Sandsynligvis noget calidus...

27.11.12
Der er en farlig gåsesnak ude i Pulken i aften. Det er sædgæs som dominerer koret, men enkelte blisgæs blander sig. Der er kommet markant flere gæs, end her var for blot en uges tid siden. I skumringen talte jeg mindst 600 sædgæs, som fløj ind fra sydøst. De tilbringer dagene på markerne mellem Helge Å og Åhuskärr.

I Pulken derimod, ses for tiden næsten ingen gæs i dagtimerne. Gæssene går i den spirende sæd - måske gemmer de enggræsset til senere? Idag f.eks. 374 bramgæs ved Sjögård, hvor også storkebanden holder til. Sådan lidt hurtigt talte jeg idag 21 projektstorke derovre. De skal nok til at tænke på at komme afsted, hvis ikke storkeprojektet skal igennem en ny prikkerunde...

Men det mest spændende i dagens løb har alligevel været en ung vandrefalk, som jeg opdagede siddende i et elletræ vesterude langs Helge Å. Jeg stod i haven og tjekkede Pulken, som jeg gør så tit; det var hurtigt gjort, for der var ikke andet end et par musvåger, som sad langt ude i vest-Pulken. Den ene sad med halvt udbredte, hængende vinger, hvilket fik den til at se stor ud, så jeg satte lige teleskopet på den, for at sikre mig, at bestemmelsen var korrekt - og det var den, men oppe i et elletræ nærved sad en mindre, hvidhovedet rovfugl, som godtnok lignede en vandrefalk, uden at være aldeles ulig en blå glente. Dén måtte jeg lige zoome ind på og det var rigtignok en vandrefalk, men den lyseste vandrefalk jeg nogensinde har set. Hovedet var stort set hvidt, med fremtrædende, sort banditmaske. Issen var blot svagt stribet, nakken lidt kraftigere tegnet, men med en stor, snehvid plet. Hele hovedets og undersidens bundfarve var kridhvid, og så ud til at være fuldstændig uden gyldenbrune indslag. Markant var også den lysegrå, blot let, koldt bruntonede overgump. Vingerne var koldt gråbrune og halen markant båndet. Mærkeligt. "Sandsynligvis noget calidus". Det er sjovt at skrive, for det er nærmest et mundheld; en jingle som betyder Klaus Malling Olsen og det siger jeg ikke for at gøre mig lystig på Klauses bekostning, for det er det eneste fornuftige at sige til en lyshovedet vandrefalk - og nu er den vittighed forklaret og lagt i graven. Men jeg mener det sgu'.

Der er langt fra min have til elletræerne ved Helge Å, så jeg sprang ind i bilen, i håb om at se fuglen bedre ovre fra Vittskövlevejen.
Men fuglen var fløjet. Fandens; man må faktisk slet ikke bestemme calidus-vandrefalke, så et dokumentationsfoto til at hjælpe efterbestemmelsen havde været vældig godt at have. Derfor siger jeg heller ikke, at det var en tundrafalk, som er racens danske navn, men den må betragtes som en meget god kandidat.

Jeg kørte hjem igen, men ville lige se, om falken mon var kommet tilbage. Det var den ikke, men pludselig hørtes traneskrig fra syd, det er sent, og kan blive årets sidste, så jeg rettede kikkerten mod sydpulken, hvorfra en stor fugl kom flyvende mod mig i silhouet - sølvhejre!

Sølvhejren landede midt ude i kæret, hvor den stod som et lys i den grå dag.

En times tid senere, nu er vi fremme ved klokken 14, var falken tilbage i elletræet og ovennævnte ekspedition gentog sig i detaljer. Men fuglen lader jo til at synes om Pulken, så jeg håber virkelig på at få et billede af den. Giftigt udseende eller ej, den kommer ikke længre uden foto; jeg ringede til Rolf for at høre, om han havde nogle tips til bestemmelse af calidus: "Ja; GLEM DET".

Handbook of the birds of Bolivia

After working on illustrations of plant species from Greenland my attention is now shifting back to the birdlife of Bolivia. A new working session is beginning, and this time hopefully we will complete the work, so that the book can be released.

