 |
| Klevad 8. juni 2022. Malet fra dalbunden mod øst. I baggrunden og til højre ses overdrev og skrænt samt Ganløse Ore. Forgrund: 7230 Rigkær, mellemgrund: 7220 Kilder og væld med kalkholdigt vand. |
I 1990'erne var Klevad et sted jeg cyklede hen for at kigge efter vandstær. At klemme noget interessant ud af at bo i Farum, var ganske svært for en fuglekigger, som længtes efter kysten og spændende ting som sule og hvidbrynet løvsanger. Vandstær kunne akkurat gå an, men det var da også omtrent det eneste jeg kunne vriste ud af en tur langs Hestetangs Å.
Før vandstæredagene var jeg egentlig nogenlunde lige så interesseret i botanik, og hvis jeg havde holdt fast i den interesse, havde mit forhold til at vokse op i farum med sikkerhed været et helt andet. Indenfor det seneste årti er min botaniske interesse vendt tilbage. En omstændighed ved den genvundne opmærksomhed på floraen er erkendelsen af, at vegetationen på en anderledes håndfast måde end fuglene, fortæller om naturtilstanden på en given lokalitet. Fugle kan indfinde sig hvor som helst, de reagerer hurtigt; en vandpyt på en pløjemark kan være et udmærket sted at lede efter sjældne fugle. Med planterne er det anderledes. Her er det intakt hydrologi og kontinuitet som skal til. Det har givet mig et helt nyt syn på landskabet og nye erkendelser og oplevelser kommer væltende.
Kaj Sand-Jensen var så flink at sende mig et eksemplar af hans og Jens Christian Schous nye bog Danmarks Biodiversitet -før, nu og i morgen, og en af de interessante ting jeg kunne læse dér var, at Mølleådalen er det sted i Danmark, som har størst biodiversitet af karplanter. Det var helt ny viden for mig, og det hjalp mig til at anskue min gamle hjemegn på en ny måde, nemlig som et samlet hele frem for enkeltnedslag i et landskab, som kedede den unge feltornitolog.
Med det in mente lavde jeg lidt research, og fandt frem til, at Klevad, som jeg troede jeg kendte udmærket og egentlig ikke nærede noget ønske om at gense, i virkeligheden er en botanisk perle. Jeg besøgte stedet temmelig spontant den 7. juni og malede en akvarel af en gul star, men der var så meget at se og undre sig over, at jeg var nødt til at tage der ud igen dagen efter. Nu med en nøgle, så jeg kunne få bestemt de mange starer.
Allerede på vej ned ad vejen Klevadhus kom den første overraskelse. Nogle lidt pudsige blade fangede min opmærksomhed. Noget haveplante, måske? Næh - det var intet mindre end foldfrø, som jeg kender, fordi jeg en gang har skullet male den til Furesø Kommunes naturformidling ved Søndersø. Foldfrø er en skærmplante, og en af Danmarks sjældneste planter overhovedet. Den vokser, så vidt jeg husker, på skrænter med vældpræg, og det passer måske meget godt på det sted den stod: En skrænt med erosionsskred og arter som bl.a. mellembrudt star, enblomstret flitteraks og en perikon, som jeg måske skulle have kigget nærmere på.
På denne strækning hedder Mølleåen Hestetangs Å. Den løber i den smalle tunneldal, til begge sider flankeret af stejle skrænter. Den nordvendte skrænt, som krones af Ganløse Ore, er gammelt overdrev med bl.a. mængder af kornet stenbræk. Dalbunden er kildevæld med star-sump. Længst mod vest afløses starsumpen af et rigkær med mos i bunden og noget som mest lignede maj-gøgeurt. Dem brugte jeg ikke megen tid på, så det kan sagtens være jeg tager fejl. Det som optog mig mest var den aller nederste zone af skrænten, overgangen mellem først starsumpen og så rigkæret, for her voksede en mængde små starer, og de næste timer brugte jeg på at nøgle mig frem til: Håret star, hirse-star, grøn star, gul star og bleg star. Starerne ude i star-sumpen var sværere. Jeg er sikker på top-star og ganske sikker på nikkende star, men en tredje art nøglede jeg mig igen og igen frem til skulle være blågrøn star. Det synes jeg ikke det lignede, for den kender jeg fra Pulken som en ret lille urt, med nikkende hun-aks. Ikke en stor stiv fidus, med alle aks strittende lige i vejret.
Da jeg egentlig ville til at gå, for at få lidt i den tomme mave, besluttede jeg dog lige at male en hurtig skitse. Det gik der yderligere mange timer med. Jeg er absolut ikke færdig med Klevad, og jeg skal da f.eks. sørge for at se foldfrø i blomst. Foreløbig var der tale om tolv skud på vej op.
Klevad er blevet restaureret rigtig fint, en flok Galloway-ungdyr græssede, og jeg ved at starsumpen er blevet brændt af i nogle forår. I øvrigt var der et konstant bulder fra en traktor, som kørte rundt langs åen lidt opstrøms. Det så ud til, at kratskoven dér var ved at blive fjernet. Jeg håber, at det betyder, at en yderligere åbning af dalbunden op mod Bastrup Sø er på vej.
