Det er tydeligt, at det er blevet forår i Pulken. Det ser man af, at her pludselig ligger ænder i dagtimerne, ude i de oversvømmede enge. Hele vinteren bruger gråænderne Graften og Helge å som dagrasteplads, men et tydeligt forårstegn er, at de rykker ud i Pulkens småsøer. Her har de allerede fået selskab af gravænder - 20 gravænder. ligger her allerede.
Gravændernes antal kommer til at tidobles i løbet af marts. 209 gråænder ligger her, og selvfølgelig er vi allerede der henne, hvor man forventer en og anden trane. Også viben er kommet.

Jeg har det meste af vinteren været i København. København er faktisk, rent naturmæssigt, ikke kedelig, men jeg er nu sådan indrettet, at mit hjerte ligger et eller andet sted omkring Øresund. Et stort cirkelslag, som resulterer i, at jeg længes, hvor end jeg er.

Sydhavnen og Vesterbro, er mine københavnske "hjemmelokaliteter". I vintertiden tilbyder de fine naturoplevelser: korttåede træløbere, halemejser, pibeænder, vandrefalk, mistelten. Hvis vi breder synsfeltet lidt ud, har vinteren 2015-2016 desuden budt på en smuk han sortstrubet drossel, som har frekventeret baggårde i København NV. At kunne twitche denne juvel har, sammen med mine observationer i Kalveboderne, betydet meget, for min oplevelse af, at have kontakt til "fugleverdenen".

Københavns Sydhavn er, når Køge Bugt og Kalveboderne er tilfrosne, kendt for den våge, som  til stadighed består omkring Slusen. Her kan man, i isvintre, opleve tusindvis af ferskvandsdykænder, hundreder af små skalleslugere og mængder af små lappedykkere, måger, blishøns osv. Under sådanne forhold kan lidt af hvert ske, og jeg har da f.eks. været så heldig, at kunne notere rødhovedet and i Slusen.
Sådanne forhold har, selv sagt, ikke rådet i år. Det har været fint, at iagttage skarver og små lappedykkere på nært hold, en isfugl er det også blevet til, men isvinterens brutale sammentrykning af fugle i Slusen, har man i vinteren 2015-2016 ikke set.

At vende tilbage til Pulken, efter en vinter i København, er ærligt talt, spændende. Jeg skal indrømme, at jeg faktisk rystede på hånden, da jeg, ved min ankomst, skulle tjekke fem fugle, nederst på marken. De var grågæs, men tranen - den er her snart!
Jeg har selvfølgelig iagttaget vejret og jeg har konkluderet… yngletranerne bør være kommet nu.
Det var de også. I den sene eftermiddag stod to traner i engen.

DENNE GÅS ER SIMPELTHEN SET FOR GODT

Ingeborg og jeg var ude i morges, for at tælle Pulkens overnattende fugle. Jeg så bl.a. mindst 1400 sædgæs, 24 grågæs, 153 sangsvaner og en blå kærhøg, mens Ingeborg ikke så noget, før jeg foreslog, at vi gik ud og tjekkede den døde gås, som jeg kunne se ligge på odden i nord-Pulken (jeg kalder, rent privat, stedet for Vibefedtengen).
Da begyndte det først for alvor at være spændende for hende. Gåsen var både flot og blød, og hun ville gerne have den med hjem. Der satte jeg dog grænsen. Jeg kunne høre, at der var jagt, og det kunne vel være en skudt gås, som nogen ville komme og hente senere, og hvis der er noget jeg ikke vil, så er det at stjæle mine naboers jagtbytte, så gåsen fik lov at blive.

Det viste sig senere på dagen, at ingen naboer savnede dén gås, for den blev liggende - i hvert fald et stykke tid, indtil den blev ædt - af ti havørne!
Det var så også en udmærket kompensation for en gås, som ellers kunne være blevet min nytårsmiddag.

Her ser man, hvorledes gåsen bliver ædt af ti havørne (otte ses på billedet); det er en adult fugl, som spiser. Bemærk iøvrigt Aythya-kragen, som flyver forbi.

Ingeborg med sædgås på Vibefedtengen. 

Men hvad er det for en gås? Det er det klassiske problem: Fuglen er simpelthen set for godt. Det vidt udbredte orange på næbbet tyder på en 1k fugl. Overnæbbets cutting edges slår definitivt et sving. Hovedet er ret fuldfjedret og halsen virker kompakt. Disse ting tyder på tundrasædgås. Det vidt udbredte orange, leder dog tanken hen på 1k skovsædgås, men udbredelsen af orange på næbbet er en meget variabel karakter. Jeg tror det er en tundrasædgås, men hvor lige er cutting edges på en skovsædgås egentlig? Jeg vil meget gerne høre nogle kvalificerede bud på bestemmelsen.

