FORÅRSUDSTILLING 2026: ÅBENT/ÖPPET: 21/3 - 7/4 kl. 10:30-16:30 samt efter aftale. Lukket 24/3. HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

3. marts 2018

TÆT SNEFALD, OPKLARING






Hen under aften 1. marts.


Har det nu ikke sneet uafbrudt i over et døgn? Det tror jeg bestemt det har. Undertiden store, vidtløftige fnug; så kraftig vind, med små, hårde kugler et sted mellem hagl og fnug, som blev kastet mod en, som riskorn på et brudepar. Da jeg sad på dørtrinnet og kiggede i Niels Peter Andreasens bog om hans liv med vandrefalken lagde en stor stjerne sig til hvile på side 198. Og det sner endnu. Hvis jeg tidligere på vinteren, hvor barfrosten lukkede vandfladerne, har fundet fuglelivet lidt kedeligt, så var det da intet imod nu. Pulken er nediset og dækket af dyb sne, Helge Å er næsten tilfrossen. Ingen vandkanter med spankulerende krager, intet at hente for havørnen.

Men en markmus kiggede nysgerrigt op fra sit hul i sneen, da jeg før var ude med fuglefrø. En aften kom skovhornuglen lydløst forbi – det er snart en hel fødekæde. Den ugle har garanteret sin dagrasteplads i naboens fyrretræer. Her ville det være en hjælp, hvis det ville holde op med at sne, for eventuel uglegylp, som kunne afsløre dagrastepladsen, dækkes hurtigt til.

Smuk er den nu, sneen. Jeg har malet det ene landskab efter det andet i disse dage. Her er groft sagt tre elementer, sneflade, elleskov og himmel, og alt efter lyset ændrer de farve. Når det er klart nok, er der yderligere den fjerne ås, hvor sneen lige nu er rosa, mens den ude på marken er ved at kamme over i turkis, med en koboltblå stribe langs skovkanten. Det sidste er i virkeligheden en hallucination. Det er øjet, som ikke magter overgangen mellem mørk skov og blændende sne og så skaber en farve ind imellem. Prøv selv at se efter! Hvis man først bliver opmærksom på fænomenet, vil man bemærke det i mange sammenhænge, jeg bruger disse hallucinationer aktivt i mit arbejde. Og det er vel egentlig surrealisme, eller hvad?

Og så holdt da sneen endelig inde. Der skal ikke andet til end en lille opklaring før ravnene, som lader til at være kloge nok til at nyde flugten for dens egen skyld, leger mod himmelen. En havørn lander pludselig i sneen, ganske nærved, og den sidder længe nok til at blive tegnet. Der er et fantastisk lys på undersiden af rovfuglene, som nu igen er på vingerne, havørn, musvåge og rød glente. Fire traner i disen over Egeside Träsk med snedækkede enge i forgrunden. Døde elletræer med sne på nordsiden. Det er et syn jeg vil huske, det kommer jeg nok til at male. Straks efter kommer en kongeørn flaksende over skoven, skarpt forfulgt af en ravn.
Det bliver sværere og sværere, at holde modet nede.

Jeg er blevet rigtig glad for at inddrage vejret i mit arbejde. Helt konkret: bemærk hvordan kulden har tegnet iskrystaller i den mørke sky.

Gammel havørn i sneen.

16. februar 2018

VEJRFUGLE







Natligt snefald efterlod de frosne vandflader hvide. Vinden var i midlertid sydvestlig, og tøvejret trak i dagens løb mørke faner i den snedækkede is. Pulken i kold østenvind er et frossent øde, begivenhedsløse dage, hvor fuglene er som sunket i jorden, men idag var her en duft af nylig tøet jord, græssende sædgæs og sangsvaner på himmelen.
Og så klokken 14, da jeg kiggede op fra "årsbokslut", den store, årligt tilbagevendende, skæbnesvangre blækregning, traner!
Tidlige traner, en flok på 10. Der var både dans og duetråb og senere sås en trane i "paradeflugt", en adfærd, som jeg har indtryk af nærmest kun ses på ynglelokaliteten. Disse tidlige traner er efter al sandsynlighed lokale ynglefugle. Det må de være. Det er ikke den første milde vinter jeg oplever i Pulken, og min erfaring er, at selvom de lokale ynglefugle ankommer nok så tidligt, så skubbes kulminationen af de nordligere ynglefugles træk kun marginalt. Den venter jeg ikke før vi når ultimo marts.

