 |
| Havørn forsøger at få varmen i solen. |
Det var et frygteligt vejr i går. Selv iført harboørehabit føltes et kort ophold udendørs som om man var gået ud bukseløs. Først blæste det kun, siden kom stride haglbyger.
Hvis man skal se på den positive side af det, så er det den slags vejr som holder på tranerne. Vi begynder at nærme os den sene del af tranesæsonen, men her er endnu tusinder. Der står traner tæt pakket i den vestlige del af kæret, og set fra mine vinduer fremstår Matningsfältet som lysende gråt på grund af tranerne, som reflekterer solen. Også udmærket at få lidt mere vand. De tørre dage sidst i marts kunne tydeligt aflæses i den vigende vandstand ude i kæret. For at foråret skal blive rigtig spændende, må der godt stå lidt vand til midt i maj. Det var f.eks. tilfældet sidste forår og det sikrede spændende dage med op til fem atlingænder, pæne antal af temmincksryler samt en meget usædvanlig forårs-indlandsobservation af dværgryle.
Foreløbig har det hele dog stadig karakter af tidligt forår. En meget sjov ting i går var en rastende sølvhejre - den stod godt til de hvirvlende hagl - men det er som om det hele står lidt i stampe. Hvor skralt det er med ænder illustreres udmærket af, at jeg i år maksimalt har set 11 skeænder mod op til 60+ sidste forår. Knarand har endnu ikke optrådt i Pulken i 2021 og atlingand er blot set på én dato. Jeg tænker, at jeg nok snart må forsøge at opsøge mit held; måske en tur ind til Yngsjösjön gennem rørskoven eller en tur ind i elleskoven for at finde lille flagspætte.