Hel Figur. Oversiden bør kunne afsløre alderen.

Er sådan en gåsefod ikke bare smuk? I virkeligheden er den mere kontrastløs og voksagtig, og dermed langt dybere og mere koncentreret i farven, end fotoet her (taget med blitz) viser.

Vandstanden i Pulken er igen høj. Østersøen var igår 65 cm over normalvandstand, hvilket betyder, at vandet stuver op i Pulken. Samtidig har det jo, som bekendt, regnet helt vildt, i den seneste tid. Alt i alt har det resulteret i ekstremt højvande her, og Pulken er mindst 50% vanddækket og står i forbindelse med Egeside Sjö og Yngsjön. Det giver et smukt naturbillede, hvor engens små niveauforskelle står tydeligt frem. Man ser, at det lille kalkrigkær lige syd for krægekrattet nu er oversvømmet, og forstår lidt mere af detailforskellene i engen.

Intet nordlys, men månen stod op orange, overskåren, og hævede sig op i sydøstenvinden, omkranset af en orange halo, som var udfyldt med tyrkis. Sorte skyer drog hastigt mod nord. Vi er nu på nul grader.

Solopgang over eversvømmede enge, Pulken 30.12.2015

CARL ÆDLER

Jeg har på det seneste arbejdet med min tilgang til det, at se på fugle. Tankerne har gået på, at eftersom jeg sjældent har mulighed for, at tage på decideret fugletur, så må jeg se på de fugle, som jeg møder på min vej. Det betyder, at jeg gennem de seneste uger har fået en del husskader, alliker, musvitter og den slags i kikkerten. Overflyvende stormmåger granskes nøje; der er noget med fjerbedene omkring undergumpen, som jeg prøver på at få hold på. Jeg er altså begyndt, at tage vare på det selvfølgelige, tegne portrætter af knopsvaner, pibeænder og sådan noget. Det betyder, at jeg er begyndt, at bruge kikkerten mere, og jeg skal love for, at det har givet pote.

Den 25. december gik jeg tur med barnevognen i Farum, ned ad Kong Volmers Vej til Grettes Holm og videre østpå langs søen. Dernede fik jeg først kigget lidt på musvitter, så på hvinænder, og jo, hannerne har sorte undervinger. Ænderne lå fint, nær land. Farum Sø har en stejl nordbred, hvor vanddybden hurtigt falder, og jeg tror det var over denne undersøiske skråning de lå. Næste andeflok var en klat troldænder og jeg havde ikke kigget ret længe på dem, før en and med grå flanke, fortil flankeret af en hvid kile, kom ind i kikkertfeltet, for straks at dykke. Den kom op kort efter - halsbåndstroldand han! En super sjælden gæst fra Nordamerika i Farum Sø. Billedet nedenfor, som tydeligt viser halsbåndstroldandens karakteristika, tog jeg dagen efter, altså 26. december.

Halsbåndstroldand. Farum Sø 26.12.2015

Halsbåndtroldand er indenfor de seneste år set i Furesøen, Præstesø og Søndersø, senest i foråret 2014, hvor en adult han holdt til i Søndersø og Præstesø. Det er ikke umuligt, at det er den selv samme fugl, som nu igen har taget ophold i det indre Nordsjællands tunneldale. Det er heller ikke umuligt, at det ikke er. Under alle omstændigheder, var det en fantastisk oplevelse, at støde på sådan en super sjældenhed, sådan helt uforvarende. Fuglen blev set i Farum Sø til og med igår, af mange tilrejsende fuglekiggere, men den er ikke rapporteret idag.

Eftersom min nye taktik lader til at virke, følte jeg mig idag inspireret til at tage et smut omkring Valbyparken. Når det som sker, er det spændende, er succeskriteriet blishøne, og dem var der da også mange af. Ret snart hørtes et kald, som jeg umiddelbart tænkte var en isfugl, men fuglen kunne ikke findes, og jeg slog det hen. Men 54 toppede lappedykkere, hundreder af pibeænder og 50 store skalleslugere senere, kom den sgu frem, den lille blå vader, fløj nær forbi min obspost og gik til rast nær windsurferklubben. Turen afsluttedes med korttået træløber, en fed fugl, som er ret almindelig i Sydhavnen, hvor den liver op i hverdagen.