I am assigned to, among others, hummingbirds, parrots, nightjars and allies and, as this illustration shows, tinamous. It is great being back working with museum specimens, field notes etc. trying to squeeze as much information out of the material as possible. Often I have to base my interpretation of the bird skins on photographs and field observations of related species. This is partly due to the rarity of certain species, but also, when you are in the field, observations are often brief and when it comes to e.g. tinamous merely seeing and identifying the bird is often what must be regarded as a "good observation". It is a question of adding up ones experience and trying to get to grips with things like e.g. how the birds move. How do e.g. Tinamus-species place their feet? Do they raise the crest? How do they move their heads? All these things one has to learn during field observations and sketching and later one can try and look at photographs to determine if what they show correspond with ones "feeling for the bird". I have noticed, that photographs taken under field conditions in dense rainforest often shows the bird much grayer than what you experience in the field and when examining specimens. As you can see much of the work involved when illustrating a book is a process inside ones head.

But loads of material coming out from this process certainly exists, e.g. in the form of sketches, and not least in the form of photographs showing branches, leaves, flowers and little blurry birds in the darkness of neotropical forest cover.

And also in the form of photographs of bird specimens. During my research I have build quite a large collection of photographs of south american bird specimens, wich I should like to make available on the www for other people as well, but that will require something more than this blog.

four bolivian tinamous. The lower two from this week, the upper two from 2010
Andean-, red-winged-, huayco- and black tinamous.

Huayco tinamous photographed at Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm.

tofte-hjort.com

Nu har Jessica og jeg fået en hjemmeside, hvor vi præsenterer resultatet af vores efterhånden ret omfattende samarbejde. Der er gallerier med diverse eksempler på informationstavler, illustrationer og pågående projekter.

Adressen er:

tofte-hjort.com

Jessica and I now have a web site, where we present our work - e.g. nature information plates and illustrations. There you can also se "snapshots" presenting work in progress. 

The address is:

tofte-hjort.com 

Pulken styre!

Ja,ja,ja. Men det er federe uden "r"
Puha - en dag som gik op i birding. Da jeg alligevel vågnede ved daggry gik jeg ud. Finkerne tonsede igennem. Sangdroslerne rastede flokvis på marken og traner, bramgæs og de første blisgæs trak allerede i den årle morgenstund. Rødhalse tikkede i hækken, gransangere kaldte og der var kort sagt stuvende fuldt af fugle.
Vinden var i sydvest og som sædvanlig, når vinden ligger i den sektor, var småfugletrækket voldsomt. Jeg gik ud i Pulken og gik først ind i den våde eng i nordpulken, hvor jeg hurtigt trådte en dobbeltbekkasin op. Kort efter lettede en ordentlig karl af en bekkasin - med vingebulder og fuldstændig kontrastløs underside - for fødderne af mig. Hvad fanden? Den kaldte et underligt kort kvæk og fløj lavt og lige, for at smide sig ret snart. Den skulle jeg for en hver pris træde op igen og jeg styrede direkte mod den del af engen, hvor den var gået ned.

Jeg havde ikke gået mange skridt, før jeg lettede tre enkeltbekkasiner - normalt er jeg lykkelig for én, men her var en hel flok. Jeg havde imidlertid travlt og fortsatte rundt om den lille sø i nord-Pulken og trådte snart den formodede tredækker op igen. Undervingerne virkede ensfarvede, bugen ligeså og selve fuglens masse og tyngde var slående.

Fuglen eftersøgtes igen og undervejs stødte jeg på et nyt lokalhit: En rastende rødstrubet piber, for blot anden gang i min tid i Pulken.

Det lykkedes mig at træde tredækkeren op igen. Halen halen sås fint - kort sagt to hvide trekanter med mørk midte, men jeg kunne ikke se de forbandede vingebånd. Kun sås definitivt hvidt bånd på median coverts. Jeg kunne heller ikke rigtigt forstå at fuglen kaldte. Jeg havde en idé om, at tredækker var tavs som en brushane.

Vel hjemme måtte jeg lige tage mig af en stakkels sangdrossel, en ud af mylderet, som sad og sundede sig på terrassen efter et møde med min havedør. I diverse bøger kunne jeg nu læse, at tredækker faktisk har "et kort bøvs" når den letter. Jeg var nødt til, at se den fugl igen.

Derfor gik jeg ud igen og fandt fuglen, hvor jeg først havde trådt den op. Igen sås den kontrastløse underside og undervinge tydeligt. Fuglen var igen påfaldende tung og stor og vingerne buldrede når den lettede - jeg fik associationer til tjur.

Nu var jeg helt sikker - tredækker!

Sommerfugle i Pulken

Strandhjejle, Äspet 25.07.12

Altimens jeg i den senere tid har været optaget af hjejler, har jeg altså osse været optaget af sommerfugle. Købte Sveriges Fjärilar, som på forsiden praler af at være "En fälthandbok över Sveriges samtliga dag- och nattfjärilar". Hurrah? Forkert. Det er kun såkaldte "storsommerfugle", så det svarer vel sådan cirka til Fugle i Felten uden spurvefugle.... Vær så god at gå igang med dét. 

