UOVERSKUELIGE MÆNGDER AF TRANER I PULKEN OG TIPS OM HITS

Musvåge mobber steppeørn. Östra Ljungby, 30.03.2016

Nå! Så skulle et claim af en meget sjælden fugl, som jeg ikke tror på, alligevel ikke blive Tranevårens foreløbige bud på et megahit. Det skulle derimod en steppeørn, som idag blev opdaget ved Östra Ljungby, lige vest for Trolle-Ljungby.

Min telefon var løbet tør for strøm, og da jeg midt på dagen satte den til opladning, begyndte sms-beskeder at bimle ind. Så kunne jeg jo godt gætte, at Fanden var løs i Laksegade. Steppeørn i "hemmamarkerna" MÅ jeg se, og fuglen var blot 19 km fra Pulken. Jeg var derfor nødt til at smække skiltet nedenfor på hoveddøren -

"Stängt - stäppörn i Tosteberga". skal der stå.

- og vende fire udstillingsgæster, som netop var på vej ind ad samme, rundt, med beskeden om, at jeg var på vej til steppeørn, hvad jeg opfordrede dem til også snarest at være. Jeg er naturligvis ked af den slags, men hvis jeg ikke twitchede steppeørn straks, ville jeg ikke være normal. Jeg har præsteret, at twitche lokale hits i Kristiansstads Kommun, med udgangspunkt i København, flere gange og steppeørn er, ligesom wilsons paradisfugl, laplandsugle og mange andre, Verdens Fedeste Fugl.

Når en "hårdskådare" modtager sådan en besked - "Kristian Gärdsborn har en stäppörn mellan Trolleljungby och Tosteberga just nu", går klappen ned, og alt andet i Verden forsvinder momentant. Først på vej afsted i bilen kom jeg i tanker om, at hov - jeg venter faktisk besøg idag af Hanne Christensen og tre af hendes venner.

Men nu er det sådan, at Hanne er mor til min gode ven Rolf Christensen, Fuglekongen af Skagen, Danmarks toplister og dygtigste ornitolog (en titel, som er delelig, på samme måde som titlen "Verdens Fedeste Fugl"), og hvis nogen skulle kunne forstå, hvad det er for en bacille jeg er angrebet af, må det være hende. Jeg fortsatte derfor ufortrødent til Östra Ljungby, spottede hurtigt hvor i det nøgent åbne landskab biler var parkerede, kørte dér hen og så Steppeørnen i Linda Niklassons Teleskop.

Dét lettede.

Ørnen var absolut ikke ulig den steppeørn, som jeg har set i Börringe-Näsbyholm-området flere gange i løbet af den forgangne vinter: En 3-4K fugl, med mørkt hoved, lyse forvinger og et flabet smil om næbbet. Det er sikkert én og samme fugl, men det er noget andet at se den i "hemmamarkerna", end i Gärdslöv.

Da jeg var vel hjemme igen, var det tid til damage control. Først og fremmest var jeg nødt til at få fat i Hanne, hvis telefonnummer jeg ikke havde. En søgning på krak var næsten alt for succesfuld, jeg fik masser af resultater, så jeg måtte ringe til Rolf, som i hvert fald havde en slags idé om, hvor hans mor bor, når hun ikke lige er i Skagen.

Heldigvis, for mig, kom Hanne og hendes venner først senere. Min dårlige samvittighed lettede lidt, for en stund. Vi kiggede på den massive traneflok fra haven, og det lykkedes mig også, at fremvise en vandrefalk, som sad i et af træerne nede ved åen. Vandrefalk har jeg ellers ikke set siden en gang i februar, så det var et fint plus på dagen.

Ja, traneflokken er massiv. Jeg har ikke forsøgt at tælle, men det ligner MINDST 5000. Det kan være 7000 eller 8000. Det betyder også, at jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig, at der ikke vil være rigeligt med traner at se på i den kommende weekend. Jeg tør således lokke med både traner (det er altid sjovt for mig at høre reaktionen fra folk som oplever fænomenet for første gang - de bliver BLÆST bagover) og steppeørn.

