FORÅRSUDSTILLING 2026: ÅBENT/ÖPPET: 21/3 - 7/4 kl. 10:30-16:30 samt efter aftale. Lukket 24/3. HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

10. april 2026

10. APRIL

 


Hvordan skal jeg kunne komme i gang med at lave den selvangivelse, når Valo bliver ved med at bombardere os med digte? Som dette:

A pinch of pain, a dash of spit

Pickled tongues that cannot speak

The wine is tears, the bread is dread

Congealed regret, a bitter spread

Det er et lille uddrag, det har ligget og ulmet i hovedet på mig, og da en basgang meldte sig som det første her til morgen, kom den dér besættelse over mig, som hedder inspiration. Det er noget uafrysteligt, som gør, at man halvanden time senere har en ny yndlingssang. Vokset ud af pludselige indfald, men antændt af versenes hakkende og hvæsende raseri. I skulle prøve at høre det.

Men aller først var der én ting, som skulle undersøges: Er der stork i reden eller ej? Jeg har travlt, jeg arbejder, fuglekigning har begrænset sig til et par totaloptællinger i Pulken, hvilket er ærgreligt, for hver gang man går ud, er der ét eller andet fantastisk. I går holdt f.eks. et par agerhøns til i kanten af haven. At der kunne være stork i reden fik jeg en fornemmelse af, da en flok cykelryttere bremsede ind ude på Härnestadsvägen og stirrede op mod reden, og i aftes så jeg efter: Jo, der ligger sg'u en stork der oppe. Og her til morgen var den der også. Det kan betyde to ting: En ene og alenestork, som er skruk, eller at der ruges. Det er spændende nok, lige meget hvad.

Fred får man aldrig. Bedst som jeg lyttede til sangen kom elgene spadserende ude i solskinnet. Mor og barn. Mon ikke de har ventet på, at virakken på parkeringspladsen skulle høre op? Det tror jeg nok, for selvom begge græssede, stod moder jævnligt vagt, i flere minutter ad gangen stirrende, lyttende, altid mod p-pladsen. Det er dér det farlige foregår. Hunde, folk der filmer og himler. Det er klinget af. Nu er her kun fem-sekshundrede traner og vel en fire tusinde bramgæs. Her er også en fasan. Dobbeltbekkasinen er ankommet - det er sent! Det er noget underligt noget, og hvordan skal vi klare os uden viben? Krikænderne triller omkring på mudderet, det ser godt ud. Og mens jeg lavede kaffe kom så en gammel havørn forbi i trætopshøjde. Jeg bliver hele tiden distraheret med den selvangivelse.

2. april 2026

JEG ÅBNER kl. 11:00 2. APRIL

 


2. april åbner jeg først klokken 11:00. 

1. april var her endnu mange traner, men der var også mange som benyttede det gode vejr til at trække videre mod nord. 

Der er ankommet flere bramgæs, og med dem en hybrid mellem bramgås og blisgås. Den er af samme størrelse som bramgæssene, og ligner i øvrigt meget en hybrid som var her i foråret 2023, og som der var generel enighed om var bram x blis.

31. marts var amerikansk krikand fortsat på plads og også en stor kobbersneppe rastede i Pulken. I dag, 1. april, var det svært at tjekke ænder. Solskin giver varmeflimmer, og en stor opflyvning i formiddags fik de fleste ænder til at lande i Syd-Pulken. Modlys, varmeflimmer, tagrør og afstand i forening gør det ret svært at se, hvad der foregår der nede.

31. marts 2026

STORK TILBAGE PÅ TAGET OSV.





Dagens første opgave var at få amerikansk krikand på matrikellisten, som snart burde renskrives af en kalligraf og hænges i guldramme. Den rummer alt fra sort stork og sortstrubet lom via vagtel og vibe til hvid vipstjert og hvidklire. 

Med det fra hånden skyndte jeg mig ud ad døren for at få et nærmere kig fra P-pladsen. Der var dog en ny distraktion, for der var stork i reden igen, og den skulle aflæses. Det var venstre ben: grøn-grøn-orange, som også var på besøg 20/3. Men så lykkedes det da endelig, at få set den and godt, tæt på og i medlys. Tegningen ovenfor viser dog samme and, i let forskønnet udgave, som den tog sig ud set langt fra og i modlys. Det er svært at følge med.

Op fløj så alle ænderne. En gammel havørn passerede Pulken med kurs mod Egeside. Det er spændende nok, i hvert fald til mig. I går var her stor kobbersneppe, vipstjerten kom i forgårs, jeg har intet vand i huset og må hente vand i åen og hos gode venner. Her er over 6000 traner og en fasan. Hvad bliver det næste? 

29. marts 2026

TRANER, AMERIKANSK KRIKAND OSV.

Her det billede jeg malede sidst her var amerikansk krikand

I går aftes, kl. 18:30, blev en amerikansk krikand opdaget i Pulken. Udmeldingen nåede desværre først min telefon et kvarters tid senere, og da var det så mørkt, at det knapt gik at skimte de to elge, som stod ude på marken. 

Her til morgen var jeg så fuldt indstillet på, at finde den and, men det var tåget, og før der var god nok sigt til at spejde efter krikænder havde jeg nået at vaske julens fedtaflegringer af fliserne over komfuret.   Tågen lettede og en seddel kom på hoveddøren med besked om, at jeg var på andejagt i fugletårnet. Fra fugletårnet var der modlys, men når man skal tjekke krikænder, som sover inde mellem tuerne, er det nødvendigt at stå højt. 

Der var ikke mange krikænder, men så landede nogle tusinde bramgæs, og mellem dem var det ikke svært at genfinde den leucistiske bramgås, som (vist nok) JaHC opdagede i går. Minutter senere opdagede jeg en sovende krikandrik uden vandret hvid stribe, og da den endelig vendte flanken til, viste den en lodret, hvid kile på brystsiden - bingo! I perfekt modlys og varmeflimmer var fuglen ikke let at fremvise til de omkringstående fuglekiggere; der var en håndfuld, som forsøgte, men jeg tror ikke det lykkedes dem. De fleste tilstedeværende i tårnet virkede ikke som om de forstod tyngden af meldingen "amerikansk kricka" og var åbenbart mere optagede af tranerne. 