Grønirisk og musvit har sunget idag, men småfugle ser man ellers ikke meget til i en have med græs, muldvarpeskud og nogle birketræer. Først om aftenen giver de sig til kende, når de søger nattesæde. I svalerederne under tagskægget overnatter de lokale gærdesmutter. I tusmørketimen bliver de pludselig meget synlige, når de sidder på den ledning som slår en sløjfe lige udenfor mit vindue. Ledningen forbinder en parabol med ingenting. Parabolen hænger der som en mulighed; ledningen fordi den om sommeren er svalernes foretrukne siddeplads, og om vinteren altså gærdesmutternes. I går var en af smutterne endda kommet ind i stuen, hvor den havde søgt nattesæde i mappen med mit danske årsregnskab for 2017. Der blev den naturligvis forstyrret, og den måtte indfanges med insektnet og lukkes ud.

Ud over den obligatoriske blækregning er jeg nu i gang med at forberede min tiende forårsudstilling i Pulken. Og det er ikke den eneste udstilling jeg forbereder, den 18. marts åbner Geocenter Møns Klint for sæsonen, og der har jeg i år fået lov til at udstille Tranefrisen, min 15 meter lange akvarel. Jeg vil gerne supplere tranefrisen med andet materiale fra Møn, så jeg har malet lidt i området, bl.a. nedenstående lille akvarel fra Jydelejet Fald, den er malet i frostvejr, så det var ikke helt let. Farverne frøs hurtigt til farvede iskrystaller, som snarere end at smøres rundt, måtte skubbes omkring:



22. januar 2018

SKÅNEVINTER






Skånevinter. Hvis man smager lidt på ordet, kunne det vel være en vinter, som skåner os for kulden - den kulde som man snart kunne savne. Sne har jeg ikke set meget af denne vinter, faktisk først idag, hvor jeg kører østpå gennem Skåne, ser jeg sne. Et vist snedække begynder umiddelbart øst for Malmø. Jeg er søgt til Toarp, for her har en stor skrigeørn holdt til i en tid. Jeg så den i sidste uge, men blot kort. Alt for kort.

Her, i skovbrynet, er en grube gravet ud, en ådselkule med døde dyr, som nu tiltrækker en sværm af rov- og kragefugle. I sidste uge så jeg den store skrigeørn sidde  i skovkanten, da jeg kørte ud fra Törringe Gård. Jeg så den i håndkikkert gennem forruden, men mens jeg steg ud, og tørrede dug af teleskopet, forsvandt den. En udebleven oplevelse.
Det blev der rådet bod på idag.

Ved Toarps järnvägskorsning står man, så vidt jeg har forstået, primært hvis man synes, at det er vigtigt, at se stor skrigeørn i Malmø Kommune (det er faktisk vigtigt for mange, og fred være med det; se microbirding.se). Dagens vejr var egentlig ikke velegnet til ørneflugt, Jeg kiggede lidt, men rykkede snart videre til sidste uges åsted ved Törringe. I skovbrynet, over ådselkulen, sad rigeligt med rovfugle, dog var alle musvåger og røde glenter.


Mange minutter skulle jeg imidlertid ikke vente. Ude i syd fangede jeg snart den krakteristiske silhouet af den store skrigeørn, svævende over et skovbryn med sneklædte træer.

Selve idéen om stor skrigeørn i Skåne er større end det, blot at sé fuglen. Jeg havde allerede set den. Det at se den kredse over et skånsk vinterlandskab var en indfrielse af en større forventning - forventningen om engang at få den ikoniske oplevelse af overvintrende stor skrigeørn i Skåne, et set-up, som nok er klassisk, men imidlertid ikke helt let, at få lov at opleve.

Efter at fuglen var forsvundet bag Törringe Lund for anden gang tog jeg chancen, og kørte ned mod Käglinge og Arrie. Her er både åben slette, morænebakker og et mosedrag. Det var mosedraget, som gav bonus. Snart genopdagede jeg den store skrigeørn flyvende lavt over terrænet; flere gange satte den sig, jeg fandt kuglepennen frem og tegnede til fingrene smertede i frostvejret - ikke mindst dét, at komme tilbage til bilens varmeblæser var smertefuldt!

