LUSK

Og så i et grantræ!

En virkelig god dag, hvor hele 75 fuglearter noteredes i Pulken-Yngsjön-Egesidereservatet. Om morgenen perfekt vejr til småfuglelusk, nemlig diset, regn og nærmest vindstille.
Først gik jeg gennem rørskoven ind til Yngsjösjön, hvilket gav nærkontakt med sivsangere, skægmejser og rørdrummen, som hørtes på meget nært hold. Det var faktisk virkelig spændende at gå gennem rørskoven, rigtig vildmarksfølelse. Jeg skal vende tilbage til det, ved en senere lejlighed.

Derefter lusk i Pulken. Mange afrikatrækkere, især i den lund- og overdrevsagtige, sydlige del af "p-plads-marken". 14 løvsangere, 4 rødstjerter, 3 skovpibere og da jeg var kommet helt ned i det aller sydøstligste hjørne sad en vendehals og pillede i toppen af en knækket stamme, faktisk mindre end en meter fra den pilebusk, hvor jeg sidste år fandt hvidhalset fluesnapper. Den sad der et godt stykke tid, men så sit snit til at forsvinde mens jeg forsøgte at finde kameraet frem. Siden hørtes den synge en enkelt gang, nu fra pilebuskene inde i rørskoven.  Jeg begynder at få et godt øje til det hjørne. Det er også helt der nede droslerne altid er flest; jeg må nok til at komme der lidt oftere.

Pulkens sydøstligste hjørne. Det var i pilebusken nede i kanten af rørene, at jeg så hvidhalset fluesnapper sidste år, og i toppen af den knækkede stamme, lige foran busken, at der sad en vendehals i dag. Stedet er også godt til skægmejse, karmindompap, græshoppesanger og drosler.

På tilbagevejen troede jeg næsten ikke mine egne ører, da jeg kom til granlunden. En skovsanger både sang og kaldte, og viste sig fint. Den jeg så i går var tavs og sad i en anden lund, så jeg tror det er en ny fugl - og blot fjerde fund i Pulken.

Pragteksemplar af skovsanger.

Denne morgenluskning varede faktisk frem til 13:15  og efter en fin afslutning, en jagende 2k lærkefalk, måtte jeg have en lur.

Om aftenen var jeg ude igen. Fiskeørnen fløj parringsflugt, sortklire og atlingand noteredes, jeg trampede lidt efter bekkasiner. Så i det aller sidste lys lettede alle bramgæssene. Forklaringen viste sig snart - en meget bleg, næsten grå "hunfarvet" kærhøg. Spidsvinget og med smal hvid overgump og store, halmgule "glentefelter" på overarmen. Jeg satsede butikken på at få et par fotos, men det vigende lys var åbenbart for stor en mundfuld for kameraets autofokus. Den røg lige i skraldespanden. Mit håb er, at den lige nu sover et sted i Yngsjövassen, der har jeg i hvert fald sat den stævne i morgen tidlig.

I skumringen jagede over tyve store flagermus over syd-Pulken. Jeg formoder det er brunflagermus. Alt i alt en af de mest spændende dage jeg har oplevet på Pulken.

VALBORGS AFTEN

Lærkefalk, Pulken 30/4 2020

30. april; det er Valborgs aften, Walpurgis Nacht hedder det på tysk, og det vil måske ringe en klokke hos nogle. I Sverige er det noget man fejrer. Man tænder bål og drikker sig i hegnet, altså sådan nogenlunde tilsvarende dansk Sankt Hans.

Jeg har ingen planer om at kaste mig ud i den slags løjer, jeg vil meget hellere tidligt ud imorgen og luske. Det skal blive 1-5 m/s fra sydøst i nat, og hvis det fortsætter med at være diset, bliver det spændende. Der behøver egentlig ikke ske noget, blot dét, at man tror på, at der er sandsynlighed for at finde en fugl lidt ud over det sædvanlige, er sådan set nok. Man bliver jæger.

Også i dag har jeg lusket omkring, efter at være ankommet først på eftermiddagen, til en lærkefalk, som i det grå lys faktisk så ud som i felthåndbøgerne. Efter en uges paranoia i København var det skønt at gennemtrampe det meste af Pulken i regn og jævn sydøstenvind, som havde stuvet de rastende fugle sammen i læsiden af de forskellige lunde. Spændende også at se engen, det giver mulighed for at filosofere lidt over hvilke muligheder den frembyder i år. Hvor kunne en tredækker f.eks. finde på at slå sig ned? I år er engen nærmest som en golfbane, bortset fra måske syd-Pulken, så dér vil jeg prøve at lytte.

To rastende sortklirer, to hvidklirer, 28 tinksmede og en hel del krikænder er nok alle trækgæster, men et par knarænder kunne godt blive ynglefugle - og er en spidsandrik mon en "ventehan", som har en rugende hun til at ligge et sted? Tranesæsonen er ovre, og jeg gik omkring i dens efterladenskaber: Tranefjer og tranespor. En invalid trane, som har en vingeskade, har jeg nu kendt i mindst et par uger. Magen finder sig fortsat trofast i, at rejsen ikke går videre. I en af lundene ligger to tranekadavre. Det ene kendte jeg godt, det var en fugl, som muligvis blev præderet af havørn - da det var friskt sad der i al fald en yngre havørn ved det. Det andet har en ræv været i gang med. Fjerene var afbidt.