Selvfølgelig blev den dokumenteret, jeg optog en film og her kommer et screenshot:

Amerikansk krikand, Pulkens fjerde, så vidt jeg husker.

Ellers er scenen sat. Her er tusinder af traner, og mon ikke de bliver noget længere end i fjor? Det er i hvert fald temmelig råkoldt. Jeg har lige set en sølvhejre og en spidsand og at foråret foreløbig har bud på rødhalset gås og amerikansk krikand viser, at Pulkens hitpotentiale er intakt, selvom her er usædvanlig lidt vand.

24. marts 2026

Ikke alle fugle med langt næb og rødt i nakken er traner...

 



En stor fugl med langt, gulligt næb, sort ansigt, stirrende øje og rødt i nakken? Så langt kunne beskrivelsen godt passe på en trane, men den passer også ok på både grønspætte og sortspætte. Sortspætterne har interesseret sig for min nabo Rebeckas fyrretræ. Eller nærmere højstub, for det er, eller var, en skovfyr som stod og hældte, og som er blevet kappet på midten, netop til glæde for spætter, svampe, insekter og hvad der ellers lever af dødt ved. 

Det tidlige forår er spættetid. I forgårs hørte jeg for første gang i år en lille flagspætte tromme. Visse år hævder flere par territorium her. Også vendehals optræder af og til i området, dels som en ret sjælden trækgæst og muligvis også som ynglefugl - jeg har i hvert fald set en vendehals flyve til et spættehul nede ved Egeside Gård, lige syd for åen, modsat Pulken. 







10. marts 2026

TRANEVÅR IGEN

 

Myldrende traner og ænder


20/3 2026

Fodringen af tranerne er gået i gang og i nærheden af 3000 traner rastede dagen igennem. 
I en ti dages tid har hanstorken (M251), som gjorde yngleforsøg her sidste år, bygget på reden, hvor den også har overnattet. Nu har den dog været borte i to døgn. Hvad det kan skyldes må blive gætteværk. Køligt vejr? Udeblivende mage? Hunstorken (sort-orange-grøn/1276SVS) har i hvert fald ikke vist sig endnu. Til gengæld landede en ny stork i reden i dag (grøn-grøn-orange). Denne stork har jeg også aflæst sidste år. Jeg håber selvfølgelig at der bliver liv i reden også i år. 
Sidst på eftermiddagen kørte jeg en tur for at lede efter elge og det gik udmærket: To stk. begge voksne dyr. 

19/3 2026

Jeg åbner udstilling lørdag, 21/3 åbningstiden er kl. 10 til 16, men man er absolut velkommen til at prøve at banke på også udenfor dette tidsrum, eller til at kontakte mig og lave en aftale. Kontakt: +45 31694726 eller e-mail ctofte@hotmail.com

Tranerne er kommet, i går kl. 13:30 talte jeg 2500 i Pulken, og der har været adskilligt flere i oplandet, for om aftenen landede den ene flok efter den anden. Der bliver ikke fodret endnu, men såningen på markerne er gået i gang, så det kan ikke vare længe, før det bliver nødvendigt.

I år lader det til, at jeg bliver nødt til at finde mig i, at skrive blog uden billeder. Dumme google vil ikke lade mig uploade dem. Hvis det bliver ved med at være på den måde, fortsætter jeg min blog her, altså i samme opslag, og så prøver jeg at uploade billeder på Facebook i stedet. Google er blevet rigtig smart - ændrer P u l k e n til Pulsen og s m a l d y r  til skaldyr, lige så snart jeg kigger væk. Nu er I advaret. 

Jeg ville f.eks. gerne vise et billede af den meget lille elgkalv, som var forbi her for et par dage siden. Nok det mindste smaldyr (og ikke skaldyr) jeg har set. Ja hvad kalder man sådan en "elgplag"? Det må vel være ligesom hos rådyrene. Den kolde vinter har vist været hård ved elgene - denne her kalv var så langt tilbage i vækst, at den ud over at være usædvanligt lille, stadigvæk også havde sort mule, og den elgko den fulgtes med var halt. Men de lader da til at have klaret sig igennem og i nat var de næsten inde i haven - der ligger en mægtig bunke elglort lige på den anden side af hækken.


10/3 2026

Så nærmer den sig, årets store begivenhed i Pulken: Tranevåren. Jeg er ved at gøre klar til endnu et forår fuldt af tranetrompeteren og, hvem ved, storkeknebren. Der er set rødhalsen gås i Pulken for et par dage siden, mindst fire elge er også på spil. Der er lys i den disede forårsluft, når vejret vil det sådan. I hvert fald fik vi lov at opleve et tøbrud, som var til at forstå, og jeg er i gang med forberedelserne. Jeg vender tilbage med åbningstider og så videre aller snarest.


Venlig hilsen


Carl Christian

31. marts 2025

STORKENYT

Storkekærlighed på taget!

Nu er det alvor! Storkene knebrer, parrer sig og bygger på reden oppe på taget. Forløbet er, helt kort, at storkene i 2022 byggede en ret sjusket rede oppe på skorstenen. I Hans Skovs udmærkede bog STORKEN, kan jeg læse mig til, at storke kan bygge en ekstra rede til at overnatte i, så måske var det sådan en rede, der var tale om. Denne rede blev benyttet af en enlig stork, som ikke var ringmærket, og ifølge det svenske "Storkprojektet" derfor sandsynligvis en "vild fugl" af udenlandsk herkomst (polsk eller tysk f.eks.)