Steppeørnen ved Östra Ljungby.

Endnu en af disse her fuldstændig overdrevent oppulente solnedgange, som man får lov at opleve, når man hr frit synsfelt mod vest.

7500

Rigtig fin dag. Mest sydøstlig vind og sol, men til aften drejende sydvest. Der er nu så mange traner, at det ikke er sjovt at tælle dem. Jeg gjorde to meget grove forsøg og kom til hhv. 5000 og 6000. Evert har fulgt med i tranernes kommen og gåen og er på  mindst 7500. Også nu, kl. 19:19 kommer flokke ind og selvom hundredevis er landet indenfor den sidste time, gør det ingen synlig forskel. Det ser simpelthen ud som MANGE.

Flere arter er ankommet til Pulken idag. Hvid vipstjert, rødben og brushane, og da jeg ved 14-tiden i eftermiddag havde besøg af Jonas Engzell, opdagede han en sølvhejre, da han kiggede ud ad havedøren. Den forsvandt ned bag elletræerne før jeg så den, men så spænede jeg ud til fugletårnet, hvor det lykkedes mig at genfinde den. Det er så den fjerde art, som er ankommet idag, og fed.

Siden igår er der for alvor ankommet svømmeænder, pibeand er talrig, men uoptalt, 193 krikænder, fire knarænder - og 21 skeænder er mange her, om foråret.

Billeder må i se en anden gang, for jeg ved, at mange har tænkt sig at komme herover imorgen, derfor poster jeg nu.

TRANEVÅREN KAN VÆRE NÆR SIN KULMINATION

Her står jeg foran mit solide stenhus, og kigger på fugle.

Her til eftermiddag talte jeg 3600 rastende traner. Der har i dagens løb været stor trækaktivitet i det optimale trækvejr, som har rådet, nemlig jævn sydvestlig til vestlig vind. Fra omkring klokken ni i morges sås flokke lette og skrue sig op i den gode termik, hvorefter de stak nordpå.
Samtidig er mængder af traner åbenbart lettet syd for Østersøen. I løbet af eftermiddagen kom den ene flok efter den anden ind sydfra i stor højde - det vil sige fugle direkte fra Tyskland eller Polen. Typisk lagde de sig til at skrue i formation ude mod øst, hvorefter flokkene gled ned og landede i Pulken.
Her er lige nu masser af traner, så mange, at de er svære at tælle. Igår taltes over 5000 til overnatning, og billedet er nogenlunde det samme idag.

Iøvrigt har dagen rent fuglemæssigt været på det jævne. I Pulken raster fortsat mængder af gråænder, gravænder og blisgæs. Bramgås, krikand og pibeand gør sig også bemærkede, mens enkelte skeænder kan pilles ud. Her er rigtig mange fugle, men intet specielt har kunnet noteres idag af undertegnede. Men så har jeg naturligvis også haft over 100 gæster, og dermed også andet end fugle, at se til.

Idag var engpiberparret ved stensætningen på plads, lærke, stær og stillits synger og som det er vanligt i vestenvind, har mange musvåger og glenter været på vingerne. Det jeg venter på er, at vi får lidt ekstra varme, og dermed chance for flere vadefugle og ænder. Begge disse grupper lader endnu vente på sig, men med lidt varme forventer jeg snarlig ankomst af brushane, stor kobbersneppe og atlingand. Fiskeørn og rovterne er to andre arter, som jeg kigger efter i denne tid.

Det skyder grønt i engen, vårvinter er ved at overgå i definitivt forår. Vi havde 11°C i skyggen idag!

