Højtryksvejr

Et solsvedent blik fra stenten i syd-Pulken mod vest. 25.07.12

Nu begynder der igen at være mange fugle i Pulken. På denne solsvedne julidag rastede ca 1660 fugle i syd-Pulken ved en optælling midt på dagen. Talrigste arter var, som vanen tro på denne årstid, grågås (800), vibe (570) og stær (250) - suppleret af trane (41), huldue (8) og klirer i ret ringe antal (tinksmed 4, rødben 3 og hvidklire 1).

I højtryksvejr med strålende solskin raster der sjældent mange vadere i Pulken, når man lige ser bort fra vibe. Anderledes forholder det sig under frontpassager og især i regnvejr. I den slags vejr kan man pludselig se vadere af mange arter. Den 19. juli var sådan en dag. Efter et par voldsomme regnbyger rastede pludselig 12 vadefuglearter i syd-Pulken, bl.a. hele fire rylearter, nemlig almindelig- (16), krumnæbbet- (4), temmincks- (2) og dværgryle (1). Samtidig rastede iøvrigt 800 almindelige ryler i Äspet.

Fugleunger og blomster

Ung stor kobbersneppe og svaleklire i sidelys, syd-Pulken, aften 04.07.12

Var i aftes en tur nede i syd-Pulken, hvor resultatet af kobbersneppernes anstrengelser, en flyvefærdig ungfugl, stod i det lave vand sammen med forældrerne og diverse klirer. Det er skønt nok, at de endda har fået en unge på vingerne. Det har ikke været let, at dømme efter forældrenes megen skælden ud på rørhøge, krager og ravne. De må også have mistet et par unger eller tre; nægter at tro, at ungen var enebarn fra begyndelsen. 

På denne årstid får man et indblik i, hvilke fugle som har ynglet i nærområdet. Arter som jeg ikke har set i et godt stykke tid dukker op i haven; sumpmejse, en gærdesangerfamilie, en ung lille flagspætte; og  i Pulkens sydvestlige ellelund stødte jeg på tornskaderne med nyudfløjne unger. Hernede, længst i syd hørtes tre karmindompapper synge på én gang. Foreløbig har jeg således i år kunnet konstatere mindst 5 syngende hanner og en hun, hvilket ligger på linje med de foregående år. 

Modsat sædvanen er der ikke køer i vænget langs Pulkens østside. Det er meget interessant at se, for en række planter har fået chance for at komme ordentlig op, og man ser en meget fin overgang fra tør eng med bidende stenurt, segl-sneglebælg og almindelig pimpinelle til våd eng hvor tidlig skjaller er under indvandring.

Der er til gengæld græsning på den sydøstlig skjallereng i år. Det er noget nyt og jeg håber det kan standse den tiltagende indvandring af rødel som er igang. Eneste synlige forskel i forhold til tidligere år er dog, at det nu viser sig at engen huser store bestande af sump-hullæbe; hele 282 planter har jeg talt. Mange blomstrer og endnu flere står i knop og det er smukt at se sump-hullæberne stå i fuldt flor side om side med hjertegræs, skjaller og pukkellæbe. Det er faktisk knock-out smukt. Pukkellæbe er også i år så talrig, at jeg ikke gider forsøge en optælling. For nylig satte jeg mig i engen og tjekkede en radius på ca 10 m i kikkert og talte 220 Pukkellæber. Dertil kan man så lægge dem jeg ikke fik øje på og gange med sit skonummer. Det må være et firecifret antal.

Äspet styre!

Adult stribet ryle, Äspet 02.07.12, tegnet efter hukommelsen samme aften.

Ja, jeg ved godt, at styrer staves med "r" i enden; men det er sjovere uden! ligesom "af helveds til" også forlener kraftudtrykket med en sødme, som den korrekte stavning helt mangler. Äspet styre!

Her er en lille beretning som jeg skrev på microbirding.se igår - det er derfor det er på svensk - efter endnu en succesfuld tur til Äspet:

"Drog till Äspet idag medveten att det fanns ett claim på tuvsnäppa från igår. Känner dock inte Tobias (som stod for claimet), så jag förväntade allt från inget tills vad som helst. Två för mig okända skådare var på väg ut när jag anlände. Jag kollade kentarna (splitterne) varav det fanns 108 stycken igenom innan jag anlände till tornet och sen började jag bläddra genom kärrorna (alm. ryle) - när en kille vid namn Ronald sa, att han hade en "kandidat". Kom snabbt på "kandidaten", som genast såg ut som tuv/spetsstjärtad, men jag var lite nervös att jag kanske hade fått mitt omdöme färgat av gårdagens claim på tuvsnäppa, så jag sög mig fast på fågeln som en fästing och försökte få tag i en skådare med "körkort till rariteter", som min kompis Rolf Christensen i Skagen skulle uttrycka det. Fågeln gick på detta tidspunkt på ganska långt håll (kanske 150-200m?) borta i utloppet. Den gyllene färgan, hjässan som inte visade kastanjbrunt samt finstreckad bröst i skarp kontrast till renvit buk tydade allt på tuv. Ronald stack för att hitta en bok medan vi var två stycken som höll koll på fågeln. Det dröjde en bra bit innan jag lyckades se de oranga benen och då blev jag övertygad om att det rörde sig om tuv (när man kan se benfärg kan man osse se evt kastanjbrunt samt div. detaljer) och larmade den ut på KRIX-larmet. 

