FORÅRSUDSTILLING 2023: ÅBENT/ÖPPET 15. - 16. APRIL, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

26. juni 2022


Carl Christian Tofte -Fugle, flora og landskaber

Sejerø Kulturhus og Museum 26. juni – 20. august 2022


-Alle værker er i blyant og akvarel eller blyant, akvarel og gouache på papir.

Denne udstilling er, mere end at være en egentlig salgsudstilling, ment som en indgangsvinkel til, hvad naturen i vores del af verden egentlig er. Min indgangsvinkel - som er iagttagelse og undren, et ønske om virkelig at se, lære og forsøge at forstå. Jeg vil opfordre til at man prøver selv at opleve, der er indsigter derude, som kan blæse en bagover. Her på Sejerø kan du f.eks. opleve den kystnatur, som er så karakteristisk og enestående for netop Danmark. Prøv f.eks. at se strandoverdrevene på Sejrøs østende, se hvordan de tørre overdrev er gyldne af græsarten vellugtende gulaks, en art som jeg altid er glad for at se, for den indikerer gerne en god naturtilstand. Se hvordan områder med rullesten ligger næsten vegetationsløse, men én art trives netop her, nemlig den lave busk svalerod. Bladene er mørkegrønne og ligner lidt syrenblade, blomsterne er hvidgule – og særligt indrettede til at holde insekter fast, som et led i bestøvningen. Se de store smukke skærmplanter, som vokser lige hvor stranden går over i overdrevsvegetation. Det er hjorterod, en plante som i Danmark er knyttet til Storebeltsklimaet. Intet er tilfældigt, der er tilpasninger at se over alt i den fine kystnatur.

Numrene 1-9 er ét samlet værk. De første otte billeder er udarbejdede som illustrationer til bogen Danmarks Pattedyr fra Istid til Nutid. Nr. 1.-8. er rekonstruerede danske landskaber fra ca 45.000 år før nu til Jernalderen omkring Kristi fødsel. I denne udstilling er de suppleret med et maleri fra Kidholm, et stykke nutidig dansk “brændenældenatur”.


  1. Danmarks natur er i stadig forandring. Dyre- og plantearter uddør og indvandrer. Kronhjorten trives i dag, mens bjørnen er uddød. Det er uroksen også, men dens efterkommere, tamkvæget, spiller en vigtig rolle i Danmarks natur. Et af de mest konstante indslag i Danmarks dyreliv er faktisk ulven, som, når bortses fra den korte periode, hvor den var udryddet, er det eneste dyr som har levet kontinuert i Danmark gennem de seneste 45.000 år.

  2. Danmark en sommerdag for mellem 25.000 og 45.000 år siden. Naturtype: Mammutsteppe. Floraen er en blanding af arktiske og centralasiatiske arter. Af dyr og fugle ses steppebison, mammut, ren, moskusokse, sneugle og dalrype. I mellemgrunden ses dødishuller. Isen er dækket af sten og grus, sten er der i øvrigt nok af. Når man forestiller sig det danske landskab inden landbrugets indførsel, må man tænke sig store sten liggende overalt.

  3. Et sted i Kattegat (som i denne fase kaldes Yoldiahavetet), et forår for mellem 25.000 og 45.000 år siden. Forårstrækket af Hvid- og narhval samt fugle, bl.a. alk, havlit, kongeederfugl og kjove, er i gang. Grønlandshval ses i en våge i pakisen. I Sydnorge kælver gletchere i havet, så Kattegat må have set nogenlunde ud som Diskobugten.

  4. En efterårsdag i Allerødtid, 13.500 år før nu. Flora og fauna en blanding af bl.a. arktiske arter, som fjeldræv, ren, snehare og dværgbirk, og arter fra Centralasiens stepper, f.eks. desman, pibehare, sisel og havtorn. Havtorn er i Danmark et relikt fra denne tid. Ud over de nævnte arter ses bl.a. også Kæmpehjort, jærv, elg og ulv. På de luneste steder vokser smålunde af asp og birk.