Nattergalen er kommet og rørdrummen pauker. Men det mest spændende i dag har alligevel været to arter, som jeg aldrig før er stødt på i Pulken. Først en lille gedde, som lå død på engen nær åen, måske fanget i et udtørret vandhul. Den lugter godt nok som dét, man finder mellem tænderne, men jeg har taget den med hjem og hængt den til tørre. En minikrokodille, ligner den. Den anden art er skovsanger, Det er helt sikkert en trækgæst - og blot tredie fund i Pulken, og altså ny Pulken-art for mig. Skovsanger er, når den er tavs, notorisk svær at luske sig til, så jeg var ikke mindre begejstret, end hvis det havde været en vendehals. I virkeligheden mere. Småfuglene sad tæt i læsiderne, og lundene i Pulken er så smalle, at man ved at bevæge sig langsomt og roligt efterhånden driver dem ud i et hjørne, uden at skræmme dem. Løvsangerne flagrer omkring én, pludselig hopper en rødstjert frem. To munke er der også - det er alligevel overraskende, hvor meget der havde gemt sig.

Det er en vidunderlig årstid. Elletræernes knopper er i gang med at briste, skovbunden er dybsort våd jord med et tæt broderi af vorterod. Deres blomster er lukkede i regnen, men så meget des mere lyser kabbelejerne. Og så er der hæg. Den har sin tid nu.

Carl som coronakriger i København, 29/4 2020

Elleskov, syd-Pulken 30/4 2020

FINSKT-RINGMÄRKTA SPETSBERGSGÄSS PÅ PULKEN!

Spetsbergsgås, fältskiss från 4 mars 2020

Nu har det kommit svar från Ringmärkningscentralen på NMR vidrörande avläsning av två spetsbergsgäss. Avläsningen gjordes i Pulken 4 mars och gässen betade på ett fält strax N om Graften, där de sågs fint från min infart (se även blogginlägg från detta datum). I korthet kan jag berätta, att fåglarna betedde sig som et par, att de ringmärktes på samma datum i Tyrnävä, strax SO om Uleåborg (odlat slättlandskap ser det ut som på satellitfoto) och att det rent faktiskt rör sig om en hona och en hane. Detaljer nedan:

Helsinki
Ring: ML 08830 (identifierad från andra märken)

Ringmärkt:
_____________________________________________________________________________________________
Art: Spetsbergsgås Anser brachyrhynchus

Kön/status: Hona 
Ålder: Förfjoling eller äldre 
vinge: 428 mm
Datum: 2019-05-01
Plats: FINLAND, OULU/ULEÅBORGS LÄN, TYRNÄVÄ
Koordinater: 64o 50 ́N 25o 34 ́E
Andra märken: Halsring 4N VIT 

Återfynd: 
————————————————————————————————————————————————   
Datum: 2020-03-04 (kl 14)
Plats: SVERIGE, SKÅNE, YNGSJÖ, PULKEN
Koordinater: 55o 53 ́N 14o 12 ́E   
Fynddetaljer: Kontrollerad i fält. Fågeln identifierad från halsring(ar) med eller utan inskription. Tillsammans med
halsmärkt L A7 (vit med svart text).
Art: Spetsbergsgås 
Kön/status:
Ålder: 
Färgring 4N VIT ———————————————————————————————————————————————— 
Förfluten tid: 308 dagar, Avstånd / riktning (orthodrome): 1171 km / 217° SW 

Helsinki
Ring: ML 08832 (identifierad från andra märken)

Ringmärkt: 
_______________________________________________________________________________________________
Art: Spetsbergsgås Anser brachyrhynchus

Kön/status: Hane
Ålder: Förfjoling eller äldre vinge: 460 mm
Datum: 2019-05-01 (kl 08)
Plats: FINLAND, OULU/ULEÅBORGS LÄN, TYRNÄVÄ
Koordinater: 64o 50 ́N 25o 34 ́E 
Andra märken: Halsring LA7 VIT  

Återfynd: 
————————————————————————————————————————————————  
Datum: 2020-03-04 (kl 14)
Plats: SVERIGE, SKÅNE, YNGSJÖ, PULKEN 
Koordinater: 55o 53 ́N 14o 12 ́E
Fynddetaljer:Kontrollerad i fält. Fågeln identifierad från halsring(ar) med eller utan inskription. Observerades
tillsammans med halsmärkt 4N (vit med svart text).
Art: Spetsbergsgås 
Kön/status:
Ålder: 
Andra märken: Färgring LA7 VIT ———————————————————————————————————————————————— 
Förfluten tid: 308 dagar, Avstånd / riktning (orthodrome): 1171 km / 217° SW

