FORÅRSUDSTILLING 2026: ÅBENT/ÖPPET: 21/3 - 7/4 kl. 10:30-16:30 samt efter aftale. Lukket 24/3. HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

13. april 2013

SENESTE NYT - RYD BAGSIDEN! ÅRETS REKORDTÆLLING ER IGANG




Så. Så, for pokker. Det vælter ind med traner nu. Som forudsagt har vestenvinden udløst massivt tranetræk og mens jeg sidder og skriver toner en ny flok frem over Ulf Børjessons ramponerede golf, som holder derude i vinterrapsen og agerer fugleskræmsel.
Det er med at være på pletten. For et øjeblik siden var jeg ude i haven for at se, om der skete noget. Selvfølgelig gjorde der dét. En mosehornugle passerede direkte over mig i ti meters højde. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg laver i haven uden kamera og kikkert på en dag som denne.

Lille flagspætte skriger fra Gamla fåran, der er fald af drosler og rødhalse. Forårets tidlige trækfugle ankommer nu i mængde, igår var her massivt fald af jernspurve - det må jeg vel have lov at kalde det, når jeg får den som årsart i form af en flok på fire i en kvalkved ved Graften.

Vi har sat en fuglekasse op, en fluesnapper/rødstjertekasse, som har stået i kælderen i snart tre år. Nu var pigerne med til at slå søm i - det gik uden ulykker!
Vi læste brugsanvisningen. Mellem en og tre meter oppe skulle den sidde. Ingeborg tænkte sig lidt om og sagde så; "Far, hvordan læser fugle? - Læser de med sin stemme?". Jeg forstod først ikke hvad hun mente, "fugle kan slet ikke læse", sagde jeg. "Hvordan ved de så, at det er en kasse til dem?" undrede hun sig. Naturligvis gik hun ud fra, at brugsanvisningen var rettet til fuglene. Jeg håber virkelig, at jeg ikke grinede for meget. Jeg forklarede, at fuglene selv kunne se, at det var en kasse med det rette hul, som passede til dem. Jeg bliver igen og igen overrasket over børnenes fuldstændig logiske sans. Hvordan fanden skal de vide, at fugle ikke kan læse, når Ariel er ven med en fisk og en krebs og askepot taler med mus og fugle? Jeg er glad for deres spørgsmål, som viser mig hvor bundet til antagelser jeg selv er.

Hvor vil verden hen, med sine fire fjerdedele?

SENESTE NYT - RYD BAGSIDEN!
MINE UDSTILLINGSGÆSTER SIGER, AT DE NU ER OPPE I 2300 TRANER PÅ PULKEN, DE SOM HAR TID AT TÆLLE. DET ER ÅRETS HØJESTE TAL.


Traner lander ,på typisk vis, med "svanehals" og udslået landingsstel. Dette er fugle som har været på langfart.



Som man ser, er det ikke sol og høj himmel, som nødvendigvis skal til, for at se tranerne ankomme til Pulken. Det er vestenvinden, som bringer dem hertil. Det har været solskin og østenvind siden i søndags, bortset fra tågedagen fredag den 12. På jorden ses Ulf Børjessons gåseskræmsel, vi regner med, at den er rustet bort om nogle år.



Tåget aften i Pulken i torsdags.



Ulf kører ud med tranemad, torsdag morgen.

Ingeborg ser på indtrækkende traner - det var for en uge siden, sidst de ankom.





11. april 2013

Notbok med fågelnotat uphittat

Notbok med fågelnotat uphittat nära där väg 118 stöder till väg 19, alltså nära Olseröd.

Kontakta Lars Torstensson 0733 96 49 36

9. april 2013

TRANEPROGNOSE FOR DEN KOMMENDE UGE M.M.

Her til morgen talte jeg 1900 traner på Pulken, et tal som nok skal tages med et gran salt. Umiddelbart syntes jeg det var let undervurderet (talte 10 og 10) men jeg kan se, at gårsdagens højeste tælling er 1400 og vinden har siden igår formiddags været ugunstig for indtræk - østlig. Det er, kort sagt svært at tælle traner som står på jorden, det bedste er at tælle udflyvning fra- eller indflyvning til overnatningspladsen og lige dét, har jeg i år næsten ikke orket. Der er SÅ meget andet interessant ved tranen end flokstørrelsen og i år er jeg mest af alt interesseret i at se på tranernes adfærd.