KORT OPDATERING, TRANEVÅREN ER I FULD GANG

Tranor ved Ripavägen

En kort opdatering fra Pulken:
Der er smækfuldt af traner på matningsfältet og hundredetallige flokke vælter nu ind til overnatning. Igår aftes talte fågelklubben 3900 traner til overnatning og jeg vil ikke tro, at der er færre idag. Også stære i stort tal flyver forbi mod overnatningspladsen - i Hammarsjön? 1050 stære er foreløbig noteret.

I dagens løb har jeg set lille flagspætte hun, som søgte føde i de syge asketræer langs Graften, stor tornskade, som rastede nede ved Pyramiderne, tre spidsænder og en nordtrækkende rørhøg. Årets første rørhøg, for mit vedkommende, var iøvrigt en adult hun, som igår aftes trak ØNØ.  En havørn var forbi idag og den skræmte alle ænder og gæs på vingerne.

Blandt vaderne gør viberne sig bemærket med deres smukke sang. De markerer redepladser rundt om i engen. Dobbeltbekkasinerne gypper og idag sang en han stor regnspove. Hunnen har været her i et par dage.

Svømmeænderne er efterhånden ved at indfinde sig. De første knarænder i Pulken i dette forår så jeg i forgårs. Idag har 26 pibeænder græsset i engen, mens krikænderne stadig er ret fåtallige. Ca 140 bramgæs og ca 100 blisgæs græsser…mange sjaggere er her også - og så er jeg vist også ved at have været rundt om det meste.

Efter en periode med skiftende vind, og tendens til en streg i øst, får vi i den kommende uge vind fra syd og sydvest. Det er godt for tiltræk af traner. Antallet kan snart kulminere - f.eks. ser 26. marts rigtig fornuftig ud...

21. MARTS, AFTEN

Det har været en noget forvirrende dag. Det er tydeligt, at der har været tiltræk af traner, men antallet på Matningsfältet har vekslet voldsomt. Det virker som om, at mange traner i dagens løb har fourageret på markerne langs vej 118, for adskillige gange er vældige flokke kommet ind i Pulken fra sydøst i lav højde. Tiltrækkende traner kommer ikke i lavtgående, hundredetallige flokke, det er snarere tilfældet for fouragerende flokke, som f.eks. er blevet skræmt op af et eller andet. Jeg får den tanke, at markerne ned mod Åhus Kärr, er ved at blive tilsået. Jeg får også på fornemmelsen, at fodringen i Pulken ikke har fundet det rigtige niveau endnu. Ulf er ellers god til at docere, men han skal gerne have et par dage, til at skyde sig ind på ret dosis - og tranerne skal sikkert også bruge et par dage på at forstå, at maden på Matningsfältet er en sikrere fødekilde, end markerne i oplandet.

Aftenen var helt fantastisk. Vi er vant til sindssygt flotte solnedgange her, men idag var ekseptionel. En skybanke glødede som lava, mens dorisk lys skød op nedefra mod andre skygallerier. Underlægningsmusikken til dette sceneri var tusinder af traners råb garneret med en enkelt stor regnspoves gennemtrængende fløjt, som lå helt i forgrunden, med dobbeltbekkasinen som rytmesektion. Der kommer snart en film fra i aften på youtube. Jeg linker, når den er klar.

STORT TRANETRÆK IGANG, FORVENTET ANKOMST TIL PULKEN OMKRING KL. 13 IDAG

Ny Pulken-art for mig, fundet i forgårs: Brud.

Indtrækkende traner 16. marts 

Indflyvning til overnatning 19. marts

Vejret er mildt med temperaturer omkring 8°C. Vinden har i de forudgående dage blæst fra retninger mellem SV og NNV. Det har været meget småt med nedbør og dette har tilsammen betydet, at vandstanden i Helge Å er sunket markant. Der er en blottet mudderstrand langs Graften, men det har ikke påvirket vandstanden centralt i Pulken endnu. Der er vandet så dybt, at der endda har ligget dykænder, nemlig tre troldænder og to små skalleslugere,  samt to små lappedykkere. Det er ikke noget man nødvendigvis oplever hvert år.