Det går udmærket. Det skal være mit nytårsforsæt, at intet er for kedeligt til at jeg løfter kikkerten.

Isfugl og blishøns, Kalveboderne 28.12.2015

ODDER "TWITCHABLE" VED NATURUM VATTENRIKET

Jeg havde egentlig afskrevet denne dag, det har været tåget. med sigt ned til 130 m (jeg ved det, for jag har målt). Mod forventning blev det alligevel en dag med en af de helt store naturoplevelser, nemlig et møde med odderen. Det behøver man ikke knytte så mange ord til.

Jeg havde fornøjelsen af en voksen odder, som sås ved fem tilfælde i løbet af ca halvanden time, den var tillidsfuld og nysgerrig - på billedet ovenfor ligger den ca 5-8 meter fra mig, under Naturum Vattenriket. Ved et tilfælde sås den i flere minutter. Den holder til i Helge Å under- og omkring Naturum, endda inde i det lille havnebassin. Tidligere idag sås to oddere, en voksen og en unge. Odderne har været stationære omkring Naturum i flere dage, så der eksisterer altså netop nu en sjældent god mulighed for at twitce odder.

Stor tak for en stor og fantastisk oplevelse til Frederik, som KRIX-larmade og til Birte og Naturums personale, som ringede mig op.

NORMAL VINTERNANDSTAND OG NOGET OM GÆS

Tundrasædgæs, Härnestad idag. Særligt fuglene til venstre illustrerer tundrasædgåsens sure næb. Det er pissesvært, at tage billeder af detteher, selvom fuglene er set godt.

Det var idag virkelig spændende, at vende tilbage til Pulken efter et par dages fravær. Spændende fordi total oversvømmelse var en mulighed, pga. snesmeltning fra Linderødsåsen, som i søndags var begravet i sne. Dog, mange faktorer spiller ind i Pulkens vandstand. Ikke mindst vandstanden i Østersøen. Vinden har været en tur i sydvest og er nu i syd. Et besøg ved stranden i Yngsjö viste, at havet for nylig havde været helt oppe og kysse klitfoden. Nu var det faldet igen, og virkningen sås tydeligt, da jeg kom til Pulken. Her var der nu nogenlunde normal vintervandstand. Den nyligt oversvømmede eng nord for Graften var tør igen, med nogle søer, og i Pulken havde vandet trængt ind i det centrale bassin, mens det i syd- og vest-Pulken, hvor det står i direkte forbindelse med Helge Å, havde trukket sig tilbage.
Det er meget typisk. Det tager tid for vandet at nå Pulkens centrale og nordlige dele, men når det er der, bliver det der til foråret, mens vandstanden i syd- og vest flukturerer
Indvirkningen på fuglelivet var tydelig. Gråændernes antal var reduceret fra 850 til ca 150 og havørnene var, på nogle stykker nær, fortrukket - blot én fugl i syd-Pulken og to opstrøms ved Borrestads Ängar. En optælling i Pulken gav ca 100 krager, blot 15 stære og 15 hættemåger, mens  NUL viber kunne noteres! Desuden sås 40 ringduer, lidt sjaggere, en fed 2k han blå kærhøg, en adult vandrefalk, tre musvåger og en fjeldvåge.

Så var der mere grøde i at tjekke gæssene i det omgivende agerland. Jeg talte ca 3400 sædgæs, som fordelte sig i to hovedflokke. Den ene flok bestod af ca 1400 fugle, som stod omkring Yngsjö Kapel. Af disse bestemtes 950 til skovsædgås, mens ingen tundrasædgæs var at finde. I denne flok stod desuden 20 kortnæbbede gæs (et flot tal efter skånske forhold), samt en del bram-, kanada- og blisgæs, som jeg ikke talte op.
Den anden sædgåseflok stod på markerne umiddelbart nord for Härnestad, ca 2000 fugle - og her var det alt overvejende tundrasædgæs! Blot i størrelsesordenen 10 skovsædgæs kunne pilles ud!
Det er, i min optik, enormt interessant. Kristianstadsletten er, angiveligt, Sveriges eneste faste overvintringsområde for tundrasædgås, og pt. står en anseelig andel altså i Härnestad. I morgen tidlig forventer jeg, at kunne tælle ca 3400 sædgæs i Pulken, som har overnattet. Vi får se.