Jessica og jeg har i løbet af vinteren og det tidlige forår lavet en folder som beskriver og illustrerer de adfærdsformer som man ser almindeligt blandt de forårsrastende traner i Pulken. Denne folder bygger på fem års iagttagelser af traner i (blandt andet) Pulken, sammenholdt med videnskabelige artikler om emnet, analyse af film og fotoserier m.m.  Nu er det interessant at konstatere, om de adfærdsformer vi har valgt ud er de rigtige. Det lader de til at være, men det er alligevel muligt at se flere og flere detaljer og variationer. Jeg har også set adfærd, som jeg ikke umiddelbart kan forklare ud fra den videnskabelige litteratur. Det er som om, at flere og flere spørgsmål melder sig, jo mere man iagttager og for mig som feltornitolog er dét at iagttage tranernes adfærd blevet fuldt så spændende som at kunne se forskel på en brun- og schwarz løvsanger.

Lige nu, kl. 19:52, kan jeg tælle til 1300 traner i Pulken, nede fra min havestol ved legehuset. Hvor mange traner, som har været igennem i løbet af dette forår må bero på et skøn. Et slag på tasken kunne være 3000-5000 og jeg er ret overbevist om, at der endnu er mange traner i vente - et eller andet sted har jeg set det samlede skøn over det antal traner, som skal passere Pulken i løbet af et forår, sat til ca 15.000.

TRANEPROGNOSE
Kraniche.de brillerer stadig med deres langsomme opdateringer, intet er sket fra den kant siden sidst - bortset fra nye opdateringer fra Vattenriket og Hornborgasjön, som de har ført ind! Det er næsten morsomt. Derfor er min traneprognose baseret på en antagelse om, at der stadig står tusinder af traner syd for Østersøen. Der må simpelthen være traner i Tyskland stadigvæk. Hvor er de 26000 traner, som stod i Hornborgasjön en dag sidste forår? Hvor er de 7000 traner som stod i Pulken en dag sidste forår? Jeg tror på et seriøst influx med næste vejrskifte.Vejrudsigten for Ostseebad Prerow siger, at vinden drejer om i vest fredag. Frem til torsdag i næste uge holder vinden sig, stort set, i retninger mellem vest og syd. Dette er meget gunstigt for tranetræk, Fredag kommer et regnområde som aftager i løbet af lørdagen. Hvis traner når at komme afsted lørdag, kan lørdag aften blive god, præget af indtrækkende traner. Hvis tranerne, som det var tilfældet i forgårs, føler at de har travlt, kan hele søndagen (sol og vestlige vinde) blive aldeles fantastisk.

I mellemtiden iagttager jeg traner. Der bliver filmet og analyseret og andet oplag af vores tranefolder er allerede i trykken!

Jeg har i de seneste dage interesseret mig særligt for den positur, som vi har valgt at kalde næb mod bryst (Hoved ned-næb op, Holger Poulsen, DOFT 1975). Denne positur findes hos tranen dels som en adfærd som kan stå alene, dels som inkorporeret afslutningspositur i den agonistiske adfærd som vi har valgt at kalde rituel fjerrystning (Ruffle-bow D.H. Ellis et al. 1998).  Ellis et al. skelner mellem Ruffle-bow-up og Ruffle-bow-down og vores trane viser begge typer.


1. version, her er det røde felt på hovedet for lille.


2. og 3. version. På den nederste illustration har jeg tilføjet mere rødt på issen. Den øverste viser , sådan ca, forskellen på slutpositionen i Ruffle-bow-up og Ruffle-bow-down. I Ruffle-bow-down går den fremstrakte halsposition umiddelbart forud for den nedstrakte halsposition (øverste illustration). Nederst ses næb mod bryst. Der er nok ingen evident forskel på afslutningsposituren i Ruffle-bow-down og næb mod bryst. Forskellen på tertialerne er ikke noget konstant, det har mere at gøre med slid. 