Østpå gennem Skåne tiltog snedækket, men som forventet aftog det igen på Kristianstadsslätten. I Pulken var sneen primært begrænset til muldvarpeskuddene. Vel hjemme igen var billedet således typisk: En nærmest snefri slette med Linderödsåsen stående i syd, som et sneklædt bjergmassiv.

Pulken er totalt islagt og opviser pt. høj vandstand, dog lavere end for et par uger siden. At der er is på gør, desværre, at fuglene koncentreres i Helge Å, hvor jeg ikke kan se dem hjemmefra.

Jeg kan til gengæld høre både overnattende gæs og svaner, - det er tydeligt, at de for tiden overnatter i stort tal. De tusinde skovsædgæs, som græssede på Pulken i forrige uge, giver en idé om omfanget. Det lokale hit her i vinteren, har været en sort glente, som sammen med ca 40 røde glenter, er set flere gange nede ved Yngsjö Kapel. Her ligger der efter al sandsynlighed et eller andet ådsel.

Noget af det mærkeligste jeg har oplevet i denne vinter var dog da jeg ca tredie juledag kunne tælle syv rastende traner ved morgenoptællingen i Pulken. Af disse var de fleste adulte, én definitivt 1k. Det var således ikke en flok idioter, men et genuint forsøg på overvintring i en skala som jeg aldrig har oplevet før!

6. september 2017

SPÆNDENDE VEJR OG EN ÆRGRELSE





Rigtig spændende falk, som bare ikke ville ses godt nok til en ordentlig bestemmelse. Lige til skrældespanden.


Idag blev en spændende falk smidt direkte i skraldespanden. Kedeligt. Jeg kigger fugle her på tiende år, og jeg har hidtil aldrig haft anledning til at mistænke en falk for at være en aftenfalk. Det havde jeg så i dag, hvor en mystisk falk strøg ind over Pulken, uden at kunne bestemmes. Den var så brun ovenpå, at jeg først anså den for at være en dværgfalk. Det blev dog hurtigt åbenbart, at det drejede sig om en lærke/aftenfalk. Fuglen havde brun isse i kontrast til sort maske, men jeg så intet hvidt i nakken. Fuglen sås i håndkikkert, og det var ikke nok, så jeg sled for at få skop på den. Desværre havde jeg netop kigget på en grå fluesnapper, så der skulle skrues så meget på teleskopet, at falken nåede at forsvinde før den kunne ses ordentligt. Selvom den kom tilbage et par gange i eftermiddagens løb, kunne jeg simpelthen ikke blive klog på dens identitei. Sort maske, brun isse, kontrast mellem brune overvingedækfjer og mørkere svingfjer, men jeg kunne ikke for min død se nogen hvid halsring. Jeg fik to elendige billeder, og jeg aner ikke hvad det var. Det er pisse ærgreligt. Øv!

Så begyndte regnen sådan for alvor, og det er noget jeg kan lide! Regnen var så voldsom, at vandstanden steg tydeligt. Regn og østenvind er en sikker garant for spændende fugle i Pulken og ganske rigtigt - en mængde ænder havde slået sig ned i syd-Pulken og her kunne bl.a. tælles hele 64 skeænder, 9 spidsænder, 7 knarænder og endelig hele 15 troldænder, hvilket er helt usædvanligt. Her er intet at hente for en troldand, og de må virkelig have ærgret sig over det elendige sted, de havde slået sig ned. Der var også en hel del vadefugle, men den forhøjede vandstand gjorde, at de nu kunne fouragere inde mellem tuerne, så de var umulige at tælle op. Dog var almindelig ryle, brushane, sortklire, vibe og tinksmed alle repræsenterede. Både grå-, pibe- og krikand var talrige, men vejret var simpelthen så voldsomt, at jeg ikke orkede at tælle dem.

Dagens vejr er nærmest optimatl her i Pulken. Regnbyger har vekslet med opklaring og vinden er kommet ind fra østlige retninger. Hvis alt handlede om at finde fugle, skulle jeg have siddet og overvåget syd-Pulken hele dagen, men jeg skal altså også arbejde Pulken er en dynamisk lokalitet, regnbyger bringer fugle ned, og ved opklaring stryger de hurtigt videre. Gid de der tyve græntræer ikke var der. Så ville jeg kunne overvåge syd-Pulken blot ved at løfte blikket.


