REKORDTÆLLING AF TRANER OG VEJROMSLAG

Tranerne har samlet sig på marken her til aften.

Her til aften samlede tranerne sig på marken lige syd for vores have. Det er mægtigt, når de kommer så tæt på. Jeg er efterhånden ret vant til dem, men når de opfører sig sådan, må jeg alligevel knibe mig i armen. Jeg sad på terrassen, uden at det anfægtede dem det mindste. Deres råb kogte, skoven stod våd, diset og fortættet. De blomstrende elletræer tonede kraplak. Jeg er hjemme, og skal også feje gulv og skifte sengetøj. Kombinationen af disse almindeligheder og det overvældende naturindtryk giver mig en meget stærk oplevelse af at være i live.

Jeg var ved havet forinden, også dér dis. Når bølgerne rejser sig, ser man ind i vandet. Rødalger. Pålandsvinden koncentrerer tang ind på kysten. Tre nordiske lappedykkere, to i fuld sommerdragt, en stadig med hvide flanker. Havlitter og unge fløjlsandrikker, endnu med hvid plet ved næbbet.

Efter en vinddrejning til sydøst har de to seneste dage budt på overskyet vejr. Det fulgte ovenpå mange dages solskin og sydvestenvind, og det var ærlig talt rart med lidt vejromslag. Sydvestenvind og sol giver traner i Pulken. Søndag blev, ifølge Everts tælling, den nye rekord-dag. 8900 traner overnattede. Jeg tror det gerne, for tiltrækket var enormt, og flokkene var usædvanlig store. Det begyndte omkring kl. 15:00 og tranerne kom ind i flokke som talte flere hundrede individer. Vejret var perfekt for tiltræk af traner, og det var spektakulært.

Når vejret bliver lidt tungere bliver det meget mere attraktivt også for ænder og vadere at lande i Pulken. Sydvestenvind og sol får dem i høj grad til at skyde over Pulken, og derfor har de været fåtallige i den seneste tid. I går og i dag har der derimod været godt med rastende svømmeænder. Spidsand og knarand raster, og skeand og krikand er pludselig blevet talrige. Det er fedt at se en flok brushaner komme lavt ned, slå et sving over engen blot for siden at tage højde og fortsætte målrettet mod øst. I går rastede endnu en sølvhejre, men blot kortvarigt. Jeg opdagede den ved ellevetiden og kl. 12:46 fløj den nordpå. Muligvis samme fugl blev set nordtrækkende ved Vannebergaholmen sent på eftermiddagen.

Jeg har set fiskeørn. Vorterod er sprunget ud. Småfuglene har da også i den grad opdaget Aages foderhuse. Hr. og fru gråspurv dominerer. Skovspurvene må tage hvad der falder på jorden. Forårstrækket er igang og ses nu, hvor skyerne bringer det ned - bogfinker vælter igennem. Rødhalse og fuglekonger raster i haven.

Indimellem de mange interessante samtaler jeg har med mine udstillingsgæster arbejder jeg på at male alle Danmarks ferskvandsfisk. Her er det ferskvandsulk og hvidfinnet ferskvandsulk (nederst). Det er noget jeg laver for Peder Størup, en af Danmarks mest betydningsfulde naturforkæmpere. Peder Størup har fingeren på pulsen, hvad angår de store og, i høj grad små-, overgreb, som Danmarks natur udsættes for. De små overgreb er i virkeligheden ikke de mindste, for det er dem, som langsomt men sikkert gnaver sig ind på landskabet, og forarmer det.

Endnu en fisk - dyndsmerling, Danmarks sjældneste fisk.

Tranerne har samlet sig nede på marken.

Aages foderhus er skruet grundigt op på gavlen af "friggeboden" i baghaven. Gråspurv, skovspurv og grønirisk har taget fodringen til sig. Bemærk de grå pletter i baggrunden. Det er traner.

ENDNU EN STOR ANKOMSTDAG

Først og fremmest skal jeg meddele, at JEG HOLDER LUKKET/STÄNGT I MORGEN EFTERMDDAG - "livspusslet" ni vet.