Den slags vejr vi har haft, er gunstigt for nordtræk af traner. 13. marts var her 34 traner, 15. marts overnattede 250, dagen efter kom et stort rykind og antallet steg til 1050. Igår kl. 08:50 talte jeg 1500, og her er både et stadigt tiltræk og borttræk.  Fodringen i Pulken begyndte om eftermiddagen den 19. marts og det har i nogen grad koncentreret tranernes dagsaktivitet omkring Matningsfältet. Dog ser man hver aften temmelig stor indflyvning til Pulken fra oplandet.

Idag er vinden jævn VSV, solen skinner og det er lunt. Jeg var lige oppe ved Härnestads Gård, ca kl. 09:00, for at tjekke, om der stod traner på majsmarken fra i fjor. Det gjorde der ikke, til gengæld var der et stort nordgående tranetræk igang, 130 traner fordelt på ca ti flokke i løbet af 10 minutter. Det må være fugle, som netop har forladt Pulken. På baggrund af dette, samt det optimale trækvejr, forventer jeg at se et stort tiltræk af traner direkte fra Tyskland/Polen i løbet af eftermiddagen.
Trækbevægelsen ved Härnestads Gård inkluderede iøvrigt 13 skarver N og 60 sangsvaner N. Der er altså gang i den og det skal blive spændende at se, hvor mange traner som ankommer i eftermiddag, når de er nået over Østersøen.

TRANER KOMMER IND SYDFRA

Let sydvestlig vind og klar himmel giver lige nu, som forudsagt, tiltræk af traner. De kommer over kystskoven i stor højde. Nogle skyder videre nordpå, andre vender op mod sydvestenvinden og lander. Hvor mange det drejer sig om har jeg ikke tjek på, det direkte træk har jeg absolut ikke tid til at holde øje med, da jeg som bekendt åbner udstilling imorgen, men jeg vil prøve at danne mig et overblik over antallet af rastende fugle senere.

Igår gik præcis 250 traner til overnatning i Pulken, som iøvrigt præges af mange blisgæs (190 igår og stadig 150+ pp). Desuden opdagede Thomas Lindblad en isfugl i Graften, og det er efterhånden mange år siden, jeg har set sådan en her. De forsvandt stort set efter den sidste hårde vinter - var det ikke 2012-2013?

Nok herfra, og velkommen imorgen.

CCT

CAVE IDUS MARTII

Det har været endnu en af disse røde forårsaftener, aftener som bliver længre og længre, des mere daglængden tager til. Dog er aftenen endnu så kort at, svanerne flyver ind i næsten mørke, koldt blå mod det røde. Gravænderne fremstår nærmest turkisblå, og ovenfor ser man mit andet forsøg udi gravænder.

Jeg har i nogle dage kunnet tælle til 34 traner, uden at jeg har taget decideret tag i at udforske, hvor vidt tallet er repræsentativt. I hvert fald ser man endnu ikke ret mange traner i Pulken i løbet af dagen. Hvad man ser er en mængde gråænder (126 talte jeg i morges) samt få andre svømmeænder, idag krikand 4, pibeand 4 og spidsand 1. Til aften spillede dobbeltbekkasinen, hulduer er her også, gerne nede på marken sammen med ringduer og alliker. Stor tornskade raster stadig nede ved Pyramiderne og ellers, ja ellers er det sg'u ret stillestående. Vi skriver 14. marts, så det er der sådan set intet forkert i, men snart går det løs.

Imens arbejder jeg med forårsudstillingen, rammer ind, maler lidt, hænger op, konfererer angående ophængningen med Jessica via skype og flytter så rundt på billederne igen. Det er et årligt tilbagevendende puslespil, og hver gang en brik skal flyttes, kan det indebære timers arbejde med skæring af passe partout, søm der skal flyttes, højder som skal justeres. Når jeg maler, tænker jeg ikke på, hvilken størrelse billederne får. Det hævner sig, når de skal rammes ind - og igen når de skal præsenteres på en nogenlunde harmonisk måde i en udstilling.