Det jeg slider med nu, er portrætter af Danmarks bekkasiner plus skovsneppe.

5. september 2017

GODKENDT DAG PÅ PULKEN











traner i Pulken, forårssituation.


Vi er nu på den tid af året hvor mit search image er indrettet på bl.a. tredækker, rødstrubet piber, hvidvinget korsnæb, pomeransfugl og steppehøg. Steppehøg skal findes når den går til overnatning, hvidvinget korsnæb og pomeransfugl skal trække over, så når jeg i dag foretog den helt store gennemtrampning af Pulken var målet tredækker og rødstrubet piber. Turen begyndte i nord-Pulken, og her rastede en hel del bekkasiner, dog kun de dobbelte af slagsen; 18 stk.
Det notorisk bedste sted for rødstrubet piber i Pulken er langs "kysten" af det næs, som fra vest strækker sig ud i Pulkens centrale kær. Dette er også Pulkens bedste sted for enkeltbekkasin (april/maj og medio sept.-ult. okt) og det var også her, jeg i sin tid fandt en super sjælden efterårstredækker. Netop her i overgangszonen mellem kortgræsset eng og høje tuer lettede jeg i dag en rødstrubet piber, og det blev dagens fugl. Den rødstrubede piber gik på vingerne og kaldte ivrigt, mens den hang nogle meter over hovedet på mig. Derpå slog den et slag ud over vest-Pulken, men vendte så tilbage, og landede ude mellem de høje tuer - uheldigvis meget tæt på køerne, og dem skal jeg altså ikke i nærheden af. De er livsfarlige - både nysgerrige og kåde er de, og hjertet sidder helt oppe i halsen på mig, når jeg kommer dem nær.
Syd-Pulken var smæk fuld af fugle. 38 skeænder var et rigtig godt efterårstal, men også bl.a. 32 pibeænder, ca 100 krikænder, 4 sortklirer og 15 brushøns kunne noteres.
Vinden har været svag i dag, nærmest fraværende, og vindmøllerne har på én nær været rådvilde. Den ene mølle, som kunne tage sig sammen, viste nordøstlig vind. Det er ikke nogen god vind for rovfugle - vestlige vinde er bedst her, men dog er både rastende eks. af  havørn, rød glente, rørhøg og lærkefalk kommet i bogen.
Traner er her mange af, op til 420 har rastet i dag, og dem arbejder jeg faktisk med for tiden. Derfor har jeg også benyttet lejligheden og siddet ude på terrassen og taget skitser.
Alt i alt en helt ok fugledag, det forventede sub-hit lyser naturligvis op,  men blot dét, at opleve fuglenes fordeling på engene er sådan set helt fint. Kæret i vest-Pulken var f.eks. nærmnest fugletomt; syd-Pulken var derimod rigtig god. Vandhullet i sydvest-Pulken havde blot én krebseklo oven vande; er de ved at forsvinde, eller er det årstiden?
Tranefjer over alt i engene.
Djævelsbid.
Søpryd blomstrer.
Traner - feltskitser fra i dag.

Traner - feltskitser fra i dag.


16. august 2017

PULKEN STYRE VIDERE MOD TOTAL DOMINANS!




Brun glada/sort glente Pulken 16.08.2017

Brun glada/sort glente Pulken 16.08.2017


Just ankommet til Pulken går det løs. Tranerne falder umiddelbart i øjnene, 231 fugle er i området, flyver hid og did, mange står i engen, andre flyver omkring. Her er netop blevet høstet grønt, og tre storke går omkring i det nyslåede græs. Jeg står på min terrasse, tæller traner, nyder landskabet og tranernes kald. Så klokken 19:27 er der en rovfugl i luften og det er - det er sgu' en adult sort glente! Den er sjælden her, blot anden gang jeg ser den hjemmefra og mange vil gerne se denne her fugl, så den skal meldes ud a.s.a.p.! Min svenske mobil er gået kold. Jeg må på nettet straks, finder Linda, som lover at melde fuglen ud.
Der kommer lidt ro på, og Jeg går ud for at eftersøge fuglen - og finder den! Sandsynligvis hjulpet af min nabo Jonas, som er på bukkejagt. Han kunne siden berette, at han skød en fin seksender og derved flushede fire glenter; i hvert fald - hans skud faldt sammen med min eftersøgning, og nu får jeg så fire billeder af den flyvende sorte glente.
Jeg kommer hjem igen, og vil ringe til Linda, for at oplyse at glenten er på plads. Jeg står på terrassen og skal til at ringe, da jeg bliver opmærksom på nogle tunge vingeslag ude over Pulken. Kikkert på - det er sgu' en sølvhejre! Det er nu Jonas kommer og hilser på, og fortæller om sin heldige jagt. Vi sludrer lidt, Jonas skal hjem og brække bukken op, jeg får ringet til Linda, og efterfølgende har jeg, frem til 20:25, fornøjelsen af den sorte glente, som sidder nede på marken. Fed, fed dag på Pulken - igen!

