FORÅRSUDSTILLING 2026: ÅBENT/ÖPPET: 21/3 - 7/4 kl. 10:30-16:30 samt efter aftale. Lukket 24/3. HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

27. februar 2013

"VÅRVINTER" VED PULKEN


Området omkring Sjögård, umiddelbart vest for Pulken, er efterhånden ved at udmærke sig som en rigtig spændende fuglelokalitet. Det er her vagtel og engsnarre har nogle af deres mest stedfaste forekomster på Kristianstadsletten, hedehøg har ynglet og her raster hundredetallige hjejleflokke, hundreder af viber og hulduer samt flokke af store og små regnspover og undertiden andre vadere - f.eks. brushøns. Om vinteren raster tusinder af gæs, som tiltrækker arter som hav- og kongeørn. 

Men det er ikke mindst uglerne, som gør Sjögård interessant. Langs Everöds Ängaväg, lige vest for Sjögård, er mosehornugle en årlig vintergæst og lige nu holder en høgeugle til i området. Denne vinter har budt på en mindre høgeugleinvasion. På Sjælland er der set høgeugle ved Bagsværd, i Hareskoven og i Porsmosen og i Skåne er den bl.a. observeret ved Dalby, Riseberga, Fjällmossen, Sankt Olof, Tosteberga, Drakamöllan og nu også Sjögård.

Sjögårds høgeugle blev opdaget sidste fredag. Jeg var ikke hjemme og jeg har tænkt en del på den ugle - jeg går meget op i "tomtkryss" - matrikelarter - og tænk at få en høgeugle på listen - det ville være tungt! Hvor meget fylder en høgeugle på 2,5 km afstand? Det burde vel være muligt, med lidt held.

Jeg kom sent hjem fra Lund igår og naturligvis var det første jeg gjorde idag, at lede efter høgeuglen. Det blev til en times forgæves søgen, så tog jeg hjem igen. 
Inden jeg nåede ind ad døren, blev min opmærksomhed dog fanget af lyden af spættehakken fra fyrretræerne i skellet ind mod naboen. Intervallet var meget langsomt, slet ikke som "min" flagspætte, og da jeg rettede kikkerten mod lydkilden, viste det sig at være en sortspættehun, som sad blot ca otte meter borte. Den var i gang med systematisk at hakke barken af "torrrakan" af det døde fyrretræ, hvis øvre halvdel nu ligger i min have efter at det væltede i en vinterstorm. 
Sortspætte er en art som forekommer almindeligt i elleskovene omkring Pulken fra august til marts. De yngler i fyrreplantagen nede ved Vittskövle, men udenfor yngletiden forekommer de almindeligt i Egesides sumpskove - det er til gengæld ret usædvanligt at opleve dem på nært hold, som jeg gjorde idag.

En times tid senere var jeg ude i haven igen. For skams skyld ville jeg lige tjekke, om der var en høgeugle at se og for bedre at kunne se Sjögård, satte jeg mig ud i markskellet. BANG! Der sad den. Jeg var lynhurtig til at rykke en meter baglæns, ind på toften, så jeg kunne notere mit "tomtkryss" nr 166!

Da dét var på plads, var jeg hurtigt tilbage ved Sjögård, hvor jeg fik lavet et par feltskitser af høgeuglen på nærmeste hold. I eftermiddagens løb var jeg flere gange ude i haven, hvorfra uglen sås fint i teleskop. Den var meget aktiv og sås bl.a. i luftkamp med diverse kragefugle.




Hawk-Owl, Sjögård 26.02.2013


Hawk-Owl, field sketch, Sjögård 26.02.2013






Black Woodpecker, Härnestadsvägen 127, Pulken, 26.02.2013

21. februar 2013

FORÅRSUDSTILLING I PULKEN 2013

Vi er nu igang med at forberede forårsudstillingen, som i år kommer til at ligge omtrent fra 20. marts - 15. april. Mere information følger.

I forbindelse med årets udstilling er vi ved at udarbejde informationsmateriale om tranens adfærd, næsten en lille ordbog over tranens visuelle sprog. Præcis hvad det bliver til ligger ikke helt fast endnu, men jeg kan da afsløre, at jeg lige nu er igang med at gennemmale de forskellige adfærdsformer man ser i forbindelse med tranernes parringsspil.

For bedre at kunne opleve tranedansen - og endda måske få en idé om dens indhold - er det en god hjælp at kende de forskellige "dansetrin". Som ved al anden fuglekigning er det min erfaring, at man får øje på mere, når man ved hvad man skal kigge efter. I år har vi til hensigt at gå mere målrettet til værks med formidlingen af Pulkens traner og øvrige natur.

Traner er her ingen af endnu, men de er på trapperne og sandsynligvis vil den næste mildning som indtræffer føre de første traner med sig.

I mellemtiden er Pulken tilfrossen, vandfuglene holder sig borte, men overflyvende sædgæs og sangsvaner liver op. I dagens løb er havørnene et stadigt indslag. En ungfugl glider ind fra sydøst, roder med vingerne og slår sig ned i en grantop. Senere forsøger to havørne, en hun og en han, kendelige på størrelsesforskellen, at slå en ravn i flugten. En udmattelseskrig, som gælder ravnens liv, men som for havørnene kun må koste en smule overskud. Ravnen slipper efter ti minutters angreb.