PULKEN OG VATTENRIKET
I disse dage raster der rødhalset gås på Håslövs Ängar, høgeugle i Fjällmossen og i Pulken ses nærmest daglig stor tornskade, kongeørn og lille flagspætte. De fleste tidlige trækfugle er ankommet til Pulken: Stor regnspove, stær, vibe, gravand, blisgås, rørhøg etc.
En del havørne ses endnu - 4 forskellige individer sås i forgårs.

6. april 2013

NU, IGEN!

Idag er vinden gået i vest og det gav jo allerede fra morgenstunden anledning til forventning om indtrækkende traneflokke sydfra. I dagens løb kom dog kun enkelte smågrupper ind, tre her og der. Mit gæt var, at det ville begynde for alvor fra omkring kl. 15, men fortsat skete næsten intet. Så kl. 17:50 kom den første gruppe på 10 fugle ind sydfra og siden er det gået slag. Kl. 18:14 talte jeg Pulken op, for at have et udgangs tal at lægge indtrækkende fugle til. Da stod 371 fugle i Pulken og siden er en gevaldig flok på 102 fugle landet og flokkene fortsætter med at komme ind. Det er med andre ord lige nu det sker. Ankomst!

5. april 2013

SORTLÆRKE CLAIMER SORTKRAGE!

Der sker meget og det er på tide med en opdatering. Poesi blir det ikke denne gang, men kontant brugeroplysning: Allerede for nogle dage siden begyndte man at bemærke, at rene flokke af blisgæs passerede. I de seneste dage har omkring 1000 blisgæs så rastet på Håsløvs Ängar og idag har de haft selskab af en rødhalset gås! Den blev fundet af to danskere, som IKKE ringede til undertegnede straks, men dog fortalte om fundet til Josse, da de var nået frem til Pulken senere på dagen. Josse sendte fuglen ud, så mange fik glæde af den sjældne og smukke gæst.
Den rødhalsede fløj nordpå 16:37, evt. trækkende, men da gæs jo kan skifte mellem flere fourageringsområder i dagens løb, er det absolut værd at eftersøge den imorgen.

På Pulken har 224 sædgæs græsset idag og tranefodringen fortsætter. Tranernes antal øges blot langsomt - nu raster omkring 350 i Pulken, men jeg forventer et influx sydfra med næste vejrskifte. Det forlyder von hören sagen, at mængder af traner stadig står og venter på bedre vejr i Tyskland. Jeg ville gerne kunne referere hvor og hvor mange, men tysk effektivitet gælder åbenbart ikke for rapportering af fugle - seneste opdatering fra Rygen på kraniche.de er stadigvæk 2050 den 22/3. På den hjemmeside har Vattenriket opdateret til og med igår, så webmasteren på kraniche.de ER åbenbart levende. Hvis nogen, som læser dette, gider ta' en smut til Tyskland og tælle traner, hører jeg gerne lidt nyt fra den store fodboldnation.

Isen er langt om længe tøet bort og arter som dobbeltbekkasin, rødben og gravand har reageret prompte.  Idag gantedes 71 gravænder på Pulken og indenfor de seneste dage er rørhøg og fiskeørn ankommet. En 4K havørn og mindst én kongeørn holder osse til i området og ses dagligt.

Hver aften i den seneste tid har en mosehornugle jaget over Pulken, den store tornskade er på plads på 11. dag lige syd for p-pladsen og i de sidste to dage har en yderst vokal lille flagspætte holdt til i elletræerne langs Graften.

Og så er der set sortkrage i Pulken. Det var Poul Holm som producerede og jeg har spejdet på livet løs efter en potentiel tomt-art nr. 167, men det er endnu ikke lykkedes mig at spotte den.

Bum bum bum... hvad mere?
Jo: Høgeuglen er set i Fjällmossen også idag.

Slut på kort nyt fra Pulken 5/4 2013.


Jeg kan på tredie uge ikke finde min svenske mobiltelefon og får ingen birdcalls. Derfor missede jeg rødhalset gås idag. DERFOR: HVIS DU SER NOGET SPÆNDENDE: RING TIL MIG PÅ +45 31 69 47 26 - så ringer jeg nok osse til dig, når jeg finder et hit.

2. april 2013

TRANERNE ER HER - 220 TIL AFTEN.

Trækkende traner over Pulken 01.04.13, malet 02.04.13.