Typiskt nog lyfte fågeln, efter att hava födsökat i lugn och ro i utloppet i min. 20 minuter, bara 4 minuter innan Greger anlände. Det var lite knepigt, medan Greger visade oss brushane, juvenil kärrsnäppa etc, men som tur var, hade tuvsnäppan bara kommit närmare och rastade nu på runt 60 m håll. Det skulle dock bli bättre, för sedan flög den inn på runt 30 meter håll och sågs hyfsad som fan." 

Særligt efter at der er kommet kreaturer i Äspet er lokaliteten blevet top-giftig. Fra perioden efter indført græsning kan jeg lige umiddelbart komme i tanker om hvidrygget ryle, to thorshaner, sibirisk hjejle og nu stribet ryle, men også odinshaner ynder stedet og kærløber er nærmest fast inventar. Ved et besøg skal man huske at tjekke mudderet omkring udløbet fra Korran, som lagunen hedder, igen og igen. Det er præcis dér de sjældneste vadefugle har foretrukket at holde til, og de kan let gemme sig. Bliv længe på stedet og tjek alt! Glem ikke at tjekke Karet, skæret ude i havet. 

Gårsdagens fugleliste kom, trods det at jeg arbejdede hele dagen, op på 77 arter. At karmindompappen dagen igennem hørtes ude fra haven, er et trumfkort som er ved at være slidt i kanten, men en sen aftentur i Pulken gav f.eks. atlingand, stor kobbersneppe og 33 overnattende traner, hvoraf én udparret fugl med farveringe - venstre: rød-sort-rød ; højre: blå-rød-hvid. Den skal jeg naturligvis tjekke op på. Endelig cyklede jeg i skumringen ud ad Everöds Ängaväg hvor to vagtler slog.

Sibirisk hjejle

Pludselig midt i aftensmaden lyder det bip bip. Det er Björn Svärd som har väret på spil og lavet sibirisk hjejle i Äspet. Du må hellere køre med det samme, siger Jessica, som godt ved hvordan jeg vil pibe, hvis jeg dypper ud på denneher. Jeg ankommer meget kort efter til Äspet og løber det medte af vejen ud til fugletårnet. Standser dog op - og dér, en blændende tundrahjejle i den mest sublime sommerdragt mellem hættemågernes nyklækkede dununger. Et absolut smash hit til at indlede det arktiske vadefugletræk.

Vadefuglene er en af årets højdepunkter. Returtrækket har sådanset været igang i det meste af juni og syd-Pulken har været fænomenal i år på grund af det tørre vejr, som har blotlagt store mudderbanker. Her myldrer brushaner, hver og en i sin egen farvestrålende dragt, mellem tinksmede, rødben og svaleklirer, medens hvid- og sortklirer søger føde ude i det flade vand. Ude i Äspet er de almindelige ryler allerede at finde og i løbet af de næste uger vil deres antal stige og suppleres med krumnæbbede ryler,islandske ryler, dværgryler og kærløbere. Men, Q.E.D. kan alt dukke op. Sidste år var det store trækplaster en hvidryfgget ryle og i år står så på præcis samme sted den sibiriske hjejle - nemlig lige ved udløbet fra Korran, hvor iøvrigt også en ung damklire stod for et par år siden.

Lige nu er der et leben overalt. I sandsteppen lurer myreløver, edderkopurterne blomstrer og snart følger sandvedel m.m.fl.
I Herculesdammarna er sortternerne i fuld gang med yngelen. De ses her på rede på 30 m afstand og nærmere når de tager et hvil på en pæl eller fouragerer på dammenes talrige guldsmede og vandinsekter. Herculesdammene er muligvis et af verdens bedste steder at se sortterner - vi taler om langtids-nærobservationer, i modsætning til f.eks. Vejlerne, hvor man ser dem på en halv kilometers afstand. Altså sådan som jeg er vant til at se sortterne.

I engene blomstrer pukkellæbe, flueblomst, langakset trådspore, salep gøgeurt, riddergøgeurt, vibefedt, stor og tidlig skjaller. De vadefugle vi endnu har varsler over æg og unger altimens havørn, rørhøg, musväge og ravn patruljerer og i Egesides sumpskove er sangernes kor ved at klinge af.

Hjemme i Pulken synger karmindompap og pirol endnu et par uger og når kirsebærrene i naboens træ modner skal jeg sørge for at være opmærksom på gule og røde bærtyve.

