ET ANDET BLIK PÅ EGESIDE

Stære og traner over Egeside, set fra øst, aften 23.03.2020

Vinden er gået om i sydøst, så bliver det koldt. Østersøen ligger derude, med rav og havlitter og lommer og våd kølighed, og så er det også klart, helt klart, og om natten stråler stjerner og planeter. Jeg så så stort et stjerneskud, den anden aften, at jeg næsten vil kalde det en bolide, men jeg glemte, at skrive tidspunktet ned. Det var vandret, fra vest mod øst, flere sekunder, i stik syd og 45 grader oppe.

Og skovhornuglen tuder, magen svarer, tranerne snakker i natten.

Til aften ville jeg prøve noget nyt, jeg ville se, hvor mon stærene sover. Jeg kørte ned syd for broen over Helge Å, hvor man kan se fra øst ind over Egeside. Her var de fire elge fremme, sammen med tusinder af traner, som stod spredt på markerne mellem vej 118 og Egeside, og i birketoppene sad tusinder af stære, så det næsten lignede fyrretræer. Indimellem var de alle på vingerne, og som himlen rødmede begyndte tranerne at flyve mod Pulken. Jeg er ikke fri for at synes, at det at se indflyvningen herfra kan konkurrere med at se det fra fugletårnet. Alle de mange traner, som man fra fugletårnet ser flyvende imod sig på stor afstand, sås nu passere mod den røde aftenhimmel, mens stæreskyen pulserede; det hele indrammet af gennemlyst rørskov og de sorte silhouetter af pilekrat og ellesump. Det var en meget anderledes oplevelse end den man har i Pulken, to blik på samme fænomen. Jeg kunne tænke mig at prøve at gå helt ind til rørkanten en aften, og opleve det derfra; det må være heftigt.