Jeg var umådeligt glad for sådan at blive udvalgt af storkene, men knapt så glad for at få skorstenen tilstoppet, så i julen 2022 blev en redeplatform sat op på tagryggen - finansieret af Nordöstra Skånes Fågelklubb, og stor tak for det.

Redeplatformen fungerede fint i den forstand at storkene nu holdt op med at interessere sig for skorstenen. I 2023 0g 2024 sås storke jævnligt på redeplatformen, som blev benyttet som mellemlandingsstation og hvileplads, ligesom der blev knebret en del der oppe. Redebygning kunne jeg dog ikke konstatere. Der var ikke andre grene på platformen, end dem jeg selv havde lagt der op. 

Her i foråret 2025 var jeg i begyndelsen af marts oppe at ordne redeplatformen. Jeg lagde hø og fingertykke grene og stænkede kalk, så det skulle se rigtig indbydende ud. I et par uger viste storkene ingen interesse for redeplatformen, men så den 26. marts var der endelig en som slandede der oppe. Jeg aflæste den ikke, for jeg fandt det vigtigere, at den i fred og ro kunne tage herlighederne i øjesyn. Den kunne godt lide hvad den så, for om aftenen i skumringen så jeg den flyve fra marken, hvor den havde gået hele eftermiddagen og pirket i jorden, og op på redeplatformen. Da jeg ved midnatstid gik ud for at se, om den fortsat var på plads, kunne jeg se den stå og sove der oppe.

 

En stork overnatter på redeplatformen natten mellem 26/3 og 27/3 2025

Den 27. marts om morgenen aflæste jeg for første gang storken M251, og jeg har grund til at tro, at det nok var den, som havde overnattet. I løbet af denne dag så jeg hele 10 forskellige storke på marken bag huset. Kl. 10:15 landede en flok på 8 stk. Blandt dem to storke uden ringe og adskillige med ringe, som jeg ikke havde set før.

 

To umærkede (sandsynligvis "vilde") storke, Pulken 27/3 2025


28. marts var jeg en tur på Sjælland.

28. marts var jeg en tur på Sjælland.

29. marts havde jeg mindst 150 gæster, så den dag skete der ikke så meget på storkefronten, men i går stod der i lange perioder to storke på redeplatformen. Det lignede et par: En han (?) M251 og en hun(?) med et nummer begyndende på 12 på højre ben og farvekoden (regnet ovenfra) SORT ORANGE GRØN på venstre ben. De samme to storke har i dag, 31/3 været yderst aktive oppe på redeplatformen lige fra morgenstunden. Helt her nede fra min plads ved tegnebordet kan jeg høre dem buldre omkring. Jeg fik endda filmet en parring. Det hiver i mig, at komme ud og se hvad der foregår, men jeg forsøger at finde en balance mellem at give dem fred og tilvænne dem at jeg - og mange andre - færdes i haven. Lige nu får de fred. Det var lidt sjovt, gennem vinduet, at se en af dem gå omkring på græsplænen med en ordentlig tot af det hø, jeg rev sammen i går, i næbbet.

Storkeparret på taget 30/3 2025


Lige før parringen, 31/3 2025


Härnestadsvägen 127 med stork, naboens figurklippede thujaer (Pulkens Versailles) og det hele! 31/3 2025

Storken samler redemateriale i baghaven, 31/3 2025


Jeg har fået skrevet en grundig gennemgang inklusive en række aflæsninger og den følger her:

Boplattformen på taket frekventeras sedan några dagar flittigt av två storkar. Bägge är märkta på bägge ben över knäet.

Den ena har på högerbenet en metallring och på vänsterbenet en orange ring med numret M251 (i det följande kallar jag denna stork M251).

Den andra har på högerbenet en tjock, svart ring som är svår att avläsa - schiffran börjar på12 och lodrätt står SVS ; på vänsterbenet färgkoden från ovan: SVART ORANGE GRÖN (i det följande kallad SVART ORANGE GRÖN).


Förloppet i år är hittills:

Primo marts: Jag lagde pinnar och hö på boplattformen och stänkade kalk.


Primo-medio mars: Inga storkar visade interesse för boplattformen. Minst fyra fåglar i området men bara én avläst: Höger: 

Metallring ; vänster: från ovan GRÖN BLÅ ROSA (i det följande GRÖN BLÅ ROSA).


Ultimo mars: minst 4 storkar i området, bland dessa GRÖN BLÅ ROSA och en stork med orange ring med nummer M106.


26/3: En stork stod på boplattformen där den även övernattade (jag var ute och kollade nära midnatt).


27/3: Om morgenen sågs M251 för första gång. Den födsökte tilsammans med GRÖN BLÅ ROSA på fältet söder om Härnestadsvägen 127. Under dagen sågs 10 olika storkar på detta fält, var av otta landade i samlat grupp. Kl. 10:15

Bland dessa var:  

två utan ringar 

GRÖN BLÅ ROSA

Höger från ovan: GUL RÖD SVART ; vänster: tjock svart ring som var svår att avläsa - möjligen 1117 SVS

Höger: Metallring ; vänster: Orange ring med numret M702

Höger: Metallring ; vänster: från ovan: MÖRKBLÅ SVART (alltså bara två färgringar på detta ben)

möjligen M106?

 

28/3 Stork utan ringar på taket av grannhuset mot ost


30/3 M251 och SVART ORANGE GRÖN uppehöll sig i långa perioder på boplattformen på mitt tak - även "spel/sång" - alltså det vi på danska kallar "knebren". Kan det heta "klappra" på svenska?


31/3 M251 och SVART ORANGE GRÖN på boplattformen från om morgonen. Även när jag sitter inne i huset hörs storkarna bullra runt uppe på taket. Medan SVART ORANGE GRÖN väntar på boplattformen hämtar M251 bomaterial i kanten av trädridån ut med Graften - grenar - dessa bärs i näbben till boplattformen där de arrangeras. Omedelbart efter en avlevering av bomaterial följde parning, och min gissning på att M251 är en hane lär stämma. Jag hade den turen att filma parningen. Senare på förmiddagen samlade en stork (troligen M251) även bomaterial i våran trädgård, nämligen hö, som jag håller på att räfsa ihop.



