Det hjalp på det at komme lidt ud. Nu har jeg i snart en måned været bundet til min pind og selvom jeg har en af verdens bedre udsigter kan det godt blive noget trivielt. I går gik vinden om i øst og det betød vandstuvning i Hanöbugten. Resultatet udeblev ikke. I Pulken steg vandet voldsomt, især i det sydlige bassin, som står i forbindelse med selve åen gennem rørskoven. Dette fyldtes til kanten og tiltrak en mængde vadere og ænder. Da der råder "fågelskydd", altså adgangsforbud til Pulken, fra 1. marts til 20. april kræver en totaltælling af det sydlige bassin at man må kæmpe sig igennem ellesumpen i Gamla Fåran for at finde et sted hvor man kan overskue det hele, men det var sandelig det værd! I Gamla fåran trådte jeg en skovsneppe op; sikkert en lokal ynglefugl, og da jeg var igennem hørte jeg paukende rørdrum fra Yngsjösjön. Det var herligt at konstatere artens tilbagekomst til lokaliteten, hvor den også hørtes sidste år - det er blot tredje år jeg oplever den paukende dér. I dette tørre forår havde jeg ikke ventet den.
Ikke så snart havde jeg hørt én rørdrum før jeg var lige ved at træde på én til, denne gang en død. Hvordan denne fugl var kommet af dage ved jeg ikke. Ræv var ikke en mulighed, for fjerene var ikke overbidt. Måske sult, men den lugtede altså kraftigt af rådden fisk.
Det havde regnet kraftigt om natten og var endnu overskyet og regntungt. Jeg har sagt det før og siger det igen: Selvom man kan synes, at det er skønt at være ude i solskin, så er netop sådant vådt vejr det bedste når det gælder rastende fugle og i går var ingen undtagelse. Vaderne var velrepræsenterede, mindst 17 brushaner, to svaleklirer og hittet stor kobbersneppe, som lige akkurat er årligt forekommende i Pulken.
I alt 159 krikænder er ikke meget, men det er foreløbig største dagstotal i år. 2021 har været det dårligste år hidtil med hensyn til rastende ænder. Dagen bød også på hidtil højeste notering af skeand - sølle 13 fugle, mod sidste forårs op til 60+. Det mest utrolige er dog, at knarand slet ikke har vist sig i år. Sidste forår var der dage med ca 20 knarænder, så det er ærlig talt ejendommeligt. Det kan ikke være gavnligt, at det centrale kær er ved at udvikle sig til tæt rørskov. Det næste som kommer til at ske er, at pil og rødel indvandrer. Det får de naturligvis ikke lov til, men i mine øjne er tidspunktet hvor der skal sættes ind nu; det vil forhåbentlig sige næste vinter, for det kræver nok isdække.
I går talte Nils Waldemarsson 2700 traner; jeg mødte ham lige inden han gik i gang og mit gæt var 2500... er der noget at sige til, at jeg ikke rigtig gider at tælle dem? Yderligere tranenews er, at den leucistiske fugl stadig er her! Altså har den rastet i 11 dage. Hvordan skal vi nu forklare Roine Strandbergs iagttagelse fra Fjälkinge den 8. april af en fugl som så nærmest identisk ud? Enten er den kommet tilbage eller også er der to. Det virker næsten for ejendommeligt at fise afsted nordpå og så komme retur efter et par dage, eller hvcad? Irriterende er det, for der er så mange spørgsmål som knytter sig til det enkelte individ og så få ringmærkede traner.