Traneprognosen
Vejret er mildt. Det kan betyde, at vi kan få en forholdsvis tidlig kulmination af tranetrækket. En forholdsvis tidlig kulmination, kunne f.eks. være omkring 25. marts. Vinden har været helt underligt svag i den seneste uge, til tider fra sydøst, og det er jo ok for tranetræk over Sjælland, men dofbasen giver mig intet indtryk af, at traner i større stil er begyndt på at trække ind over Danmark. Hornborgasjöns  højeste tal fra i år er 500. Hornborgasjön er et skamløst foderbrædt, hvor fodringen ikke har andet formål, end at tiltrække traner, ulig her, hvor fodringen er et middel til at holde tranerne borte fra bøndernes udsæd, så når Hornborgasjön max har 500, er trækket sandsynligvis ikke gået rigtig igang endnu.

Med udgangspunkt i vejrudsigten for Ystad, ser følgende dage gode ud for tiltræk.

Onsdag 16/3 SV 4, skyfrit
Lørdag 19/3 SV 2, halvklart
Søndag 20/3 V 5, halvklart

Spørgsmålet er så, hvor travlt tranerne har. Det ved de selv.

11. MARTS

Traner flyer ind til overnatning i syd-Pulken 2016.03.11

Det er tidligt forår, den årstid jeg måske holder mest af. Jeg kan lide når årstiderne skifter, og jeg kan lide at have noget til gode. Det oplever man jo i virkeligheden flere gange om året - når forsommeren visner hen, og vadefuglene indvarsler efterår. Når sensommeren dør hen i løbet af august, brombærtiden, hvor munken skider hele det violette spekter ud, når man piller den ud af spejlnettet. Temperaturfaldet sidst i august, som sender hvepsevågerne sydpå, for slet ikke at tale om løvfaldet. Der skal en storm til, men så er det også vinter.
Og jo mere man nærmer sig naturen, des flere årstider får man. Vinteren er for mig således blevet en kort affære. Bramgæssene trækker igennem ind i november og hvis vejret ellers er mildt, så mærker jeg allerede i februar svanernes gennemtræk.
Nu, i marts, trækker de store tornskader igennem. En enkelt har rastet i Pulken idag og også blisgæssenes gennemtræk bemærker man i form af mange rastende i Pulken.

Vinden har i et par dage været sydøstlig. Nu er den drejet om i nord og selvom solen varmer huset op, så de toplettede mariehøns, som har overvintret i vinduessprækkerne vågner, er her intet tiltræk af traner. Jeg talte 34 rastende i eftermiddag, og det er som det skal være. Tranevåren er endnu i sin vorden.

Men snart kommer de jo, tranerne, i store mængder. Og hvornår det bliver, er jo i ret høj grad styret af vejret. Jeg tror, at vi får et første influx den 16. marts, hvor smhi spår SV 2 (4) og solskin.

11. MARTS – KOPI AF ORG. POST

Traner flyer ind til overnatning i syd-Pulken 2016.03.11

Det er tidligt forår, den årstid jeg måske holder mest af. Jeg kan lide når årstiderne skifter, og jeg kan lide at have noget til gode. Det oplever man jo i virkeligheden flere gange om året - når forsommeren visner hen, og vadefuglene indvarsler efterår. Når sensommeren dør hen i løbet af august, brombærtiden, hvor munken skider hele det violette spekter ud, når man piller den ud af spejlnettet. Temperaturfaldet sidst i august, som sender hvepsevågerne sydpå, for slet ikke at tale om løvfaldet. Der skal en storm til, men så er det også vinter.
Og jo mere man nærmer sig naturen, des flere årstider får man. Vinteren er for mig således blevet en kort affære. Bramgæssene trækker igennem ind i november og hvis vejret ellers er mildt, så mærker jeg allerede i februar svanernes gennemtræk.
Nu, i marts, trækker de store tornskader igennem. En enkelt har rastet i Pulken idag og også blisgæssenes gennemtræk bemærker man i form af mange rastende i Pulken.