Jeg gad ellers godt have været med til at opdage tundrasædgåsens svenske overvintringsområde, men jeg har været meget forsigtig med at bestemme arten/racen. Som man jo skal. Bestemmelsen kræver, at man vier den koncentreret opmærksomhed. Det er enormt svært. Bestemmelsen kræver fordybelse og gode observationsforhold. Det har man sjældent på en vintermorgen i Pulken, hvor gæssene flyver bort før det er blevet rigtig lyst.
Når jeg nu erfarer, at folk både noterer 500 og 1000+ tundrasædgås, bliver jeg nødt til at lægge tid i at finde gåseflokkene, se dem ordentligt og bestemme så mange individer som muligt. Vist har jeg set tundrasædgås jævnligt, men jeg må sgu indrømme, at jeg har været skeptisk, når der har været efterhåndsrapporter om store flokke. Dagens noteringer tyder dog på, at folk har haft ret i deres påstande.

Tundrasædgæs nord for Härnestad, idag.

Flok af overvejende tundrasædgæs, nord for Härnestad - i baggrunden "Härnestads Bil"

Udsigt mod nord fra min hoveddør. Som man ser er vandstanden faldet betragteligt, siden seneste opdatering.

Pulken set fra haven. Der er trængt vand ind i det centrale bassin i Pulken,mens vandstanden i vest-Pulken er faldet.

ØRNE, ÆNDER OG OVERSVØMMELSE - MASSER AF FUGLE I PULKEN

Havørnene bruger megen tid på at sidde
og tørre vinger op mod vinden

Der forekommer vinterdage i Pulken, hvor der stort set ikke er andre fugle i engen end vandrefalken på sin pæl og en flok kragefugle, som søger føde i vandkanten og hvor gæssene kun ses morgen og aften. Men der er også dramatiske vinterdage, hvor her koger af fugle, og sådan er det lige nu!

I løbet af weekenden kom der for alvor vand på Pulken igen. Søndagen bød på et ualmindeligt råt vejr: hård nordøstenvind med slud- og haglbyger gjorde fuglekigningen til en udfordring, og i dagens løb steg vandstanden synligt fra time til time. Blandt årets omskiftelser er vandstandsændringerne markante begivenheder. Særlig de pludselige vandstandsstigninger er spektakulære. Når jeg noterer fugle i Pulken noterer jeg også vejrforhold og vandstand. Til det sidste opererer jeg med to "normalsituationer" - normal sommervandstand og normal vintervandstand, som noterne referer i forhold til (f.eks. "lidt over normal…" osv.). Visse år kommer efterårets vandstandsstigning gradvis; i år kom den lige så pludseligt som nogen vårflod. Søndagens vandstandsstigning falder sammen med et kæmpe snefald, som har begravet store dele af Danmark og Skåneland. Ude hos os kom nedbøren imidlertid i form af regn, slud og hagl. Pulken ligger lunt, og snedækket begyndte først halvvejs inde mod Lyngby - ca 7 km fra østersøkysten.

Søndag var jeg ude fra det blev lyst, og der var mængder af fugle, som fordelte sig lidt ejendommeligt, om det så var den høje vandstand, eller de mange ørne, som havde ansvaret for dén ejendommelighed. Sædgæssene havde overnattet både i syd-Pulken, i Helge Å og på den oversvømmede eng ude i vest, så de var svære at tælle. Mindst 500 sædgæs kom i bogen, og udflyvningen begyndte kl. 07:13, da en af havørnene tog morgenens første flyvetur. Der var mindst syv havørne i Pulken fra den tidligste morgenstund og i dagens løb var den højeste tælling 18 stk, alle yngre fugle, omkring søen i syd-Pulken. Blandt de øvrige overnattende fugle var to blå kærhøge, 9 pibesvaner og 29 sangsvaner. Der var skyer af ænder i luften, hundreder af viber og efterhånden begyndte musvåger, glenter, måger og kragefugle at indfinde sig, for at søge føde i det stigende vand.

I dagens løb lagde jeg en del kræfter i at få en slags overblik over de tusinder af bl.a. vandfugle, som opholder sig i- og omkring Pulken-Yngsjön-Egesidereservatet netop nu. Især var jeg interesseret i racefordelingen mellem skov- og tundrasædgås samt i at få et indblik i, hvor mange ænder der egentlig er i området. Nedenfor ses nogle tal:

Sangsvane: 29
Pibesvane: 9 adulte i syd-Pulken om morgenen samt 8 adulte + 2 1k ved Sjögård kl 14:13, hvoraf en halsmærket adult.
Knopsvane: 9
Sædgås ssp: bl.a. minimum 500 overnattende i Pulken, minimum 800 ved Yngsjö Kapel 09:30, ca 300 i Pulken 12:00-14:00. Væsentlig flere i området - konstant flokke i luften overalt.
Tundrasædgås: Ved Yngsjö Kapel kunne 20 tundrasædgæs pilles ud af flokken, når haglbygerne tillod det.
Skovsædgås: 20 ved Yngsjö Kapel, incl. en halsmærket - RØD N1. Af de 300 sædgæs, som græssede i Pulken om eftermiddagen kunne ca 40 bestemmes til skovsædgås.
Bramgås: ca 50
Kanadagås: ca 10
Pibeand: 3 Pulken
Krikand: 50 Pulken
Gråand: 650 i Helge Å og dens oversvømmelse ind over vest-Pulken, minimum 200 Helge å ved Yngsjö.
Knarand: 6 i Helge Å og dens oversvømmelse ind over vest-Pulken
Havørn: minimum 18 rastende immature fugle i Pulken
Rød glente: minimum 3 Pulken
Musvåge: minimum 3 Pulken
Fjeldvåge: 1 1k Allebodavägen
Blå kærhæg: 2 1k morgen og 1 ad han eftermiddag, Pulken
Vibe: 210 langs Helge Ås oversvømmelse ind over vest-Pulken
Måge sp: 70 Pulken
Ringdue: ca 100 Pulken
Sjagger: 80 Pulken
Blåmejse: 15 Pulken
Stær: minimum 50 Pulken
Krage: 93 Pulken

Weekendens masseforekomst af havørne kræver lidt fundering. Det er ikke usædvanligt, at se fem rastende havørne i syd-Pulken, men 26 fugle, som i lørdags, er meget specielt. Jeg talte med en gut, som havde været ved Tosteberga Bodar lørdag, og der havde der blot været fire havørne. Jeg tænker, at det kan være vejrets fortjeneste. Det er et velkendt fænomen, at mågerne søger ind i landet i østenvind - altså pålandsvind. Måske gælder det samme for de havørne, som ellers holder til på skærgårdskysten?
Ellers er det normalt i vestenvind, at man ser flest rovfugle i Pulken-Yngsjön-Egesidereservatet, men det kan jo være, at havørnene har det mere som mågerne. Det skal jeg holde øje med.
En anden faktor er naturligvis, at der simpelthen var masser af føde at finde i det stigende vand. Det har ikke været sjovt at være regnorm, markmus eller muldvarp under de herskende forhold og jeg så også en havørn, som snuppede en fisk i syd-Pulken, som nu for første gang siden foråret står i forbindelse med Helge å, så der kan komme fisk ind.

Vue mod sydvest over skjallerengen i Pulkens sydøsthjørne. Risbunken er de opvoksende elletræer, som blev klippet af i foråret. Nu er de såmænd på vej op igen. Lad os håbe, de drukner i oversvømmelsen, så engens rige urteflora ikke bliver skygget ihjel. Havørnene sidder især i de døende elletræer midt i baggrunden.

Syd-Pulken set fra øst, nær stenten…..

Stenten ses her; i baggrunden skjallerengen og Pyramiderne - de opvoksende tjørnekegler. Mågerne er på rov i engen. 

Dette er udsigten mod nord fra min hoveddør. Graften svulmer, og bag den er engen totalt oversvømmet.

KÆMPE HAVØRNEFLOK I PULKEN

18 havørne, ravne mm.

Hele dagen har mange havørne opholdt sig i Pulken. De har siddet på engen og i træerne i syd-Pulken samt langs Helge Å. Højeste tælling løb op i 26 havørne på én gang, langt de fleste immature fugle (både 1k, 3k og 4-5k set), men også tre adulte fugle. Flokformationen er ret tæt - op til 6 fugle i en tynd, udgået el fylder godt. På billedet kan man tælle til 18 stk.

Det meste af dagen har en adult vandrefalk siddet på en pæl i engen og en ung blå kærhøg har jaget. Ca kl 14 var der desuden en yngre kongeørn i luften. Mens 1800 tundrasædgæs idag har stået ovre ved Vittskövle, har der kun været én i Pulken. Den opholdt sig i en flok på 190 sædgæs, hvor alle øvrige, som lod sig bestemme, var skovsædgæs (ca 50). På den våde eng ude i vest-Pulken har 230 viber, ca 200 stære, samt en mængde måger fourageret hele dagen.

Altså endnu en spektakulær dag i Pulken. 26 havørne i flok ville selv ved Hammarsjön og skærgårdskysten være en super god notering, og væk fra de to områder, er det faktisk helt vildt.