27. marts 2025

LUKKET FREDAG D. 28/3 PGA. FUGL

 

Der er en fugl, som ikke er en trane, som jeg gerne vil se, og det kommer til at betyde, at i morgen fredag bliver en lukkedag.

Det er foreløbig en helt afsindig tranevår i Pulken. Op til 13500 traner er talt for nogle dage siden og i dag er mange nye flokke ankommet sydfra.

I dag har hele 10 hvide storke rastet på marken. Blandt dem var to uden ringe og mindst to ringmærkede fugle, som jeg ikke har set før. Jeg har forsøgt at få billeder af så mange af ringene som muligt. En flok storke som omfatter umærkede fugle og fugle med ukendte ringe kunne jo lugte lidt af tiltræk sydfra. Det som ville være skægt var om en tysk- eller polksmærket fugl kunne identificeres.

På kysten raster nu mange sortstrubede lommer - i går talte jeg 66 ved Yngsjö Saltsjöbad - samt nordiske lappedykkere - 12 samme sted. Blandt de nordiske var der både fugle i sommer- vinter- og overgangsdragt.

13. marts 2025

Tranevåren i Pulken er allerede begyndt

 

Allerede i den forgangne weekend kunne man opleve et sted mellem 600 og 1000 traner omkring Pulken. Tranevåren er begyndt. Foreløbig overnatter de blot i Pulken. Der fodres ikke endnu, så de er ude på markerne i dagtimerne. Særlig på markerne mellem Graften og Allebodavägen rastede mange. Smukke var de mod den rødbrune, bare jord. Adskillige tusinde bramgæs, mange ænder samt en sølvhejre var også at se, ligesom to elge. 

 Jeg åbner udstilling næste lørdag, åbningstiderne ser du ovenfor. De ser lidt specielle ud i forhold til normalt. Der er kommet "helligdage" i åbningstiden. Grunden er, at hvis jeg skriver, at der er åbent, så har jeg pine død at være hjemme, hvis du kommer for at besøge mig, så i år har jeg valgt, at lave lidt "huller i åbningstiden" - så kan det være, at jeg f.eks. kan snige mig til at se det storslåede ederfugletræk ved Kåseberga. Det har jeg aldrig set, for jeg er jo altid i Pulken! Men det kan jo faktisk være, at jeg er hjemme på disse helligdage, så bemærk, at jeg også skriver åbent efter aftale. Det skal tages bogstaveligt - du er velkommen til at ringe og lave en aftale, eller for den sags skyld til at komme og banke på.

venlig hilsen

Carl Christian



6. april 2024

SULTEN RØRHØG

Rørhøg med bytte* 3. marts.

Henover et par timer blev det sommer. 

Onsdag byggede vi snemand, og han levede hele torsdag med. Fredag var tør nok til, at det igen var til at holde ud at være ude - jeg fik talt bramgæssene (2600 rastende) og i dag, lørdag, klarede det med et op, og temperaturen steg, så det pludselig var varmere ude end inde. 

Det varme vejr gav straks udbytte i form af en pæn lille rovfugleskrue - tre spurvehøge, en fiskeørn og en vandrefalk. 

Kun nogle få traner kommer ind sydfra nu, i dag bemærkede jeg blot tre mindre flokke. I dag var der flere, som valgte at stikke nordover. Her er dog stadig tusinder - mit bud er mindst 3500.

Ænder er her mange af. Jeg har talt op til 19 knarænder og 14 spidsænder. Atlingand har jeg til gengæld endnu ikke set, og det er først i dag, at viben for alvor har fløjet sangflugt over Pulken.

Elgene ser vi stort set daglig. I dag var de endda fremme midt på eftermiddagen i fuldt solskin, hvor de blev set af mange. 

*Rørhøgen på akvarellen fra min notesbog har naturligvis ikke selv nedlagt en knopsvane. Svanen har ligget død ude i søen i nogle dage, og rørhøgen var åbenbart så sulten i onsdags, at den begyndte at spise den. Jeg har ellers aldrig set rørhøge spise ådsler før, men det var også en forbandet kold dag.

I dag, lørdag fandt jeg dette elskovspar ved vores østgavl. Ildtæge, Pyrrhocoris apterus. Det må næsten være første fund i Pulken.

Vores snemand blev mere og mere tilbagelænet i dagens løb. Fuglekigning? Limbo?

Foto af en del af årets udstilling.


3. april 2024

APRILSVEJR

Endnu lidt dunkelt kl. 06:47 - Tranerne lander på matningsfältet

 I dag vågnede tranerne med sne på ryggen. Der ligger en ca tre centimeter sne over Pulken og elletræerne, som i går var dybrøde, står nu som et hvidt pust. 

Nu hvor det klarer op er der så pænt ude, at man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med det. Sneskyerne spreder sig og der er kig til blå himmel. Lyset falder sådan, at åsen fremstår som en snedækket bjergkæde og bramgæssenes maver lyser hvidt. En spurvehøg fløj i drosselflugt langs hækken, med kurs mod naboens foderbræt. Mimikryen var ganske overbevisende - før den afsløredes som spurvehøg nåede jeg både at tænke "underlig, langhalet og stor drossel" og dværgfalk.

Tranerne vågnede sent - eller også var det mig der blev narret af sommertiden. I hvert fald stod samtlige endnu i Pulkens sydlige bassin da jeg stod op lidt over seks. Bramgæssene var derimod vågne. De havde næsten matningsfältet for sig selv, og der stod mindst 3000 stk. i skøn blanding med gråænder og gravænder. Det så ikke ud til at hue Ulf, som kører traktoren med byg til tranerne, for efter morgenens fodringsrunde, var han ovre og skræmme det par hundrede bramgæs, som stod på marken bagved vores hus og tyggede i hans vinterraps, væk. Og det er da heller ikke meningen, at tusinder af bramgæs skal spise den byg, som spredes til tranerne. Det er bare svært at styre, hvilke fugle der kommer til ens foderbræt - og nu kan jeg næsten binde en sløjfe til spurvehøgen, som jeg omtalte ovenfor.