Og måske på lyserøde; idag er der rapporteret rosenstær oppe ved råbelövssjön, hvor 7500 stære overnatter for tiden.

SKÅDARTIPS - SYD-PULKEN

I år kan vattenpölen i Pulkens sydliga del, längst ner mot Helge Å, inte spanas av för ofta. Här rastar gott om vadare när det finns exponerade dybanker och där är stor utskiftning, även inom samma dag. Vattennivån är avgörande för utdelningen, förra sommar var ganska regnig och då var syd-Pulken en sjö med vegetation helt till vattenbrynet och då förekom, så klart, väldigt få vadare. Men i år är det på det närmsta optimalt: Stora dybankar runt en inntorkande vattenpöl. Senast jag var där (i förgår morse) sågs blad annat 8 svartsnäppor, 10 grönbenor, 2 skogssnäppor och 4 väldigt fina brushanar. Lokalen är bra för alla Tringa-arter och längre fram på sommaren bruker bl.a. kärr-, spov- och mosnäppor, större- och mindre strandpipare med flera rasta. Även damsnäppa, småsnäppa, smalnäbbad simmsnäppa och kustpipare har förekommit.

Lokalen ser bra ut för rariteter i kategorin tuvsnäppa, spetsstjärtad snäppa och sumpvipa liksom diversa hägrar kunne vara en möjlighet.

Man tar sig dit genom att från Pulkens parkering gå söderut via grusvägen strax öster om Pulken. Man kommer då ner till en liten sommarstuga där först en stenta och sedan en mer leder över hägnen så att man kan ta sig inn på ängarna. En annan fördel med att komma ner i syd-Pulken är, att man då kan höra fåglar som det kan vara svårt att höra från fågeltornet. I aldungarna här nere sjunger rosenfink och ofta sommargylling och mindre hackspett.

Komm ihåg att visa Pulkens häckfåglar hänsyn!

Carl Christian Tofte

Kobbersnepperne

Karmindompappen synger i et træ ovre ved graften, en rød han, som flyver bort da jeg nærmer mig. Følger den i kikkerten og fanger en kredsende stork, som lige skal tjekkes. Hvid, selvfølgelig.
Kobbersneppesang fra Pulken, men ikke ren idyl. Kobbersneppeparret angriber rasende en lavtflyvende ravn. Så urolige de er, må de næsten have unger nede i engen. Viberne går op og følger til dørs. Dette kobbersneppepar er i år det eneste, i hele nedre Helge Å, udenfor Isternæset. Jeg under ravnen en kugle. Engene er for små, vadefuglene for få, men Vattenriket gør hvad de forår; de opvoksende tjørne i vest-Pulken samt Pyramiderne, er fældet, så kragefuglene ikke kan sidde dér og holde udkig efter vadefugleunger. Jeg var egentlig meget glad for det lille tjørneoverdrev, men jeg kan godt se fidusen i at fjerne det.

Sub-hit-bonanza

En fænomenal eftermiddag i mit aller nærmeste nærområde sammen med Rune Stenholm Jakobsen.
Først Pulken, som bød på sølvhejre, rødstjert og årets første tre bynkefugle - tre hanner, som alle havde slået sig ned i Pulkens bedste bynkefugleterritorium.
Derefter til Egeside, hvor broget fluesnapper var ankommet og hvor Rune foreviste diverse lavarter. Jeg kan pt. kun komme i tanker om bitterlav og spiklav, men det var en verden som et helt koralrev. Vi så bl.a. osse en smuk, rød svamp der lignede judasøre lidt i konsistens, form og brillans, samt et elgkranie.

Et besøg ved Vittskövle Driva var ikke så givende, men jeg fik dog en ny edderkoppeart at se: Aelurillus v-insignitus, en flot han, som hoppede omkring i et af sandskredene (så har jeg set ti arter. På dette område har jeg en hel del til gode).

Ved Furuboda Kursgård sang gulirisken og ved Friseboda blev jeg pludselig en vendehals vár, som rastede i fyrretræerne lige nord for åen. Der er reelt fald af vendehals idag og der er rapporteret mindst to til fra området - der er i øvrigt også blevet set både ringdrossel og rødtoppet fuglekonge langs Ålakusten idag. Østenvinden deler ud.

Var tilbage i Pulken sidst på eftermiddagen og fra terrassen hørtes lille flagspætte tromme fra sumpskoven i Gamla Fåran.
Tinksmede og hvidklirer raster nu i Pulken og engen er begyndt at blomstre - engkabbeleje og vår-gæslingeblomst dominerer, men kornet stenbræk og engkarse er stærkt på vej. På engen ved Yngsjön blomstrede tvebo-baldrian allerede i kalkrigkæret og på den tørre del af engen nikkende kobjælde og en for mig helt ny art: Vår-vikke.