Vinden har i et par dage været sydøstlig. Nu er den drejet om i nord og selvom solen varmer huset op, så de toplettede mariehøns, som har overvintret i vinduessprækkerne vågner, er her intet tiltræk af traner. Jeg talte 34 rastende i eftermiddag, og det er som det skal være. Tranevåren er endnu i sin vorden.

Men snart kommer de jo, tranerne, i store mængder. Og hvornår det bliver, er jo i ret høj grad styret af vejret. Jeg tror, at vi får et første influx den 16. marts, hvor smhi spår SV 2 (4) og solskin.

Blot som en slags teaser, kan I her få lov at se et udsnit af mit seneste arbejde, en planche til Vattenriket, som skal sidde i utemuseet ved Hercules. Herculesdammarne er, tør jeg godt sige, et af de bedste steder i verden, at opleve sortterne. Det vil jeg faktisk hævde. Nærmeste konkurrent skulle i så fald være sådan noget som Ohat Puszta kochz i Ungarn. Kogleaks kan i hvert fald gå hjem og lægge sig. De der fjerne, flimrende sortterner, er intet imod sortternerne i Hercules, hvor man har dem svirrende om ørerne.

10. MARTS

Af uransagelige årsager, har jeg nu pludselig internetforbindelse igen, så jeg vil benytte lejligheden til at opdatere i en fart.
Idag har været en rigtig forårsdag, solsorten synger, viberne trækker og fluerne varmer sig på husets sydmur.

Sangsvanerne er stadig mange, dog har jeg ikke forsøgt at tælle dem, men blandt sangsvanerne lykkedes det at finde to pibesvaner.
Forårsfuglene ankommer i disse dage, 9 krikænder var ny årsart for mig, og ud på formiddagen ankom også årets første skeand, en han.

Idag blevjeg ringet op fra Ljungbyhed. Folk planlægger deres traneudflugter, og jeg har i den anledning den fornøjelse, at agere turistbureau, hvad jeg gerne gør. Spørgsmålet gik naturligvis på,  hvor vidt tranerne var ankommet, og svaret på det spørgsmål, har vel almen interesse - både ja og nej. Trækket af de sydsvenske ynglefugle er igang og da vi i forgårs havde sydvestenvind, som er den bedst tænkelige vindretning, kunne jeg tælle til 125 traner. Igår gik 56 til overnatning men idag har tranerne gjort sig temmelig lidt bemærket. Vi er nu inde i en østenvindsperiode og det inspirerer ikke tranerne til at komme til Pulken. Hvis vi indenfor den næste uge får noget sydvestenvind og varme, er det muligt, at de traner, som skal langt nordpå, begynder deres træk.

I mellemtiden ser jeg på arter som havørn og kongeørn - og jeg glæder mig til stæren, den vil jeg meget gerne snart have på plads i toppen af birketræet. Så er det nemlig forår.

125 overnattende traner i Pulken!

Da jeg ankom til Pulken kl. 17:30 i dag, stod der 88 traner og der fortsatte med at ankomme traner. Tranerne ankom på den måde, som de plejer, når de ankommer til Pulken langvejs fra, dvs. fra Tyskland, i sydvesten vind. Dertil kan jeg sige, at der i dag har været rigtigt godt trækvejr. Det kunne jeg konstatere allerede i morges, i København, hvor der var svag sydvestenvind og solrigt – notorisk godt vejr for tranetræk, og jeg så trækkende blisgæs, grågås og min første jernspurv for i år.

Dagens tranetal, 125 overnattende, er relativt højt for datoen.

Rapporteret af Carl Christian Tofte, som sidder på Pulken i internetmørke og venter på at Bredbandsbolaget skal komme og reparere forbindelsen – i løbet af 3 til 5 arbejdsdager!

