Vårvinter til forår

Med et er vårvinter blevet til forår. Hver dag ankommer nye fugle, igår de første gravænder og idag synger stæren medens et par viber har indtaget kalkrigkæret i nord-Pulken. Det er det bedste territorium og bliver derfor besat først. Lærkerne er kommet, gulspurven synger og hjejler og viber går nu igen på "fuglemarken" lige vest for Sjögård og har endda en brushane til selskab. Hvis man kender sine lus på travet, kan man også se at det er forår alene af den måde hvorpå fuglene bruger landskabet. Gråænderne ligger f.eks. dagen igennem i Pulken - om vinteren ligger de her stort set kun om natten.

I nat har 209 sangsvaner og 1550 gæs overnattet. Det er stadigvæk sædgæssene som dominerer, fulgt af grågås. Dertil 53 kanadagæs, 40 blisgæs og blot én bramgås. De tre kortnæbbede gæs som har været her i de seneste dage så jeg ikke, de druknede nok i mængden. Ved en morgentælling i Pulken er man nødt til at prioritere tælling fremfor alt. Det skal gå stærkt. Allerede i løbet af dagens første lyse time flyver gæs og svaner ud til dagens fouragering så det er oftest umuligt at få alle gæs bestemt. Kun blisgæssene får særlig opmærksomhed. Blandt blisgæssene er der chance for både det ene og det andet så de skal tjekkes, og heldigvis har netop de for vane at stå på klodshold, lige nedenfor Utemuseet. Og så er de nogle syvsovere: De står altid tilbage som de sidste og forlader først overnatningspladsen ca tyve minutter senere end alle andre gæs.

Så skulle man igen opleve åbent vand i februar. Det giver gode svanetal og dagens 209 sangsvaner er pænt. Jeg elsker at komme ned i stuen ved daggry, åbne terrassedøren og se Pulken helt hvidplettet af sangsvaner.

De første traner kan komme hvornår det skal være, nu.

Blis- og sædgås, Pulken 28.02.12

Isen bryder op i skærgården

Nu bryder isen op i Skærgården. Isen brister over småskærene, som nu rager op, sorte, med ispuslespil op ad siderne. De små skalleslugere ligger kønsopdelt. Sorte flokke og hvide flokke. Hvor de blander sig bliver der ballade. De store skalleslugere lyser voldsomt op, toppede ser man næsten ikke her i den indre skærgård mellem Norje og Pukavik, som opviser en mærkelig blanding af velkendt og eksotisk; elletræer og rørskov minder om en Sjællandsk sø, så pludselig en flad, renskuret helle, et svenskrødt bådehus og enebærbuske som holder vagt over et stenet næs. Troldænderne danner tætte flåder og ser man efter finder man bjergænder. Næppe to bjergænder er ens, når man ser bort fra de få hanner i pragtdragt. Og så er der gråænder overalt. De står langs iskanten og kaster et formildende skær over hele sceneriet. Hverdagsænderne.
Ronnebyåen var farlig og sort med en rivende strøm som til tider udspyede både isflager og træstammer. Her havde hverdagsænderne selskab af en hidsig kineser, en mandarinand som jog med dem, pustede sig op og eksploderede i små, hidsige fløjt, da vi var ude med brødposen. Smuk er den, så det gør ondt, sådan en mandarinandrik og så kan den være så kategori D som den vil. Den grimmeste mandarinand jeg i mit liv har set, var den der var vild og krydsbar og lå i i en kinesisk flod.

Tøvejr

Kender I det, at sneen ligesom har sat sig? det tøer. Plovfurerne kommer frem som sorte åse og muldvarpeskuddene ser fugtige ud. Isen gråner mer og mer efterhånden som snefanerne synker i sjap. Vinden er i nordvest og to unge havørne hænger ladt legesyge og dasker ud efter hinandens kløre, lavt over Pulkens syge is.

Gæs

Idag stod en stor gåseflok på marken mellem Graften og Härnestadsvägen, nord for Yngsjön. Det gør der ofte, særligt hen under aften, for her samler gæssene sig gerne inden de flyver ind til overnatningspladsen i Pulken. Idag var det dog en overraskelse, at artssammensætningen var tippet - hele 724 grågæs mod 6 sæd- og 4 blisgæs. Er det grågæs som er presset bort fra den tilfrosne Hammarsjö, eller bærer det mod forår?

I skumringen kørte jeg et smut ned til Åhuskärr, hvor tre mosehornugler jagede over en stubmark. De kunne ses langt ind i tusmørket, belyst nedefra af sneen.

Mild vinter

Det gik ellers præcis som jeg havde ønsket det meste af januar med. Mildt vejr og gæs i lange baner. Da kulden endelig kom, tog det ikke lang tid før Pulken var helt tilfrosset.
Medens jeg håber på en mildning i vejret har jeg ikke meget andet end ørne at kigge på. Den mest spændende obs var en farvemærket havørn som rastede på isen i nord-Pulken den 31. januar. Den havde en helt rød farvering på højre og en blå på venstre tarse. Den røde ring betyder, så vidt jeg kan læse mig til, at den er mærket i Vaasa Skærgård i den nordlige del af Kvarken.
Nu er der kun åbent vand i Helge Å. Hovedparten af de overnattende gæs og svaner overnatter dér og er næsten umulige at få tal på, fordi man ikke kan komme til at se dem ordentligt uden at skræmme dem. Den omstændighed er  vel netop grunden til at Pulken-området er sådan en populær overnatningsplads, fuglene har simpelthen ro og fred og godt overblik. Her i midvintertiden fouragerer en del gæs også i Pulken, f.eks. (og typisk) 1. februar 612 sædgæs, 5 grågæs, 6 blisgæs og 106 bramgæs. Jeg tæller dem ikke så ofte, men laver af og til en stikprøvetælling.
Da det stadig var mildt var her en sædgåseflok på 2000+ og den indeholdt usædvanlig mange kortnæbbede gæs - op til 7 - samt mindst én tundrasædgås. Flokken var meget glad for Yngsjöns enge, langs vej 118, og det er det sted hvor man lettest kan komme gæssene så nær at man kan få tjekket sædgæssenes "cutting edges" og dermed lave tundrasædgås, som er en ret sjælden - men givetvis underregistreret - race i Vattenriket.