Heller ikke Ulfs vinterraps er tiltænkt bramgæssene, men de spiser den alligevel, og i går aftes fik de fint selskab af elgkoen med sin kalv. De var pjaskvåde, så kalven havde vandkæmmet midterskilning hele vejen til puklen. Gæssene benede væk, mens elgene skred frem over ageren. Jeg er ret vild med de pudsige cocktails man bliver budt her i april, som er så vild, og vil alt: Elge og bramgæs; rørhøg i sne. Lad os se, hvad dagen bringer.

Elge og bramgæs, aften 2. april


27. marts 2024

I DAG LUKKER JEG 15:30 - OG LIDT OM ELGE, TRANER OG STORK

Stork på taget, 27. marts 2024.


 NB! I DAG LUKKER JEG KL. 15:30 - Grunden er kedelig: Jeg har mistet min telefon og må til Københhavn for at få fat i en ny.

Nå. Her er mange traner. Faktisk er der tale om en ny rekord for Pulken: 10.500 stk. Det er usædvanlig tidligt, at her er så mange. Vejret har simpelthen været gunstigt: Sydvestlige vinde og nogenlunde lunt og klart vejr.

Elgene er meget synlige i år. Jeg har ad forskellige omgange set en ko med en kalv fra sidste år og to voksne elgkøer på marken her bag huset. Andre har set dem på marken mellem vores hus og Graften og på markerne syd for Härnestadsvägen. Chancen er som sædvanlig størst morgen og aften, men nogle gange er de kommet frem også midt på dagen. I vores have ligger nogle store bunker af elglort, som afslører, at de også har ærinde her, sikkert fjeldribs-hækken, som er ved at springe ud.

Storkene viste straks interesse for redeplatformen, efter at jeg havde gjort i stand deroppe. Siden har interessen været vigende - jeg tror de er utrygge ved, at der er mennesker i haven. Det kan i midlertid ikke nytte noget, de skal trænes til at forstå, at vi andre også må være her, så da jeg opdagede, at der stod én på reden her til morgen, gik jeg en tur rundt om huset. Imens stod storken på et ben og gjorde halsen lang. Den fulgte rigtig med i, hvad jeg lavede, men blev stående.  Jeg forsøgte ikke at aflæse den, da meningen jo var, at vise den hvor ligeglad jeg er. Men jeg har set "orange M106" stå i reden i år, og mistænker at den har noget kørende med en anden orange-mærket stork.

Et eller andet er der altså på færde oppe i reden. Der er blevet bygget videre og "ordnet". Hvidkalkede pinde er blevet smidt ned, og på græsplænen ligger der tabte pinde i "storkestørrelse" - sådan omtrent lillefingertykkelse. 


18. marts 2024

UDSTILLING 23/3 - 7/4 SAMT 13/4 - 14/4; STORKEREDERENOVERING

 

CCT ordner storkereden, foto: Dan Eggers

På Härnestadsvägen 127 fejler beliggenheden ikke noget. Udsigt over Pulken, fri indflyvning fra alle fire verdenshjørner og masser af frøer og skruptudser i nabolaget. Indretningen var dog lidt mangelfuld, men det er der blevet gjort noget ved nu. I lørdags blev storkereden gjort flot og klar til indflytning: Der blev flettet flere grene på rækværket, jeg lagde pinde og græs op og endelig stænkedes det hele til med kalk, så det ser ud som om der har stået en stork og skidt i reden. Efter sigende skulle det hjælpe på storkenes lyst til at flytte ind, hvis man gør det lidt hyggeligt for dem.

Bedst som jeg skulle til at stænke kalk kom storken rent faktisk flyvende lavt i retning mod huset. Jeg lod som ingenting, og ventede med at kalke. Det kan jo ikke nytte noget, at storken ser, at det er mig, som laver klatterne. Meningen er, at den skal tro at det er en stork, der har klattet, og at reden derfor er populær, og værd at erobre. Storken bremsede lidt op da den så mig, og fløj så ind over nabohaven og videre ud mod Pulken.

Jeg tror på det - herunder ses et foto af to storke på naboens tag, som jeg tog 15. februar, og der var faktisk allerede klatter i reden, men ingen pinde og græs. Det er der så nu.

 
Da jeg kom op på taget var det første jeg fik øje på en elg, som stod nede på marken. Fire danske fuglekiggere, som kom gående ude på Härnestadsvägen, fik jeg råbt an, og gennet ind i haven, så de fik set den. Der er godt overblik fra tagryggen, som man kan se her:


Find elgen! Løsning nederst på siden.

Mens jeg arbejdede begyndte flokke af traner at trække ind fra øst. Det var strålende solskin, lunt for årstiden og der blæste en frisk vestenvind, så selvom det kun var den 16. marts, kom der traner til hele eftermiddagen. Jeg talte dem ikke, men vurderer, at der mindst var 2500 forbi Pulken. Evert havde talt over 3000 nogle dage forinden, så vi kan sikkert snart nå over 4000 rastende fugle.

 

UDSTILLING

Som nævnt i overskriften åbner jeg årets udstilling på lørdag d. 23. marts. Udstillingsperioden bliver 23. marts til 7. april samt weekenden 13.-14. april. Åbningstiden er 10:30 - 17:00. Hold dig orienteret om eventuelle ændringer her på bloggen.


Traner på vej mod Pulken, 16. marts 2024 foto: Dan Eggers

Senere på dagen kom også en elgtyr ud på marken. Billedet er taget fra vores terrassedør af Dan Eggers


FIND ELGEN løsning: Elgen står lige over den hvide bil og umiddelbart til højre for skoven i billedets venstre side.


