 |
| Elg nær Yngsjö 2/3 2020. |
Vandstanden er nu faldende. Der er kommet en del mere eng oven vande og viben sang i dag, for første gang i år, på en dag hvor et par bemærkelsesværdige ankomster kunne noteres. Mest specielt er to spidsænder, det er meget tidligt her, og også knarand er ankommet (to par). De første stære blev set, og dét i form af en flok på ca 400 stk.
 |
| Et vue ned over syd-Pulken fra terrassen. |
Ved aftenens tælling af overnattende fugle i Pulken sås følgende:
Trane: 210 - mange på så tidlig en dato
Blisgås: 74
Kanadagås: 6
Sangsvane: 10
 |
| Et par stoltserende traner. Dette var mens der var lidt lys, og ca 20 traner. Efterhånden som det skumrede, tidobledes antallert. Det var en meget smuk, stille aften, hvor tranerne kom ind i småflokke fra sydøst, nordvest og nord. |
Trods faldende vandstand er Pulken og hele Egeside Träsk fortsat én stor sø med små holme. Fem store skalleslugere og halvandet hundrede fouragerende sølvmåger kan tilskrives dén omstændighed. Jeg tjekker naturligvis mågerne, for blandt de største huller på både "tomtlistan" og Pulken-listen er kaspisk måge. Og så skulle det naturligvis hverken gå værre eller bedre, end at jeg står på terrassen og får øje på en oplagt kandidat, en 2k fugl, men når en fugl ligger midt ude i Pulken, er den langt væk, hvordan man så end forsøger at sno sig. Jeg fik nogle billeder, men kan ikke komme videre. Egentlig ganske frustrerende, alt i alt.
 |
| Hvad man ser her, er en 2k måge. Jeg kan ikke få øje på noget, som taler imod, at det er en kaspisk. Den har mørke tertialer med lyse spidser, mørkbasede store armdækfjer, hvor det mørke er indrammet af lyse bånd. Ryggen ser også ok ud, grå med mørke bånd, mørkest bagtil. Man ser et hvidt hoved med et lille mørkt felt om øjet, hvid hals med mørke pletter nederst, dannende en diffus "neck-boa", et næsten sort næb, med en anelse lyst ved basis. Fuglen har desuden hvide underhaledækfjer, blot med mørke spidser på de dækfjer, som sidder op mod halen. Hvis jeg blot havde set dens overgump og armhuler, havde jeg kunnet bestemme den. Nu håber jeg blot den dukker op igen i morgen, gerne en hel del nærmere. |
Med syngende vibe, stære i flok og 210 traner er det forår, så det kan mærkes. Gråænderne er nu rykket ind i Pulken (67), her er krikænder (7), pibeænder (14) og gravænder (29). Grågæssene står parvis og et par storke havde vovet sig herned fra deres vinterkvarter på taget af volièren (antager jeg) oppe på Allebodavägen.
Sidst på eftermiddagen, men mens der endnu var lidt lys at fotografere i, prøvede jeg igen noget elg-spotting. Denne gang blev det til en enkelt, tyren, vil jeg mene, for det hvide på bagdelen sluttede i en jævn runding under det, som så smukt er blevet kaldt "røvrevnen". Pardon my french, jeg ved ikke hvad det ellers hedder, og jeg tror det er første gang i mit liv, jeg har haft brug for en betegnelse for dette dalstrøg. På elgkøer mener jeg at kunne erindre, at det hvide går op i en spids til lige under halen. Vel an, hvis det var elgtyren, så har den tabt geviret siden sidste uge. Det var da også på tide.
Endelig kan jeg nævne, at her raster en hun/2k blå kærhøg og så tuder skovhornuglen nu til aften, som den plejer van. Muligvis endda to, for først lød den typiske sang: "Huo - - - Huo - - - Huo - - -" osv. (der er tre sekunder mellem hvert Huo). Det stoppede så, men straks begyndte en ugle på at sige "Huo", men nu næsten en oktav højere, og med 20-30 sek pause mellem hvert Huo. Jeg har ikke nogen forklaring på dette.
Og således er livet fuldt af spørgsmål.