  5. Danmark var for 11.000 år siden, i Præboreal, endnu landfast med England. Storebælt var en flod, Nordsøen en slette. Åben birke-/fyrreskov vinder frem. Urokse, vildhest, elg, odder, bjørn og bison.

  6. Under Atlantikum smeltede iskapperne i Nordamerika. I løbet af en periode på 900 år steg vandstanden i havet i gennemsnit 3,33 cm/år. Det vil sige, at en 60 årig Maglemosejæger har oplevet en havstigning på 2 meter! Det er ikke usandsynligt, at det er erindringen om denne periode, som er overleveret i bl.a. Bibelens syndflodsberetning. Her en sommerdag for ca 7000 år siden. Tæt skov af lind, eg, hassel m.m. Grønlandssæl, kronhjort, los, skovmår, gejrfugl m.fl.

  7. En sø i det tidlige forår under Atlantikum. Pilen blomstrer, tagrørene står vintervisne. Krøltoppet pelikan, europæisk sumpskildpadde, skarv, knopsvane, vildsvin, vildkat, rådyr, grågås og hvidøjet and.

  8. En majdag i Danmark for 2000 år siden. Efter 4000 års landbrug er det kulturlandskab, som prægede Danmark frem til ca år 1800, veletableret. Med kulturlandskabet er også arter som hare og agerhøne indvandret. Bøgen er indvandret, og bliver snart det dominerende skovtræ. Rådyr, hare, ræv, urfugl, ko, får, vibe, sanglærke, muldvarp og menneske.

  9. Sommerdag på Kidholm, en lille ubeboet ø i Thurø Bund. I 1920'erne besøgtes øen af Johannes Larsen og Achton Friis. Den var da helt kortgræsset af får. Græsning er for længst ophørt og øen er i dag dækket af tæt kratskov. Floraen er sammensat af ganske få næringsstofelskende arter som stor nælde, hyld og sort natskygge, i øens klinter er der kolonier af tillidsfulde brune rotter, som lever af bl.a. døde krabber og muslinger. Kidholm fremstår som et eksempel på nutidens næringsberigede og artsfattige “brændenældenatur” i fri dressur. Et fascinerende skrækeksempel.

 

Numrene 10-23 samt 38-40 viser sydskandinaviske naturtyper og plantesamfund malet mellem 2020 og 2022 i Danmark, Skåne og Halland. Der er mange gode grunde til at forsøge at inddele naturen i forskellige typer. Det er noget som f.eks. bruges i forvaltningen af naturværdier. Selv bruger jeg det som indgangsvinkel til at få øje på ting, som måske ellers havde undgået min opmærksomhed. Ikke al nutidsnatur er artsfattig og forstemmende. Steder med rig biodiversitet findes endnu. Det er ofte rester af det førindustrielle kulturlandskab , som har “overlevet”, eller enklaver som af den ene eller anden grund aldrig har været opdyrket, f.eks. kystskrænter, meget tørre bakketoppe på kalkrig undergrund, kær, vældprægede og våde enge og strandenge og strandoverdrev. Man skal huske, at menneskets førindustrielle landbrugspraksiser i høj grad ydede services til habitater, naturtyper og biodiversitet. Det er aktiviteter som næringsstoftransport bort fra overdrev og eng til de dyrkede agre, høslæt, græsning, stævning og styning. Netop næringsfattige forhold giver god biodiversitet. I førindustrielt landbrug blev næringsstof og biomasse hele tiden fjernet fra størstedelen af landskabet. I dag tilføres der næring stort set overalt, bl.a. i form af ammoniaknedfald. Et af de største problemer for biodiversiteten i nutiden er al for megen næring. Et andet er tilgroning, dels en følge af den stadige næringsstofpåvirkning, dels en følge af manglende afgræsning. Hvis du har læst “Hvad Fatter gør, er altid det rigtige”, ved du nok, at fatter og mutter havde en ko “som græssede paa Grøftekanten”. før i tiden var der dyr overalt i landskabet, om det så var grøftekanten var det ikke anderledes, end at fattigfolk kunne have en ged eller, som her, en ko gående der. Det har været et slaraffenland for urtefloraens, kræsne, konkurrencesvage arter.