18. oktober 2023

EFTERÅRSFUGLE I PULKEN

 

Bjergpiber, Pulken 17. oktober 2023

Det har været nogle rigtig gode fugledage i Pulken. I forgårs, den 16/10, drog en voldsom trækbevægelse ind over sletten. Jeg var ude fra solopgang, der var masser af småfugle i luften, masser af ænder i sjapvandet, 726 rastende traner og snart viste mindre, men ganske pæne, ringdueflokke sig på himmelen. Ringduetrækket accelererede hurtigt,  og snart kom flokke på over 1000 fugle, alt imens småfuglene piskede afsted. Jeg prøvede at følge med, men valgte snart, at satse på ringduerne, som efterhånden bølgede afsted i tusindtallige formationer, og på sanglærkerne, som det kostede en del anstrengelse at pille ud. Trækket klingede af omkring kl 9:30 og jeg indstillede tællingen kl. 10:16. Da var 37330 ringduer og 507 sanglærker kommet i bogen, samt lidt småt og godt i form af bl.a. 6 sydtrækkende sølvhejrer, 60 hulduer og to misteldrosler. Da jeg gik hjem var ringduetrækket nærmest fuldkommen overstået - i løbet af resten af dagen sås kun ca 150 trækkende!

Rovfugletrækket fortsatte til midt på eftermiddagen. Gode rovfugletrækdage er ikke almindelige her ude østpå, så en dagstotal på 36 spurvehøge, 20 musvåger og otte fjeldvåger var ganske udmærket. En enkelt vandrefalk gled også lavt sydpå. En hel del bramgæs trak, men her koncentrerede jeg mig kun om at tjekke de flokke, som indimellem landede for at raste kortvarigt. Blandt dem kunne jeg pille en enkelt mørkbuget knortegås ud; den er ikke almindelig i Pulken.

I går var ikke nogen stor trækdag, bedst i dagens løb var en dværgfalk mod syd, samt lidt rastende fugle, bl.a. 220 hjejler, to sølvhejrer og ankomst af tajgasædgås. Vi skulle hen på eftermiddagen før det blev rigtig spændende. Sammen med Birte Andersen og ungerne gik jeg til syd-Pulken, Mens ungerne samlede lerdueskår gik Birte og jeg ned til søen, hvor jeg benyttede lejligheden til at tælle skeæder. På en pæl bag skeand nr. 53 stod der en lys piber med nærmest vipstjertagtig ansigtstegning. I stråelende halvt modlys lignede den nærmest en korthalet gul vipstjert. En sky for solen hjalp på det og Pulkens andet fund af bjergpiber var en realitet. Den var heldigvis utroligt stationær og stod i lange perioder helt stille på noget flydende vegetation, så karakterer som kødfarvede ben, ustribet, gråbrun ryg og hvid underside med stribning koncentreret til brystsider og bagflanker, hvide yderhalefjer og - ikke mindst - kraftigt, hvidt bryn kunne ses fint. 

I dag begyndte jeg før solopgang, med en optælling i syd-Pulken. Særligt pibeand var talrig, med 421 rastende, mens kun én trane tilsyneladende havde overnattet (mod over 500 for blot et par dage siden). Allerede tidligt stod det klart, at det ville blive en stor bramgåsedag. Jeg havde ikke tid til at sætte en dag af til at tælle gæs, og valgte at tage det som en oplevelse, men for at give en idé om omfanget, så er der næppe gået et minut, uden at en flok er passeret. Mit forsigtige skøn til aften lød på minimum 70.000 trækkende over Pulken. Senere så jeg, at der i Äspet taltes ca 100.000 i løbet af nogle timer. Dagstotalen kan vi kun gisne om, men den er helt klart sekscifret.

En times ufrivilligt ophold i Åhus, mens bilens motor kølede af, afslørede et usædvanlig koncentreret rovfugletræk: 97 musvåger, tre fjeldvåger og 27 spurvehøge

16. september 2023

UPPTÄCKARBERÄTTELSE - *CCT UPPTÄCKAR HÖKÖRN, NY FOR FALSTERBOHALVÖN


Att upptäcka en ny rovfågelart på Falsterbohalvön, som varje år besökas av tusentals skådare och även husar en stam av fastboende hårdskådasre, borde knappast vara möjligt. För mig hände det ändå i torsdag 14/9. Har du twitchat hökörnen på Falsterbohalvön? Här är berättelsen om hur den upptäcktes:

Fyra molniga, småkyliga dagar i rad, följda av en lovande väderprognos gällande torsdagen 14 september gör, at Dan Eggers och jag riktar os in på att skåda i Falsterbo just denna dagen. Vi måste bägge börja dagen med att följa barn till skola, så inte förän 09:15 kan vi åka från Köpenhamn. 

Framme på halvön konstaterar vi, att eagle hour redan är annalkandes, samt att västvinden, som är lite kraftigare än vi hade hoppats, känns skitkall i nacken, när man sitter på Kolabacken. Det är egentligen väder, som passar bra på Lotsvillan, men det är så fult och industriellt att sitta där, så jag lägger biljett in på Ljungen, där det är fint och där man står i lä av björkarna. Det blir så.