Solen har skinnet hele dagen, det har været nærmest sommerligt, og da vinden i løbet af formiddagen bestemte sig, blev den vest-sydvestlig og tiltagende. I løbet af formiddagen lettede mange traner, skruede sig op i det blå, og fortsatte nordpå. Midt på dagen stod ca 4000 tilbage i Pulken. Da var vinden taget til, nu jævn, og således perfekt vejr for tiltræk af traner. De første viste sig omkring klokken 15 og i løbet af eftermiddagen er rigtig mange fugle ankommet, både fra øst og vest. Sigten har været krystal klar, og afsøgning af himmelen afslørede hele tiden fjerne, kredsende flokke, mens flok efter flok regnede ned direkte ud af solblændet. I skrivende stund, kl. 19 sommertid, kommer der stadig flokke ind - lige nu f.eks 240. Her må nu være et ret pænt stykke over de 4000 rastende, som jeg anslog ved middagstid.

Det har også været en rigtig god rovfugledag. Det bliver det oftest her, når vinden er vestlig, og man tilbringer det meste af tiden udenfor. Idag otte arter, inklusive en duehøg. Ænderne er derimod fåtallige, i hvert fald i de vandflader jeg kan overskue hjemmefra. Kun gråand og gravand er her i pæne antal, hvad det så ellers kan skyldes, men der er claimet atlingand idag.

Småfugle er her sådan set rigeligt af, men de viser endnu ingen interesse for mængden af foderhuse med solsikkefrø og andet godt, som Aage har installeret i haven. Det er nu heller ikke særlig oplagt, at begynde at fodre i marts. Hvis jeg hænger en mejsekugle op ved juletid skal de ellers nok være der indenfor en halv time. Vi får se, hvordan det vil gå. Det ville jo være meget sjovt, hvis småfuglene gad, at lege med. Foderhusene er i hvert fald et hyggeligt element, som pifter op på min i øvrigt spartanske haveindretning.

Også i dag har jeg haft mange gæster, det har været rigtig hyggeligt, og min eneste anke er, at jeg ikke har fået talt nær så meget som jeg kunne have haft lyst til med alle - jeg håber ikke det er gensidigt. Som en pige på Solveig og Ingeborgs alder sagde: "Det er jo et almindeligt hus!". Og det er jo dét det er. Et almindeligt hus, hvor der bor en almindelig mand, som på alle andre årstider ville have budt gæster på et eller andet og sat sig ned i ro og mag. Det kan blot være svært i den hektiske tranesæson, hvor jeg nyder det privilegium, at blive gæstet, som havde jeg 50 års fødselsdag eller jubilæum i rotaryklubben. Fedt, at mange giver sig god tid, så vi sammen kan sidde i haven og opleve det naturskuespil som udfolder sig - det er sgu et fænomenalt naturskuespil, et nordisk Serengeti, og for mig gør dét, at kunne dele det med andre, det kun større.

TRANAFTON

Pulken nu til morgen. Gråt vejr og masser af traner. Siden klarede det op, og vi oplevede endnu en fantastisk forårsdag på Pulken. Fem hvide storke, store tornskader og havørn bidrog til løjerne.

I morges rastede minimum 6000 traner i Pulken. Det er hvad Fågelklubbens tælling endte på igår, og da vi kom ud og så de massive grå felter af traner, som optog alle Pulkens vandflader, synes jeg faktisk det lignede flere. En gammel havørn fløj lavt ind over engene og sendte ca 2000 traner op i én samlet klump, uden at det ændrede "det tranegrå billede" i vandfladerne nævneværdigt!. "Vi" vil idag sige Aage Kabbelgaard og mig. Igår og idag har for mig betydet et glædeligt gensyn med Aage. Kender du "Stormsvalen"? Det er Aage og hans kone Karins galleri og naturformidlingsbutik - du kan tjekke den på: www.stormsvalen.com