Når jeg ikke passer børn eller birder, så arbejder jeg. Pt. for Fugleværnsfonden. Dette er mit seneste maleri til dem.

29. juli 2017

BIULVEN KOMMER!



Deilephila porcellus, Gö Kalv


I denne sommer har blikket været vendt nedad en stor del af tiden. Det er selvfølgelig ikke noget ganske nyt, men i år er det blevet dyrket - med sommerfuglenet, ketcher og indsamlingsbakker, og det har medført nogle fantastiske oplevelser med nogle af Skandinaviens mest spektakulære dyr.
Ikke mindst Sånnarna har været en givtig lokalitet. Lige nu er sandsteppen dækket af blomstrende timian. Den tidligere losseplads lige nord for sandsteppen er også en del af reservatet, og her er der altid et utroligt blomsterflor. Almindelig knopurt gør landskabet violet og her og der gløder store tykninger af agerkohvede og gul evighedsblomst. Lige ved parkeringspladsen ligger en gammel grusgrav med et par fladvandede damme og her kunne mindst 500 (og snarere 2000+) små bitte strandtudser og lige så mange skruptudser noteres. Fra de åbne sandflader lettede brune sandspringere i mængde når man gik frem. Et nærmere eftersyn af et lille piletræ nede i grusgraven afslørede en larve af aftenpåfugleøje og to larver af gaffelhale (Cerura vinula). Den ene var sur, vendte resolut hovedet imod mig, og skød sine to rødviolette piskesnerte frem. Den opvisning fås vist ikke bedre på noget andet kontinent.
En af Sånnarnas virkelig tunge arter er sortplettet blåfugl - jeg havde gået og tjekket hver eneste blåfugl jeg så - alle almindelig blåfugl, så pludselig kom den flyvende. En Morpho! Den er jo kæmpe stor! Jeg sprang efter den - over et elhegn, videre over et stendige, men så udmanøvrerede den mig, jeg kom den ikke på skudhold, men glæder mig til næste gang.

Et andet nedslag var Gö Kalv i Blekinge. Gö Kalv er en skærgårdsø dækket af overdrev, klipper og blandskov, hvor især blandskov af eg og ene virker eksotisk. Det var for sent til eghjort, deres flyvetid er forbi, men til gengæld lå nu deres imponerende kadavere rundt om, en vinge her, et hoved der. Pludselig stak en slange sit hoved frem, skinnende øjne og åbent gab. Det var larven af Deilephila porcellus, den mindre version af dueurtsværmer. I de blomstrende blåmunke sad fem statices. Flåter var her også. Skærgårdens strandenge var hvide af baldersbrå, en kamilleart - navnet er svensk - og blandt de hvide blomsterskyer stak bramgæssenes hoveder op.

En undersøgelse af Pulkens centrale vandhul viste, at der her lever en bestand af nipigget hundestejle, en mængde snegle, bl.a. Viviparus fasciatus, samt utrolige mængder af dafnier af mange arter - et studium som må tages op, når jeg har skaffet en stereolup. Ved en af mine eftersøgninger af sidste uges flodsanger faldt jeg over en smuk sommerfuglelarve, som desværre var skadet og døende. Det viste sig at være en natpåfugleøje!
Endelig fik jeg bestemt et dyr, som jeg har levet med i årevis. Jeg har tit set den i aktion og tænkt, at den var både pæn og sjov - og nu ved jeg hvad det er - det er en biulv! Biulvene graver deres gange rundt om i vores have, især langs huset. Den jeg her har fået et uskarpt billede af bor på terrassen.


statices Gö Kalv

Aftenpåfugleøje, Sånnarna

Gaffelhale, Sånnarna

Biulven på terrassen