Även i denna något nordvästliga vinden kan Ljungen duga, om bara man hittar sträckspåret. Till en början  går rovfåglarna mest inne i motljuset över campingplatsen, men vi chansar på, att det kan ändra sig. Runt 11:45 flyttar spåret in över Ljungen, och 11:48 kommer den första bruna glada, som snart följs av två artfränder. Omedelbart innan kl. 12 har en större grupp kretsande vråkar och glador byggds upp rakt fram för raden av skådare, och jag håller på att kolla dom igenom. Skrikörnar och annat gott kan lätt gömma sig bland kretsande vråkar, så det är bara att kolla alla noggrant. Kl. 12 upptäckar jag en större rovfågel. Först är det storleken och den ljust rosttonade buken samt undervingarnas teckning, som jag häpnar över - vingteckningen påminner om en ung bivråk, men de ljusa vingtäckare omfattar även knogen, där en bivråk visar smörk knogfläck. Fågeln är ca 1/5 större än ormvråkarna och är bukig, bredbröstad och örnaktig. Jag misstänker strax immatur hökörn, och är inom sekunder övertygad. Jag uppmanarl raden av skådare: till att kolla denna rovfågel, som nu glider mot Rondellen, medan jag samtidigt spejar efter det känntecken som jag tycker mig sakna, innan jag törs utropa arten: Svarta fjädrar bland undervingens större täckare. Då jag sekunder efter konstaterar et svart område i ytterdelen av dessa fjädergrupper utropar jag "HÖKÖRN!" på tre språk. Så borde alla vara med. 

De följande minuter går med att se till att få sett så många känntecken och detaljer som möjligt, med hänblick på RK-rapporten. Då klickande kameror hörs runtom väljar jag att låta bli att fota, även för att undvika den situation, att jag tappar fågeln. Då jag har sett nog till att mena på att kunde göra en beskrivning skickar jag ut mitt första larm någonsinn på "band". Det har jag just laddad ner.

Klockan är nu 12:10 och jag släppar hökörnen, som har gått långt österut. Jag är ganska skakad och euforisk, för jag har en rätt klar idé om, att jag troligen har gjort första fyndet av hökörn på Falsterbohalvön; vilket jag sedan har fått bekräftad. Senast en ny rovfågelart hittades på denna rovfågellokal över dom alla var, skulle jag mena, svartvingad glada i 2014 - om inte tofsbivråken från 2016 har blivit godkänd? 

Hökörnen kunde avnjutas i flera omgångar under eftermiddagen, tils dess att den försvann tilbaka in i Skåne. 

Direkt kopia från min rapportering i artportalen.se:

Kl. 12:00 (+/- en minut) upptäcker jag, kretsande bland ormvråkar, en något större, ljus rovfågel med plan vingställning, kolsvarta handpennespetsar, ljusa handflator och lite mörkare armpennor. Den förekommer mig bred över både nacka och stjärtbasis och har ljus övergump och undre stjärttäckare. Jag misstänker strax hökörn. Den börjar glida sakta NV , och jag ropar ut, att raden av skådare ska kolla den större ljusa rovfågel, medan jag kollar, om den har innslag av mörka/svarta större täckare på vingundersidan. När detta, ett par sekunder senare, kan bekräftas, är jag 100% säker och utropar HÖKÖRN! HØGEØRN,! BONELLI´S EAGLE. Jag iagttar fågeln fram till 12:10, där jag släpper den, för att kolla upp om någon har fotograferat. Jag väljer att inte själv fota, då jag hällre vill se så mycket som jag kan Lennart Risberg och Gene Cunningham bägge har tagit några doku-kort. Fågeln ses i ytterligare några omgångar fram till ca 14:00.


 

Feltskitser af høgeørn, Skanörs Ljung 2023-09-14



 



27. maj 2023

TEGN MED CCT PÅ BLOOMFESTIVAL

 


 Kl 12:00 i dag og kl. 15:00 i morgen kan du møde mig på Bloomfestivalen i Søndermarken. Det foregår som et så kaldet Wanderlust-arrangement. Vi mødes altså ved Wanderlust-mødestedet og går derfra ud i Søndermarken, hvor vi skal opleve, lære og skærpe vore sanser og vores nysgerrighed ved at tegne. 

Ved at tegne tvinger man sig selv til at se, og til at stille spørgsmål. Man bringer de ting man sanser op på det bevidste plan, og det er i al sin enkelhed noget, som kan gøre en græstue til en uforglemmelig oplevelse. Den mentale og fysiske anstrengelse, som tegneprocessen faktisk er, gør desuden oplevelsen kropslig; altsammen noget, som befordrer både hukommelse og tilstedevær.

Hvad er Søndermarken for et sted? Er der overhovedet noget at opleve? Jeg gik en runde i forgårs og så hele 98 arter i løbet af blot ca halvanden time - men så talte jeg også mig selv med. Der var alle mulige livsformer: Både karplanter, og sporeplanter og et rigt dyreliv, som omfattede både fisk, insekter, bløddyr, fladorme, pattedyr og fugle. Langt de fleste arter var vilde, spontant forekommende arter, men Søndermarkens kulturhistorie satte da også sit præg på artslisten.

Når jeg ser på et sted, i dette tilfælde Søndermarken, så prøver jeg at forstå- og opleve det i forhold til dets natur- og kulturhistorie og dets naturindhold - Er det et sted som besidder autenticitet?. Jeg er interesseret i det spontant forekommende, i det autentiske; og her kan min skrivelse stikke af til en regulær afhandling. Det skal vi undgå, så: Kort sagt, det at tegne naturen, det at se andres tegninger af den, spiller en vigtig rolle for mit natursyn. Og mit natursyn, dét er noget jeg arbejder med til stadighed. Kom og tegn, og skærp dit;  KOM OG SE!

14. april 2023

DET ER SAGT FØR, MEN: PULKEN STYRE!

 


 

Ovenfor ses et foto af mit tegnebord, som udmærket afspejler dagens hændelser. Efter at have besøgt Äspet sammen med Peter Ruegaard, et besøg som bød på et gensyn med den amerikanske krikand samt hele 45 - femogfyrre - rastende nordiske lappedykkere i sommerdragt, gik vi ud til Pulkens fugletårn for at kigge på de godt 9000 traner. Mit teleskop blev dog snart indstillet på vandfladen, hvor ænderne sås super fint. Spidsænder, krikænder, atlingænder, knarænder m.m. i smukke pragtdragter på nært hold. En sølvmåge fangede min opmærksomhed, og jeg studerede den en rum tid. Til sidst faldt det mig noget langweiligt, og jeg panorered videre. Snart efter sagde det BUM Carlo. Dér stod en ægyptisk gås, som blev min Pulken-art nr. 202. Så var det bare med at komme hjemad, og efter en løbetur kunne jeg notere matrikelart/tomtkryss nr. 184.

