Det er så varmt. Jeg arbejder fra tidlig morgen til henad middag. Om
eftermiddagen er vi på stranden, og det vil i år sige Friseboda. Først
var det mig, som ville derhen for at se på lommer, nu er det børnene som
er faldet for stedet og ikke accepterer alternativer.
Det er
også fint, for der er hele tiden nyt at se. For nogle dage siden var Solveig og jeg så
svineheldige at se en lampret komme ind i Segeholmsåns udløb, hvor den
vimsede rundt som skudt ud af en kanon i nogle få minutter, før den
vendte tilbage til havet. Det var nyt for os begge, og et dyr jeg har
ønsket mig at se, siden jeg sidste år tegnede alle Danmarks
ferskvandsfisk.
I går var Vigulf og jeg så henne og kigge på
informationsplancherne, som Vattenriket har sat op. Et af slagnumrene
var myreløven. Den havde jeg nærmest glemt, men det er jo et fantastisk
dyr, som jeg gerne vil vise børnene. Vi prøvede lidt halvhjertet - det
bliver det automatisk, når nogle har bare tæer i den grå klit, så i dag
gik jeg selv en tur for at spejde. Jeg fandt 17 myreløvefangstgruber
ganske tæt på stranden ( og 21 brune sandspringere). I nogle af gruberne
lå der rent faktisk rester af myrer, så jeg tænkte, at de var aktive.
Derefter gik jeg ned til havet og hentede børnene.
Drømmescenariet
var, at se myreløven i aktion, så først gik vi hen til det myrebo, som
Vigulf fandt igår ("løvemyrer", som han kaldte dem), for at samle lidt
lokkemad. Så gik vi ud i sandheden til myreløverne. Vi var onde nok til
at slippe myrerne ned i fangstgruberne, men det fungerede ikke
skidegodt. Eller jo, den ene af myrerne var det meste af et minut om at komme op, men selvom den flere gange rodede rundt helt nede i vulkanens epicentrum, kom intet angreb. Jeg begyndte at tvivle på, om fangstgruberne overhovedet var i brug.
Det kræver nok en David Attenbouroughsk tålmodighed, at få myreløvens jagt at se, og netop ikke, at man har tre børn på henholdsvis 4 1/2 og 10 år stående omkring myreløvegruben. Vi overgik til "quick and dirty". Jeg sagde "èn, to, tre", og stak næverne ned i sandet - "læg det op i sommerfuglenettet!", sagde Solveig - og det virkede! Sandet blev siet fra. Der var den, myreløven!
Efter at have studeret den blev den sat ud på samme sted, og vips var den nede i sandet igen. Hvor gammel var du, da du så en myreløve første gang?, spurgte Ingeborg og Solveig. "Jeg var vel fem og fyrre", svarede jeg. - "og vi er kun ti år - og vi har allerede set den!"