Den nærmere grund til besøget var en gammel idé. Aage bygger foderbrædder, foderhuse til fugle, hvad det nu hedder. Idéen var, at jeg kunne have nogle af dem stående i haven under tranesæsonen, men vi kom bort fra det. Når vi nu tog idéen op igen, var det fordi jeg netop har skrevet bogen "Havens Fugle som jeg ser dem", den er lige på trapperne, og så syntes jeg, at det var oplagt med noget massiv fuglefodring i haven, og den var Aage med på. Aages foderbrædder er lavet af kork, altså bark fra korkegen, som han selv udvælger og opkøber i Portugal. At det lige er dét materiale, han har valgt at arbejde med, skyldes ikke blot, at det er smukt, men også hans engagement i naturbeskyttelse. Korkegene vokser i den Iberiske Halvøs "dehesa", det tørre, savanneagtige landskab, som er levested for udryddelsestruede arter som  bl.a. pardal-los, spansk kejserørn og stortrappe. Korkegenes agern er desuden føde for de sorte svin, som lægger krop til den berømte serranoskinke - og her kommer den direkte kobling til Pulken og Tranen: De samme agern er i vintertiden en af de vigtigste fødekilder for tranen, som netop har sine vigtigste overvintringsområder i dehesaen. Hvis et værdifuldt kulturlandskab, som f.eks. dehesaen, skal have en fremtid, er det nødvendigt, at de produkter landskabet producerer efterspørges. Hvis det ikke længere kan betale sig for lodsejerne at producere kork, vil det oplagte alternativ være, at plante eucalyptus og producere tømmer.

Aage Kabbelgaard på terressen, bemærk arsenalet af teleskoper, som Thomas Hjørnet forærede mig sidste år. Dem har der været god brug for idag!

Eucalyptus har fanden skabt. Dette australske træ er verden over berygtet for sin evne til at ødelægge lokale økosystemer. Det kan desværre gro nærmest overalt, men eucalyptus dræner jordbunden og smadrer enhver mulighed for langt de fleste hjemmehørende arters overlevelse. Det sker over hele verden, og jeg kan én passant nævne, at jeg tilbage i min studietid, fik et mindeværdigt raseriudbrud da Danmarks Designskole havde indkaldt kæmpeidioten Bjørn Lomborg som forelæser. Der stod kæmpeidioten Bjørn Lomborg så, og fortalte os studerende, at han statistisk kunne verificere, at eucalyptusplantager husede større fuglebestande end primær regnskov - jeg mener at huske, at det var situationer i Sydamerika han brugte som eksempel (hvis kæmpeidioten Bjørn Lomborg føler sig fejlciteret, kan kæmpeidioten Bjørn Lomborg henvende sig til mig, så jeg kan fremholde useriøsiteten i kæmpeidioten Bjørn Lomborgs påstande, som jeg også gjorde dengang). Hans argumentation kan sammenlignes med følgende eksempel: I Carl Christian Toftes have yngler tre par landsvale, et par gråspurve, et par skovspurve, et par solsorte, et par hvid vipstjert, et par ringdue, et par tornsangere, to par stære, et par grønirisker og to par mursejlere. På et tilsvarende areal på Tipperne yngler blot et par engryle, et par brushane og to par gul vipstjert. Ergo er der flere fuglepar i Carl Christian Toftes have, så derfor er Carl Christian Toftes have mere værdifuld natur end Tipperne. Bid spids på den, og stem på Venstre, hvis du er enig.

Hvis vi  lige vender tilbage til smagen af dehesaens sorte svin, så er det her værd at tilføje, at også traner skal smage temmelig godt. At den tidligere blev serveret ved fyrstelige middage kunne Kirsten Laursen, som i onsdags besøgte mig, sammen med en gruppe fuglekiggere fra Sorø, bevidne: Hendes datter er arkæolog, og under udgravninger på Hammershus, havde hun, blandt andet køkkenaffald, fundet et ribben fra en trane, stammende fra højmiddelalderen. Mon ikke, det er oldendiæten i vinterkvarteret, som spiller ind? Så meget kan jeg sige: Der er i en verden til forskel på Schwartzwaldskinke og serranoskinke.

Nå.

Idag har der været fuldt run på Pulken. Det er "tranafton", den dag tranen pr. tradition ankommer til Sverige - en tradition med sin helt egen kulturhistorie. I hvert fald har det gode vejr i kombination med traner og lørdag, gjort, at Pulken har oset af festivalstemning. Jeg har bl.a. haft besøg af 80 turdeltagere på tur med Scanbird, et uvist antal på tur med Dansk Ornitologisk Forening, glædelige gensyn med rigtig mange gode fuglevenner, folk som er kommet her igennem mange år. Endda en kær studiekammerat, har lagt vejen forbi. Alt i alt en fantastisk dag med venner og fugle, og så er jeg ikke en gang nået ud til Utemuseet, hvor Fågelklubben og Vattenriket har fejret tranafton sammen med Yngsjö IF og deres pølsegrill.