Den ægyptiske gås var så god som den kan blive, en fugl uden ringe, og sandsynligvis en art som det kan blive svært at få på listen i de kommende år, da den jo er dødsdømt i EU. Oplevelsen ved at finde endnu en sjælden fugl i Pulken fejlede ikke noget, og i artportalen kan jeg se, at min radio-silence-strategi kører udmærket. Det bedste jeg ikke har kunnet finde selv i Pulken i dette forår, er foreløbig almindelig ryle. 

Bank under bordet, ta i trä. Den udtalelse kan hurtigt hævne sig.

Jeg cyklede ud til Peter efter at have fået mit tomtkryss, og foretog lidt yderligere mågestudier. Se fotos nedenfor.

Dagen begyndte tåget, så selvom jeg var på plads før solopgang lykkedes det ikke at få tjekket gæs. Det var bare hvid mur, så jeg gik hjem igen, men hørte dog en lille flagspætte tromme ovre fra elletræerne ved Graften. Senere lettede tågen, og så blev det, som sagt, spændende. Øvrige obs fra dagen, som bør  nævnes, er at Peter fandt årets første landsvale, årets første rødstjert samt en vandrefalk, som jagede stære foran fugletårnet, Jeg fandt årets første bysvale, talte 533 krikænder i Pulken, som er mange, og her til aften raster to sølvhejrer. 

 

 Og måger 

Det er den til venstre, som jeg mistænker for at være en kaspisk måge fordi: den er langnæbbet, slank og langhalset, har mørkt nakkebånd, næsten hvidt hoved, tilsyneladende ubåndede armsvingfjer og tilsyneladende mørke tertialer med hvid spids. 

Jeg er alligevel meget i tvivl fordi: Den har mørkt felt om øjet, den er ret lille, den er temmelig grumset på undersiden og dens undervinger forekommer mig at være alt for mørke til en kaspisk.

Desuden synes jeg egentlig at fuglen til højre, som jeg aldrig ville mistænke for at være andet end en sølvmåge, har en temmelig identisk dragt. Den har blot et helt andet udtryk, som siger klassisk sølvmåge. Hjælp ønskes.






SEN TRANEKULMINATION - NU 9000

 

 
Tre tågede dage trækker lidt på ens tålmodighed. Indimellem er horisonten næsten til at tage at føle på, Det ligner et varmegennembrud, men havgusen er kold. Kold som Østersøen.

Havørnene jager under dække af tågen, de ved nok hvor fuglene er at finde og angriber lidt på må og få. Pludselig dukker en ørnesilhouet op helt nærved, lige ude over marken, hvor en trofast gåseflok har holdt til i mange dage. Eller man ser ørnen flyve frem og tilbage over rørskoven, som var den en kærhøg, og gøre udfald efterhånden som ænderne letter. Én havde heldet med sig i går, en gammel fugl, som kom strygende lynhurtigt ind fra venstre med fremstrakte kløer. Det så ud som om det var en krikand den fik fat i.

Tranerne kommer helt tæt på i tågen. Der er mange nu, 9000 er vi oppe i. Det er sent, men de har jo også været forsinkede. Usædvanligt er det nu alligevel, at de kulminerer så sent. Vi er midt i april, hvor det normalt plejer at være ved at klinge af. 

De rødhalsede gæs veksler mellem Pulken og Äspet. Hvis de ikke er det ene sted, er der en god chance for, at de er det andet sted. De følges med en mægtig flok bramgæs - og en enkelt tundrasædgås. Äspet er virkelig et besøg værd for tiden, klyderne er for længst ankommet og i de seneste dage har en amerikansk krikand rastet derude. Af og til ligger den ved Karet, det stenede skær ud for åmundingen, men i går aftes var jeg heldig at se den på helt nært hold, da den lå i lagunen nær fugletårnet.

Det er lige nu, at man skal opleve de nordiske lappedykkere, som overvintrer i Hanöbugten. De fleste er nemlig nu i fuld yngledragt, vildt flotte, og de ligger og kalder og udfører komplicerede ritualer; pingvindans blandt andet. Hele 23 så jeg selv for et par dage siden ved Yngsjö strand, som er et godt sted at se dem, og de ligger gerne helt nær land.

Jeg har åbent i weekenden, altså 15.-16. april, Der er heldigvis huller i tågen, selvom det da var lidt træls, at den ødelagde min gåsetælling her til morgen, og jeg regner med, at det bliver en spændende weekend. Her er rigtig gode fugle, rigtig mange traner, op til seks sølvhejrer, atlingand, spidsænder, brushaner og som sædvanlig chance for alt.




8. april 2023

ET PAR FELTSTUDIER

 

Sølvhejre, aftenlys 7. april

Der er megen vindrosselsang i disse dage. De kan godt lide at snige sig omkring på marken nord for huset. Et enkelt hoved stikker op over det spirende korn, man ser efter, og tæller otte fugle. Men det slår ikke til. Jeg har fundet på et trick - jeg åbner badeværelsevinduet, og stiller mig op på toiletbrættet. Så kan jeg nemlig se ned på marken, og fra den vinkel viser det sig, at der er ikke otte, men 48 vindrosler.

Langfredag var en temmelig stille og rolig dag. Overskyet, ikke noget videre fugletræk, traner på engen, gæs på marken. Når der ikke lige sker noget særligt, må man hygge sig med hvad man har. Jeg fik malet et par studier af den sølvhejre, som rastede hele dagen.

Her kommer et par malerier fra den forgangne uge:

Sølvhejre, aftenlys 7. april

Rødhalset gås og bramgæs 2. april