2. OG 3. MARTS – KOPI AF ORG. POST

Traneparret på marken.

Den anden marts 2016 så ud til at blive en kedelig dag. Tæt tåge var ikke lige hvad jeg havde brug for, blandt andet fordi jeg havde planlagt et studiebesøg ved Hercules. Vattenriket, er ved at renovere Hercules "Utemuseeum", og jeg skal male nogle gevaldige plancher, som skal hænge der. Selvom jeg kender lokaliteten så udmærket, så ser man et sted med andre øjne, når man ved, at man skal formidle det i et maleri. Tågen var imidlertid så tæt, at jeg opgav ved ankomsten.

Om aftenen begyndte den sædvanlig indflyvning af gæs og svaner til overnatningspladsen i Pulken. Svaner i store flokke landede og det stod efterhånden klart, at det kunne blive en rekordtælling af sangsvane. Til sidst lå der 8 knopsvaner samt rekordagtige 369 gulnæbbede svaner.

Min hidtil højeste tælling af sangsvaner i Pulken var 339 den 27 februar 2008. En fintælling var påkrævet - for hvor stor var andelen af pibesvaner? Mørke og tåge gjorde det dog umuligt, at pille eventuelle pibesvaner ud, så der var ikke andet at gøre, end at vente med at tælle til den følgende morgen - og håbe på bedre vejr.

Den 3. marts om morgenen kl. 07:00 var vejret heldigvis klart, og fintællingen gav tre pibesvaner og 359 sangsvaner - således det højeste antal sangsvaner jeg har kunnet notere i Pulken nogensinde!

Efter et besøg ved Hercules, hvor rørdrummen paukede, vendte jeg hjem for at indlede arbejdet på Herculesplancherne, og ude på den, nu nedpløjede, majsmark syd for huset gik traneparret omkring og fouragerede. Det er behageligt selskab.

Hen ad aften kom fire traner flyvende. De landede ved siden af traneparret på marken, som straks reagerede ved at trompetere en flot Duet (sve: Duett), den første jeg hører i år, hvorefter den ene Præ-stoltserede (sve: Pre-stoltserande) og vendte det røde nakkefelt mod magen, som nu Stoltserede (sve: Stoltserande) omkring. Ordene i bold henviser til vores tranefoldere samt hjemmesiden grusgrus.tofte-hjort.com hvor evt. interesserede lige kan genopfriske deres tranesprog og se de nævnte adfærdsformer på film.

At se traneparrets reaktion, og at høre årets første duet, var en påmindelse om, hvorfor det i grunden er, at jeg synes det er så fedt, at se på traner. Hele dagen havde parret gået i fred og ro, højest med lidt rejste tertiærer. Så snart de fire nye fugle ankom, skulle rangordenen fastslås. Jeg læser dem som en åben bog.

2. OG 3. MARTS

Traneparret på marken.

Den anden marts 2016 så ud til at blive en kedelig dag. Tæt tåge var ikke lige hvad jeg havde brug for.

Om aftenen begyndte den sædvanlig indflyvning af gæs og svaner til overnatningspladsen i Pulken. Svaner i store flokke landede og det stod efterhånden klart, at det kunne blive en rekordtælling af sangsvane. Til sidst lå der 8 knopsvaner samt rekordagtige 369 gulnæbbede svaner.

Min hidtil højeste tælling af sangsvaner i Pulken var 339 den 27 februar 2008. En fintælling var påkrævet - for hvor stor var andelen af pibesvaner? Mørke og tåge gjorde det dog umuligt, at pille eventuelle pibesvaner ud, så der var ikke andet at gøre, end at vente med at tælle til den følgende morgen - og håbe på bedre vejr.

Den 3. marts om morgenen kl. 07:00 var vejret heldigvis klart, og fintællingen gav tre pibesvaner og 359 sangsvaner - således det højeste antal sangsvaner jeg har kunnet notere i Pulken nogensinde!