Dagen begyndte med let nordvestlig vind og solskin. Jeg havde egentlig regnet med, at der ville komme en del traner ind fra syd. Det gjorde der ikke, men nogle få har trods alt vovet turen over havet og de rastende traners antal er vokset noget i dagens løb. Til aften var ca 220 fugle på overnatningspladsen kl. 20:30.

Fodringen på Matningsfältet er nu begyndt, hvilket nok vil berolige mange, som har planlagt tranetur til Pulken.

Her er stadigvæk utroligt få traner, tidspunktet taget i betragtning. Det gode ved det er, at vi efter al sandsynlighed har en fantastisk dag i vente, nemlig den dag hvor tusinder af traner ankommer sydfra og slår sig ned i Pulken.

Idag har Evert Valfridsson set mosehornugle og den store tornskade huserer stadigvæk på pælene syd for P-pladsen. Viberne har sunget, det er første gang i år jeg hører dét, og stærene er glade for at fouragere i den optøende eng.
Men her er gudsjammerligt tørt! Vandstanden på Pulken ligner mest af alt noget man ville forvente i juli måned. Jeg håber, at voldsomme mængder af sne ligger og venter på at smelte oppe i Småland, så vi kan få noget vand ind på engene. Tørre enge er ikke min livret, der er ikke megen plads til ænder og vadefugle som det ser ud nu og hvis intet sker, vil her være knas tørt om en måneds tid.

At en del traner nu er synlige i Pulken dagen igennem giver lejlighed til at kigge på traneadfærd. At jeg nu har læst lidt på det, gør det meget mere spændende at kigge på fuglene. Jeg genkender mange forskellige displays umiddelbart og bemærker også nye, mindre iøjenfaldende, som jeg genkender fra  beskrivelser i litteraturen. Idag har jeg f.eks. set næb-mod-brysttrusselbuk-rejsning, rituel rygpudsning, præsentation af rødt felt m.m. Desuden mener jeg, at jeg har set noget, som Ellis et al. kalder for Horisontal-strut (så vidt jeg husker). Jeg har tegnet det - se nedenfor. Det foregik som en synkroniseret stoltseren, udført af to mager, den ene i typisk stoltseren, den anden havde en lignende gangart og højt løftede tertialer, men holdt hals og hoved horisontalt fremad, uden den vinkling af nakken, som er karakteristisk for stoltseren - se fuglen til højre.

Denne adfærd (fuglen til venstre) er muligvis Horisontal-strut (Ellis et al.) eller horisontal threat walk (Yuncker/Happ). Set og malet om formiddagen 02.04.13 


Jeg maler trækkende traner 02.04.13





1. april 2013

NU! with Swedish and English summaries

Jeg elsker disse dage i tranevårens begyndelse, hvor man ser flok efter flok komme ind sydfra, direkte fra rastepladserne syd for Østersøen. Man kan med 100% sikkerhed vide, at dén flok som kommer dér, har været timer undervejs, man oplever fugletrækkets store bevægelse og dét er stort.

Syv traner noteredes rastende i Pulken kl. 12:05 og det antal stemmer godt overens med mit skøn over antallet af traner som overnattede i Pulken natten mellem 31. marts og 1. april.

Kl. 12:30 noteredes den første nordtrækkende flok, 6 N, og eftermiddagen igennem trak flok efter flok ind sydfra. Intensiteten i trækket steg markant efter kl. 17. Mellem 12:30 og 20:07 noteredes 360 trækkende fugle, fordelt på 285 NØ, 56 N, 8 NV og 11 indtrækkende til rast. 

Fra kl. 18:40 holdt jeg tillige øje med tilvæksten i antallet af traner som rastede i Pulken for at overnatte her. Kl. 20:15 afsluttedes denne overvågning og da stod 132 traner på isen i syd-Pulken, hvor de i skrivende stund overnatter lydeligt!

Hvis jeg skal komme med et bud på et skøn over antallet af traner, som idag krydsede Østersøen og lagde vejen forbi Pulken kommer jeg frem til minimum 417 fugle, idet jeg ikke regner med at nogle af de nordøsttrækkende fugle indgår i de 132 fugle, som nu overnatter i Pulken. De nord- og nordvesttrækkende traner kan snarere indgå, da der nord og nordvest for Pulken findes gode dagrastepladser fot traner: Hovby og Köpinge Enge.