Solen brænder i kinderne, nu til aften. Vi har, som Aage sagde det, fået godt med d-vitamin idag, og døren har stået åben. Påskeliljerne er næsten sprunget ud, og humlebien har besøgt de fire scillaer, som overlevede min nye sivebrønd. Parthenias flyver omkring birken, brushanen er kommet. Alt emmer forår.

Aage Kabbelgaards fodderbrædder i mit kirsebærtræ

Dof'ere i haven, incl good olds' og fuldt op på Pulkens p-plads.

Rød solnedgang over Pulken med Vestas.

8000 RASTENDE TRANER IDAG - SKAL VI RUNDE 10000 TIL WEEKENDEN?

Før solopgang her til morgen. I tusmørket kan man skelne sangsvaner og en enkelt pibesvane, sammen med bramgæs.

Før solopgang. Tranerne står i vandfladerne, fylder dem næsten helt. Bramgæs i luften. De står tidligt op.

Så er solen oppe, og tranerne er flyttet over på engen.

Dejlig, vindstille morgen i Pulkens Utemuseum. Allerede ved halv femtiden imorges var jeg ude i haven og lytte til det massive kor af knurrende traner. Tranen har en "nattelyd", jeg skal ikke kunne sige om de ikke også bruger den om dagen, men hvis de gør, drukner den i hvert fald i alt råberiet. Om nattener de mere lavmælte, og da lyder der fra traneflokken en lav, knurrende rumlen, som ikke er ulig et fjernt tog. Det frøs halvanden grad og i god tid før solopgang bevægede jeg mig ud til Utemuseet, som fugletårnet i Pulken kaldes. Alle traner stod stadig på overnatningspladserne, dvs.



ude i vandfladerne. Kun Ulf var allerede mødt op, han kørte rundt ude på engen i hans traktor og spredte korn til tranerne.

Og der var godt nok mange, det kunne jeg se med det samme. Mit umiddelbare gæt var mindst 6000, og efter en stund ankom fotografen Karlo, som kunne fortælle, at der var mindst 8000. Det var gårsdagens tælling endt på. Jeg tror det gerne, igår havde vi klart vejr med flotte, hvide skyer og en hård sydvestenvind, som nærmest ikke var til at holde ud, at være ude i. Lige det rette vejr til tranetræk. Allerede sidst på formiddagen ankom den første flok og tiltrækket blev ved til det blev mørkt.

Billede fra igår eftermiddag. Ankommende traner.

Her er en gruppe, lige over huset. De er begyndt at kaste sig i et stejlt glid, for at få k

Det skal blive interessant at se, hvordan det kommer til at udvikle sig de kommende dage. Idag er der lovet meget svag nordøstenvind, foreløbig er her vindstille, men imorgen skal det blive jævn sydvestenvind. Det er ikke umuligt, at det bliver i år, at Pulken runder 10.000 rastende traner. Det kunne f.eks. blive imorgen aften.

Her ses bl.a. trane, vandrefalk, gråand og gravand.

Andre småobs fra de seneste dage: I dag sidder en adult vandrefalk på en pæl, mens tranerne myldrer omkring den. Stadig 2k pibesvane, ankomst af rødben og gransanger. i forgårs gik en umærket stork omkring mellem tranerne, og det er den "bedste" stork jeg har set her. Den sørgede jeg sandelig også for, at få set fra haven. Man kunne jo spørge Ulf, om der er en af hans storke, som har tabt alle ringe, men hvorfor dog ødelægge de små fornøjelser man har?

ÅBNINGSDAG

Ung Pibesvane i Pulken

I dag en hel del traner. Uden at have talt dem, vil jeg hævde, at her er nok. Helt gråt på Matningsfältet. Det ligner noget i retningen af 2000, hvilket skal tages som "et kvalificeret slag på tasken". Krikænderne er taget til i antal gennem de seneste dage. Knarænder, rørhøge og regnspover er også kommet og hver nat spiller bekkasinerne. Denne tid er også præget af blisgæssenes gennemtræk. Flokke passerer, nogle raster - op til omkring 170 har græsset i Pulken, sammen med nogle få bramgæs. Stor tornskade ser jeg næsten hver dag. Særlig morgenerne er fine, det klare lys får afstandene til at synes korte, og ænder og svaner træder tydeligt frem i den oversvømmede eng.