  1. Strandoverdrev med åben enebærskov på den skånske østkyst.

  2. En del af Amager Fælled er en rest af den oprindelige strandeng. Nu er den adskilt fra Kalveboderne af en massiv losseplads, men strandengsvegetationen er der endnu. Her ses hjertegræs, kamgræs, bidende ranunkel og hønsetarm sp.

  3. kildevæld med kalkrigt vand, Brobæk Mose, Gentofte. Jernbakterier ligger som en olieagtig biofilm på overfladen. Der er okkerudfældning. Det ser måske farligt ud, men begge dele er sundt og godt i en kalkrig kilde. Vegetationen eer præget af bl.a. mange star-arter.

  4. Fugtig klithede med revling, rensdyrlav og mosetroldurt ved Lodbjerg i Nationalpark Thy

  5. Grønklit med marhalm og røllike, brun løvsanger, en sjælden gæst fra Sibirien

  6. Kalkrigt strandoverdrev, Tosteberga, Skåne. Her har der været græsningsoverdrev i århundreder (mindst). Her har jorden aldrig været opdyrket, og denne kombination af faktorer gør, at bakkegøgeurten, en lille orkidé, kan vokse her. Arten voksede tidligere på Sjælland, sidste sted var på sydkysten af Røsnæs. Men da bakkegøgeurten er ekstremt følsom overfor ophør af græsning, er den forsvundet fra Sjælland. I øvrigt ses bl.a. eng-nellikerod , blåklokke og knoldet mjødurt.

  7. Den kæmpestore klit Hvidbjerg ved Vejle Fjord, er ikke en egentlig kystklit, men en glacial aflejring. I kanten af klitten vokser åben, lav egeskov. Her fandt jeg denne skovhullæbe. Jeg syntes den så noget ejendommelig ud, og sendte et foto af planten til en bekendt, som er ekspert i hullæbe-slægten. Han bestemte den til “tallknipprot”, den mangler et dansk navn, men det er en særlig race af skovhullæbe.

  8. Brændeskærm, Amager Fælled. Skærmplanten brændeskærm har et af sine sidste danske voksesteder på den bevarede strandeng. Dens danske udbredelse sammenfalder med steder, som var elvbredder i istidens slutning, så teorien er, at frø for årtusinder siden er ført med elvene ud i den Baltiske Issø og videre ud i de elve som senere blev Øresund og Storebælt. På engene langs disse elve har frøene spiret. Brændeskærm har skrappe krav til voksestedet, så man må regne med, at de forhold, som er væsentlige for arten, har været til stede fra da af og frem til i dag. Brændeskærm vokser også på det inddæmmede Vestamager, men her kun på det, som var øer inden inddigningen! Det fortæller lidt om dens kræsenhed.

  9. Trykvandspåvirkning opstår ved foden af en skrænt. Grundvand presses op i jordoverfladen og giver kølige , vældprægede forhold og tilgang for planterne til mineraler, ikke mindst kalk. Trykvand er en del af landskabets naturlige hydrologi, men mange steder er det ødelagt af dræn. Her ses et lille stykke trykvandspåvirket eng i et gammelt, kvægafgræsset overdrev ved Klevad, Mølleådalen. Mange star-arter vokser netop her, bl.a. den sjældne gul star. Den lille, gule blomst er en tormentil, en art som findes i mange, sunde plantesamfund.

  10. Knastør overdrevsvegetation på kalkrigt sand ved den skånske østkyst. Den sjældne orkidé rød hullæbe vokser her sammen med opret kobjælde, almindelig kohvede og vintergrøn sp.

  11. Ekstremrigkær opstår gerne hvor der er trykvandspåvirkning. Hvad angår blomsterplanter er ekstremrigkæret en af vore artsrigeste naturtyper. En mængde arter, som er sjældne fordi de stiller meget specielle krav til levestedet, er knyttet til ekstremrigkær. Her en mygblomst.