Men i virkeligheden er sådan et minimumsantal ret omsonst. Sagen er den, at jeg dagen igennem, ud over at kigge på træk, OGSÅ har haft masser af udstillingsgæster og jeg har fortalt om traner, så jeg er helt tør i halsen! Jeg har kigget på træk så meget som muligt og mine noteringer afspejler trækkets forløb over dagen, men jeg har utvivlsomt misset adskillige traneflokke. Derfor kan det være værd at nævne, at 488 traner er kommet i notesbogen idag og det kan man så gange med sit skonummer. Det har kort sagt været en skøn fugledag. Hvis nogen er kommet ind og har sagt, at "der vist ikke sker så meget idag", er de hurtigt blevet hevet med ud i haven, hvor vi har set flok efter flok af indtrækkende traner tone frem af himmelen - der er forhåbentlig ingen, som har fået lov at forlade Härnestadsvägen 127 uden at vide, at dette var en super spændende dag!

Resumé på svenska:
13-04-01 20:15 Pulken Kl.12:05 rastede 7 tranor i Pulken, ett antal som stämmer bra överens med det antalet, som verkade stanna kvar i området, ur de fåglar som kom sträckande söderifrån under gårdagen. Också Annandag Påsk bjöd på bra termik och svag nordlig vind. Ovan på gårdagens trannoteringar var det att vänta, att det även idag skulle komma nya tranor sträckande från söder.

Dagens första flock, 6 stycken sträckande mot nord, noterades 12:30. Sträcket tog till i intensitet ut på eftermiddagen, speciellt efter kl. 17:00. Sträcktotalen mellan kl. 12:30 och 20:07 blev 360 tranor fördelade på 285 mot NO, 56 mot N, 8 mot NV och 11 tranor, som kom sträckande och som sen landade i Pulken-Egeside-området. Från kl. 18:40 räknades tranor som rastede inför övernattning i Pulken. Bevakningen av detta avslutades kl. 20:15, där 132 tranor stod på isen i södra Pulken inför övernattning.

Ett försök på en uppsummering av dagens total: Nord Ost-sträckande tranor ingår, efter min bedömmning, knappast i de fåglar, som rastade inför övernattning senare på kvällen. Nord- och Nord-väst sträckande fåglar kan snarare ingå bland dessa (det ligger bra fourageringsområden för tranor runt södra Hammarsjön och Köpinge Ängar nord och nordväster om Pulken). Om man utgår från detta kommer man fram till, att minnst 132+285=417 tranor idag korsade Östersjön och passerade/anlände till Pulken med närmsta omnejd.

English summary:
Today flock after flock of migrating cranes have passed Pulken. 360 migrating cranes were noted between 12:30 and 20:07 and in the evening 132 cranes stood gathered at the night roost in southern Pulken 20:15. Now, early in the crane season, it is a real thrill knowing that the flocks you are watching are arriving directly from roosting sites south of the Baltic Sea - this is rather more difficult to determine later in the season, when crane flocks constantly fill the sky above Pulken. Then the flock you are watching may simply be travelling between different feeding grounds in Pulkens immidiate surroundings.

The total of birds registered today were 488. If the possibility that cranes seen migrating north and north-west may have landed to feed at Köpinge Änger or Hovby is taken to account - and that some of these may be included in the 132 birds counted at the evening roost - the minimum number of cranes arriving at-/crossing Pulken today is 417.  This said, I have not at all ben concentrating exclusively on counting cranes today; We have had lots of visitors and I  have today held a continuous lecture on crane migration and crane behavior!


01.04.13 indtrækkende traneflok 14:49

01.04.13 Traner på vej mod nordøst.

01.04.13 Nogen gange passer de lige over haven!

01.04.13

Lige over hovedet!

SÅDAN DÉR!

01.04.13 Flok lander på overnatningspladsen i syd-Pulken.

01.04.13 Tranepar flyver nordpå over Graften, ca. 20:05.

01.04.13 Sangsvaner flyver mod Köpinge over Pulken, ca. 20:05

Rød glente over haven, eftermiddag 01.04.13

ditto.