotos osv. osv. Øverst til venstre er der én af dem, jeg måtte lave om og den flyvende kolibri er en af dem der voldte mest hovedbrud. 

Fed fugl, grim baby!