Der er opbrudsstemning blandt tranerne. I det flotte solskin, som har præget billedet i de seneste dage, har tusinder forladt Pulken. Her er dog stadigvæk ganske mange. I går således 3000, og Kl 19:25 i dag talte jeg 1250. Bramgæssene har været stort set borte indtil for et par dage siden, men nu er nye forsyninger ankommet. De strejfer omkring i området, men indimellem græsser ca 1000 i engen.
Det er ved at være på tide med en ny totaltælling af vandfugle. Jeg har indtryk af, at gråænderne nu aftager i antal, mens krik-, ske- og knarænder tiltager. I dag hele 41 skeænder og 17 knarænder. Også atling- (i går tre, i dag 2) og et par spidsænder, og fortsat nogle og tyve blishøns, men jeg vil gerne have talt det hele op grundigt.
Årets første landsvale fløj over Pulken i dag kl. 12:37, rørhøg og fiskeørn er ankommet for alvor og vipstjerterne tripper omkring på græsplænen (skulle jeg til at sige), selvom vores såkaldte græsplæne er godt på vej til at blive noget andet. Jeg har nu renset førne bort i to år i træk, og haven blev, for første gang, slået med le sidste efterår. Flere steder i "græsplænen" har der nu været dyrket - bl.a. kål, kartofler, gulerødder og græskar - altsammen med det formål at udpine jorden, så urter og blomster kan få bedre muligheder. I de tidligere dyrkede tægter blomstrer nu vårgæslingeblomst medens hvid okseøje, røllike og blæresmælde spirer flittigt. Agerpadderokke sender sine blege sporehuse op og violer breder sig mere og mere. Nå. Men det vi mangler er et varmegennembrud. Stemningen er endnu tidligt forår, og vadefuglene er altså ikke rigtig kommet på plads. Her er et par rødben og nogle få viber, men dobbeltbekkasinens brægen mangler og vibesang er stadig en mangelvare. Årstidens lydbillede er simpelthen endnu ikke på plads.
De seneste dage har storken SVS 2505, med hvid over lyslilla på venstre ben haft for vane at stå på vores skorsten. Inde i stuen hører man et "klonk" fra kakkelovnen og så en forbavsende høj knebren. Så ved man, at den er landet. Det er rigeligt, at holde allikerne fra skorstenen. Hvis storken nu også skal begynde at smide pinde ned synes jeg det bliver for meget. Overvejer om man skulle få sat et hjul op på tagryggen, og min erfaring fra allikerne siger mig, at man ikke skal vente for længe.
Af sjældnere fugle er sølvhejrer set ved et par lejligheder i de seneste dage og jeg er forberedt på, at der snart kan være chance for steppehøge. Der sidder allerede en han oppe nord for Stockholm, så sådan en kan komme fræsende når som helst. Min spejden efter trækkende kærhøge har foreløbig givet én blå kærhøg og nogle rørhøge, men håbet lever.
Elg så jeg senest i søndags, da jeg tjekkede det sædvanlige stake-out og jeg har hørt, at en sås samme sted mandag, hvor der også blev iagttaget en et par hundrede meter øst for vores hus langs Härnestadsvägen.