  12. Diesbjerg er en bakketop nær Hørve. De ekstreme forhold gør, at der her er en helt speciel flora af tørketolerante arter som den ekstremt sjældne vellugtende skabiose. Her genfinder man i øvrigt knoldet mjødurt m.fl. af de karakteristiske arter tilknyttet kalkrige, tørre overdrev. Landskabet vise den aller knas tørreste sydvendte bakkekam.

  13. Hængesæk som er begyndt at udvikle karakter af højmose, Trollasjön, Halland. Det er primo august og benbræk, en gul lilje, er ved at afblomstre. De fleste står med rødbrune frugthylster. Klokkelyng og pors ses hist og her. Længere ude, i den åbne, ekstremt næringsfattige Sphagnum-fhængesæk vokser mængder af den kædædende plante rundbladet soldug, den vokser i mos-tuerne, og i høllerne, vandhullerne i sphagnummen, vokser den kødædende storlæbet blærerod.

  14. Plantesamfundet Koelerion glaucae, eller Klit-kambunke-samfund, er karakteristisk for Østskåne. Da Linné rejste i Skåne midt i 1700tallet dækkede det enorme arealer, det blev nemlig gavnet af datidens meget ekstensive landbrug, en slags græsmarksbrug, hvor små tægter blev opdyrket i et par år, hvorefter de lå brak i op til tyve år. I disse lange brakperioder brugtes områderne som græsningsareal. Jordbunden i Østskåne er præget af kalkrigt sand, så før man indførte kunstgødning, var dette den eneste måde man kunne drive landbrug her. Mange naturtyper har med god sandsynlighed deres “naturlige” udbredelse på strandfælleder og kystskrænter, hvor jordskred og anden dynamik har sikret, at det hele ikke groede til i krat og skov. Det gælder ikke blot naturtyper. Mange af de arter, som man kunne kalde for “almindeligt markukrudt”, menes at have en indvandringshistorie i Danmark (bl.a.), som er begyndt med etablering sådanne steder, i et landskab, som i øvrigt var domineret af tæt skov

  15. Strandskader

  16. Rugende klyder ved Åhus

  17. Gæslinger. Øverst bramgås, nederst grågås

  18. Yngre tejst i Storebælt

  19. Kaspisk måge og svartbag i Københavns Havn

  20. Store præstekraver

  21. Toppet skallesluger, parringsspil

  22. Trækkende traneflok, skyet himmel

  23. Trækkende bramgæs

  24. Blåmejse på æblegren

  25. Rugende klyde

  26. Trækkende traner

  27. Stor regnspove

  28. Ung havørn

  29. Plantesamfundet Cephalantero-Fagion forekommer i Danmark yderst sjældent i bøgeskove på kalkgrund, her er det i Allindelille Fredsskov. Rød skovlilje, viol, glat hullæbe, hyld m.fl. i en lille lysning i skoven, hvor et par træer er væltet.

  30. Riddergøgeurt. I en gammel grusgrav ved Rinkaby, er den kalkrige undergrund blevet blottet. Den sjældne riddergøgeurt har fundet et voksested. Gamle råstofgrave koloniseres ofte af sjældne arter, som her finder vækstbetingelser, som ellers sjældent opstår.

  31. Udsigt fra Rævebjerg mod vest, en diset junidag 2021. Kalkoverdrev

  32. Heliconia, en planteart i bananfamilien, fra Sydøsbrasilien. Kolibrierne er Black Jacobin (sort jacobinerkolibri), Minute Hermit (en eremitkolibri) og Saw-billed Hermit (savnæbskolibri)

  33. Heliconia, kaldes populært “paradisfugleblomst”. Her en art fra det østlige Bolivia. Kolibrierne er White-necked Jacobin (hvidnakket jacobinerkolibri) og Black-eared Fairy...

  34. Heliconia. I bunden af regnskoven er der ikke mange farvestrålende blomster. Eller blomster i det hele taget, så de kolibrier som lever der, har den strategi, at de hver dag afpatruljerer et større område, sikkert steder de kender, for at se, om der skulle være sprunget blomster ud. Et trick jeg benytter mig af sådanne steder er, at have noget rødt på mig. Hvis man har dét, kan man være sikker på, at kolibrierne kommer hen for at se, om det skulle være en blomst.