HØGEUGLE VED PULKEN
I de sidste to dage har en høgeugle holdt til ved Sjögård, umiddelbart vest for Härnestads bro.



17. december 2012

Mandarinand

Jeg sad lige og læste mine egne gamle indlæg igennem. Da jeg kom til mandarinandrikken i Ronneby Å, kom jeg i tanker om en samtale vi havde i sidste uge. Om ænder. Jessica påstod, at vi altid kun så gråænder i Ronneby Å. "Nej", sagde Ingeborg..."der var også - appelsin!"

Birds of Bolivia - rope shown

When you get around to the buteonine raptors, you know that you are in for trouble. Looking at the "to do list" seeing that you are about to illustrate a species called Buteo polysoma will reassure you, that you should have tried to get assigned to painting tanagers in stead of raptors.
Well, I am now down to two Buteo-species lacking, but the Micrastur are lurking around the corner!

Here is my last "plate", illustrating three (or four) bolivian Buteos.



4. december 2012

Birds of Bolivia

Work is progressing, lately I have been painting buteonine raptors, wich allows me to work quitw fast. I must say, that I am more used to buzzards than to ostriches, not least thanks to the fact, that I am currently working on a book about the raptors of Denmark as well.



Here is my latest accomplishment, incl. swainsons', savannah, harris, and road-side hawks.

27. november 2012

Sandsynligvis noget calidus...

27.11.12
Der er en farlig gåsesnak ude i Pulken i aften. Det er sædgæs som dominerer koret, men enkelte blisgæs blander sig. Der er kommet markant flere gæs, end her var for blot en uges tid siden. I skumringen talte jeg mindst 600 sædgæs, som fløj ind fra sydøst. De tilbringer dagene på markerne mellem Helge Å og Åhuskärr.

I Pulken derimod, ses for tiden næsten ingen gæs i dagtimerne. Gæssene går i den spirende sæd - måske gemmer de enggræsset til senere? Idag f.eks. 374 bramgæs ved Sjögård, hvor også storkebanden holder til. Sådan lidt hurtigt talte jeg idag 21 projektstorke derovre. De skal nok til at tænke på at komme afsted, hvis ikke storkeprojektet skal igennem en ny prikkerunde...

Men det mest spændende i dagens løb har alligevel været en ung vandrefalk, som jeg opdagede siddende i et elletræ vesterude langs Helge Å. Jeg stod i haven og tjekkede Pulken, som jeg gør så tit; det var hurtigt gjort, for der var ikke andet end et par musvåger, som sad langt ude i vest-Pulken. Den ene sad med halvt udbredte, hængende vinger, hvilket fik den til at se stor ud, så jeg satte lige teleskopet på den, for at sikre mig, at bestemmelsen var korrekt - og det var den, men oppe i et elletræ nærved sad en mindre, hvidhovedet rovfugl, som godtnok lignede en vandrefalk, uden at være aldeles ulig en blå glente. Dén måtte jeg lige zoome ind på og det var rigtignok en vandrefalk, men den lyseste vandrefalk jeg nogensinde har set. Hovedet var stort set hvidt, med fremtrædende, sort banditmaske. Issen var blot svagt stribet, nakken lidt kraftigere tegnet, men med en stor, snehvid plet. Hele hovedets og undersidens bundfarve var kridhvid, og så ud til at være fuldstændig uden gyldenbrune indslag. Markant var også den lysegrå, blot let, koldt bruntonede overgump. Vingerne var koldt gråbrune og halen markant båndet. Mærkeligt. "Sandsynligvis noget calidus". Det er sjovt at skrive, for det er nærmest et mundheld; en jingle som betyder Klaus Malling Olsen og det siger jeg ikke for at gøre mig lystig på Klauses bekostning, for det er det eneste fornuftige at sige til en lyshovedet vandrefalk - og nu er den vittighed forklaret og lagt i graven. Men jeg mener det sgu'.

Der er langt fra min have til elletræerne ved Helge Å, så jeg sprang ind i bilen, i håb om at se fuglen bedre ovre fra Vittskövlevejen.
Men fuglen var fløjet. Fandens; man må faktisk slet ikke bestemme calidus-vandrefalke, så et dokumentationsfoto til at hjælpe efterbestemmelsen havde været vældig godt at have. Derfor siger jeg heller ikke, at det var en tundrafalk, som er racens danske navn, men den må betragtes som en meget god kandidat.

Jeg kørte hjem igen, men ville lige se, om falken mon var kommet tilbage. Det var den ikke, men pludselig hørtes traneskrig fra syd, det er sent, og kan blive årets sidste, så jeg rettede kikkerten mod sydpulken, hvorfra en stor fugl kom flyvende mod mig i silhouet - sølvhejre!

Sølvhejren landede midt ude i kæret, hvor den stod som et lys i den grå dag.

En times tid senere, nu er vi fremme ved klokken 14, var falken tilbage i elletræet og ovennævnte ekspedition gentog sig i detaljer. Men fuglen lader jo til at synes om Pulken, så jeg håber virkelig på at få et billede af den. Giftigt udseende eller ej, den kommer ikke længre uden foto; jeg ringede til Rolf for at høre, om han havde nogle tips til bestemmelse af calidus: "Ja; GLEM DET".