Efter et besøg ved Hercules, hvor rørdrummen paukede, vendte jeg hjem, og ude på den, nu nedpløjede, majsmark syd for huset gik traneparret omkring og fouragerede. Det er behageligt selskab.

Hen ad aften kom fire traner flyvende. De landede ved siden af traneparret på marken, som straks reagerede ved at trompetere en flot Duet (sve: Duett), den første jeg hører i år, hvorefter den ene Præ-stoltserede (sve: Pre-stoltserande) og vendte det røde nakkefelt mod magen, som nu Stoltserede (sve: Stoltserande) omkring. Ordene i bold henviser til vores tranefoldere samt hjemmesiden grusgrus.tofte-hjort.com hvor evt. interesserede lige kan genopfriske deres tranesprog og se de nævnte adfærdsformer på film.

At se traneparrets reaktion, og at høre årets første duet, var en påmindelse om, hvorfor det i grunden er, at jeg synes det er så fedt, at se på traner. Hele dagen havde parret gået i fred og ro, højest med lidt rejste tertiærer. Så snart de fire nye fugle ankom, skulle rangordenen fastslås. Jeg læser dem som en åben bog.

Det er tydeligt, at det er blevet forår i Pulken. Det ser man af, at her pludselig ligger ænder i dagtimerne, ude i de oversvømmede enge. Hele vinteren bruger gråænderne Graften og Helge å som dagrasteplads, men et tydeligt forårstegn er, at de rykker ud i Pulkens småsøer. Her har de allerede fået selskab af gravænder - 20 gravænder. ligger her allerede.
Gravændernes antal kommer til at tidobles i løbet af marts. 209 gråænder ligger her, og selvfølgelig er vi allerede der henne, hvor man forventer en og anden trane. Også viben er kommet.

Jeg har det meste af vinteren været i København. København er faktisk, rent naturmæssigt, ikke kedelig, men jeg er nu sådan indrettet, at mit hjerte ligger et eller andet sted omkring Øresund. Et stort cirkelslag, som resulterer i, at jeg længes, hvor end jeg er.

Sydhavnen og Vesterbro, er mine københavnske "hjemmelokaliteter". I vintertiden tilbyder de fine naturoplevelser: korttåede træløbere, halemejser, pibeænder, vandrefalk, mistelten. Hvis vi breder synsfeltet lidt ud, har vinteren 2015-2016 desuden budt på en smuk han sortstrubet drossel, som har frekventeret baggårde i København NV. At kunne twitche denne juvel har, sammen med mine observationer i Kalveboderne, betydet meget, for min oplevelse af, at have kontakt til "fugleverdenen".

Københavns Sydhavn er, når Køge Bugt og Kalveboderne er tilfrosne, kendt for den våge, som  til stadighed består omkring Slusen. Her kan man, i isvintre, opleve tusindvis af ferskvandsdykænder, hundreder af små skalleslugere og mængder af små lappedykkere, måger, blishøns osv. Under sådanne forhold kan lidt af hvert ske, og jeg har da f.eks. været så heldig, at kunne notere rødhovedet and i Slusen.
Sådanne forhold har, selv sagt, ikke rådet i år. Det har været fint, at iagttage skarver og små lappedykkere på nært hold, en isfugl er det også blevet til, men isvinterens brutale sammentrykning af fugle i Slusen, har man i vinteren 2015-2016 ikke set.

At vende tilbage til Pulken, efter en vinter i København, er ærligt talt, spændende. Jeg skal indrømme, at jeg faktisk rystede på hånden, da jeg, ved min ankomst, skulle tjekke fem fugle, nederst på marken. De var grågæs, men tranen - den er her snart!
Jeg har selvfølgelig iagttaget vejret og jeg har konkluderet… yngletranerne bør være kommet nu.
Det var de også. I den sene eftermiddag stod to traner i engen.