Jeg har åbnet min udstilling i dag, og i løbet af eftermiddagen blev jeg færdig med det meste. Det har været nogle lange arbejdsdage henover weekenden og jeg kan godt mærke i ryggen, at jeg har skåret passe partout. Nu sidder jeg tilbage med den altid lidt surrealistiske følelse det er, at omdanne sit hus til et galleri. Er det bare noget jeg leger, eller vil nogen rent faktisk finde vej herind? Jeg burde egentlig tage nogle billeder af ophængningen.

Endelig har jeg også haft lejlighed til at fordøje lidt indtryk, pibesvanen ovenfor er inspireret af en fugl som lå herude for et par morgener siden.

UDSTILLING TRANEVÅR 2017 - 20. MARTS - 17. APRIL

TRANEVÅR 2017
CARL CHRISTIAN TOFTE
Härnestadsvägen 127, 296 91 Åhus
20. marts - 17. april 2017
Hver dag kl. 11:00 - 17:00

Velkommen til min niende udstilling i Pulken. I år kommer jeg til at præsentere noget af dét, som jeg har arbejdet med i løbet af 2016. Illustrationer til bogen "Danmarks Pattedyr fra Istid til Nutid", forfattet af Kim Aaris-Sørensen, har lagt beslag på meget af min tid. I forbindelse med dette værk har jeg bl.a. illustreret syv nedslag i Danmarks natur, fordelt over de seneste 50.000 år. At genskabe danske, forhistoriske landskaber har krævet intensiv og langvarig research. Denne er naturligvis baseret dels på fundmaterialet af pattedyrknogler, men nok så meget har pollendigrammer og kendskab til- og analyse af landskabelige dynamikker spillet ind.

Dertil har jeg skrevet- og illustreret en bog om havens fugle - titlen er "Havens Fugle -som jeg ser dem". Danmarks almindeligste småfugle, som jeg oplever dem her i haven i Härnestad, i baggården i Sydhavnen - hvor jeg nu tilbringer meget af min tid - og fuglene, som jeg ser på Vestre Kirkegård, efter jeg har afleveret børnene i skole og børnehave. Det er de fugle, som udgør lydtapetet i vores hverdag, livet på foderbrædtet. Jeg er, her som altid, optaget af, at fortælle den historie, som jeg kan relatere personligt til. Jeg fortæller måske ikke alt, hvad du kunne ønske, men til gengæld også noget, som du ikke vidste du ville vide. Illustrationerne er passionerede artsportrætter - det har været noget af en udfordring at illustrere dét, jeg netop troede mig at kende til bunds.

Endelig udkom i 2016, endelig - endelig! bogen "Birds of Bolivia". Jeg har deltaget i arbejdet på denne bog siden 2006, og blandt de illustrationer, som jeg bidrager med i bogen, daterer nogle sig tilbage til mit strandede arbejde med Brasiliens fugle, som tog sin begyndelse i år 2000, og som ebbede ud, da jeg kørte træt i at skrive fondsansøgninger i stedet for at gøre hvad jeg er bedst til. At bogen "Birds of Bolivia" endelig er udkommet, markerer for mig et landemærke. Bogen er pt. endnu kun udgivet i Bolivia, men det er meningen, at den snarest mulig skal udgives i Europa og USA. Forhandlinger med Lynx Edicions, forlaget bag mastodontværket "Handbook of the birds of the world" er igang.

Jeg er stadig bagud med alt, ikke mindst på grund af de to måneder, som jeg tog ud af kalenderen, for at male og realisere værket "Tranefrise". Denne kæmpeakvarel på 15x1,5 meter har i løbet af 2016 været udstillet på Johannes Larsen Museet, Sophienholm og Vendsyssel Kunstmuseum. Snart vender den hjem til et efterliv i min kælder; jeg håber den var med til at vise, hvad jeg ville kunne præstere, hvis ikke jeg altid var spændt inde mellem momsregnskaber, ansøgninger om formular A1 etc.

Nu vel, VELKOMMEN til udstillingen "Tranevår 2017" i Pulken, Härnestad!

De bedste hilsener

Carl Christian Tofte