Men, i al fald, nedenfor ses en serie fotos af sommerfugle som alle er fra Pulken, juli 2012.

Eulithis mellinata

Eupithecia succenturiata

Eupithecia venosata

Eurrhypara urticata

Gagitodes sagittata

Hemithea aestivaria

Hypena probiscidalis 

Hypena probiscidalis 

Hyponomeuta evonymellus

Lomaspilis marginata

Perizoma alchemillata

Phalera bucephala

Plemyria rubiginata

Spilosoma lubricipeda

Ubestemt

Xanthoroe quadrifasiata

Apamea lateritia

Arctica caja

Camptogramma bilineata 

Camptogramma bilineata

Camptogramma bilineata   

Cerapteryx graminis

Chiasmia clathrata

Cidaria fulvata

Cybosia mesomella

Diacrisia sannio

Højtryksvejr

Et solsvedent blik fra stenten i syd-Pulken mod vest. 25.07.12

Nu begynder der igen at være mange fugle i Pulken. På denne solsvedne julidag rastede ca 1660 fugle i syd-Pulken ved en optælling midt på dagen. Talrigste arter var, som vanen tro på denne årstid, grågås (800), vibe (570) og stær (250) - suppleret af trane (41), huldue (8) og klirer i ret ringe antal (tinksmed 4, rødben 3 og hvidklire 1).

I højtryksvejr med strålende solskin raster der sjældent mange vadere i Pulken, når man lige ser bort fra vibe. Anderledes forholder det sig under frontpassager og især i regnvejr. I den slags vejr kan man pludselig se vadere af mange arter. Den 19. juli var sådan en dag. Efter et par voldsomme regnbyger rastede pludselig 12 vadefuglearter i syd-Pulken, bl.a. hele fire rylearter, nemlig almindelig- (16), krumnæbbet- (4), temmincks- (2) og dværgryle (1). Samtidig rastede iøvrigt 800 almindelige ryler i Äspet.

Fugleunger og blomster

Ung stor kobbersneppe og svaleklire i sidelys, syd-Pulken, aften 04.07.12

Var i aftes en tur nede i syd-Pulken, hvor resultatet af kobbersneppernes anstrengelser, en flyvefærdig ungfugl, stod i det lave vand sammen med forældrerne og diverse klirer. Det er skønt nok, at de endda har fået en unge på vingerne. Det har ikke været let, at dømme efter forældrenes megen skælden ud på rørhøge, krager og ravne. De må også have mistet et par unger eller tre; nægter at tro, at ungen var enebarn fra begyndelsen. 

På denne årstid får man et indblik i, hvilke fugle som har ynglet i nærområdet. Arter som jeg ikke har set i et godt stykke tid dukker op i haven; sumpmejse, en gærdesangerfamilie, en ung lille flagspætte; og  i Pulkens sydvestlige ellelund stødte jeg på tornskaderne med nyudfløjne unger. Hernede, længst i syd hørtes tre karmindompapper synge på én gang. Foreløbig har jeg således i år kunnet konstatere mindst 5 syngende hanner og en hun, hvilket ligger på linje med de foregående år. 

Modsat sædvanen er der ikke køer i vænget langs Pulkens østside. Det er meget interessant at se, for en række planter har fået chance for at komme ordentlig op, og man ser en meget fin overgang fra tør eng med bidende stenurt, segl-sneglebælg og almindelig pimpinelle til våd eng hvor tidlig skjaller er under indvandring.

Der er til gengæld græsning på den sydøstlig skjallereng i år. Det er noget nyt og jeg håber det kan standse den tiltagende indvandring af rødel som er igang. Eneste synlige forskel i forhold til tidligere år er dog, at det nu viser sig at engen huser store bestande af sump-hullæbe; hele 282 planter har jeg talt. Mange blomstrer og endnu flere står i knop og det er smukt at se sump-hullæberne stå i fuldt flor side om side med hjertegræs, skjaller og pukkellæbe. Det er faktisk knock-out smukt. Pukkellæbe er også i år så talrig, at jeg ikke gider forsøge en optælling. For nylig satte jeg mig i engen og tjekkede en radius på ca 10 m i kikkert og talte 220 Pukkellæber. Dertil kan man så lægge dem jeg ikke fik øje på og gange med sit skonummer. Det må være et firecifret antal.