STEPPEHØG 2K HAN FORÅR VS BLÅ KÆRHØG 2K HAN FORÅR

Pallid harrier 2 CY male, spring (top left and right) and hen harrier 2 CY male, spring (bottom left)

Jeg har læst op på 2k han steppehøg og 2k han blå kærhøg. Det viste sig, at 2k hanner om foråret er overraskende dårligt belyst, de er f.eks. sjældent illustreret i felthåndbøger og de er svære at finde fotos af på nettet. Selv i Klaus Malling Olsens- og min egen Rovfugle i Felten og Dick Forsmans The Raptors of Europe and the Middle East kunne man ønske sig en grundigere behandling. Jeg er kommet frem til, at det bedste kendetegn under feltforhold faktisk er fuglens størrelse, form og proportioner. Den eneste skudsikre karakter jeg kan få øje på, er hånbdsvingfjersformelen. Værd at være opmærksom på er, åbenbart, desuden armhulen - steppehøg erstatter en del armhulefjer med hvide adult-type fjer. Men om blå kærhøg helt konsekvent ikke gør dette, har jeg ikke kunnet læse mig til.

Jeg kommer efter disse studier til at ændre min rapportering i artportalen, af fuglen jeg observerede 11. april, fra stäpphök? til det som fuglen faktisk bestemtes til, nemlig stäpphök. En ting ved denne fugl, som jeg er kommet til at tænke over, er desuden selve flugtmåden - den var utrolig svær at følge, fløj lynhurtigt og lavt, kastede sig i luften og skjulte sig i terrænnet som en spurvehøg. Blå kærhøg har, ud fra hvad jeg har oplevet, i sin flugtmåde mere til fælles med rørhøg.

Det er ikke mindst vingeformen, som afslører en blå kærhøg, faktisk hvad enten fuglen er i fældning eller ej. Jeg kan ikke mindes, at en kærhøg, som jeg har været i tvivl om bestemmelsen af,  har vist sig at være en blå kærhøg. Artens karakteristiske vingeform ses fint på mine fotos nedenfor af en 2k han fra Pulken 25. februar 2020:

Blå kærhøg 2k han, Pulken 2020.02.25 - bemærk håndens form; en stor, bagudvinklet lab.

Blå kærhøg 2k han, Pulken 2020.02.25 - den brede hånd er igen karakteristisk, det er desuden en fugl med en vis fylde. Ikke nogen lille, spinkel sag.

Blå kærhøg 2k han, Pulken 2020.02.25 - bemærk den markante halskrave. Blegede individer, som ikke, som denne, har tilbragt vinteren i Norden, kan være foruroligende lig steppehøgehanner i tilsvarende dragt. Proportioner og "bulk" er dog ikke noget, som blegning kan ændre på. 

Steppehøg 1k, Pulken 2014.09.20 - sammenlign med den blå kærhøg ovenfor.  Helt anderledes slim-line. Denne fugls vingeform er næsten fuldkommen magen til vingeformen hos den steppehøg som trak over Pulken 18. april, dog havde sidstnævnte endnu kortere p1.

Steppehøg 2k han, Pulken, 2020.04.11 - bemærk vingeform og statur. Jeg kan tilføje, at den var markant lille. Sammenligningsgrundlaget for vurdering af størrelse er de rigtig mange observationer af rørhøge, blå kærhøge og hedehøge, som jeg gennem årene har set afpatruljere den samme mark, i samme afstand og fra samme obsposition.
Den grå hale må betyde, at de centrale halefjer er skiftet til 1. adult dragt. Jeg bemærkede ikke halskrave, da jeg koncentrerede mig om håndsvingfjersformel, men i øvrigt er halskraven, ud fra hvad jeg har erfaret, ikke en iøjnefaldende karakter (selv hos ungfugle), og jeg synes karakteren er en del overvurderet under feltforhold. Især da i forhold til blå kærhøg, som deler karakteren.

16. APRIL - 18. APRIL 2020

Ringdrossel, Friseboda 17. april

18. april 2020
Altså, jeg føler mig lidt alene med det hele efterhånden. Der er for mange fugle at holde styr på. Det er sprudlende forår og helt umuligt, at dække det hele selv. Her skal tjekkes ænder, måger og svaler. Her er en kæmpemæssig himmel, her er eng, agerland og vandflade og jeg er skal opdage og bestemme og meget gerne dokumentere. Selvom jeg godt er klar over, at det bedste tidspunkt et være i felten er NU, regner jeg alligevel ikke med, at det betyder sådan lige præcis nu.
Det er en stor fejl.
Man regner jo ikke rigtig med, at der sker noget, når man sætter sig et kvarters tid i haven - men det er jo præcis det der gør: Nu kl. 12:58 kom en steppehøg 2k hun ud af solen - dog i forholdsvis lav højde! Den gled hurtigt nordpå i temmelig godt sidelys, forsvandt bag taget, så jeg måtte spæne ned til kartoffelstykket, for at forsøge at genfinde den. Efter lidt rod pga. to røde glenter, som kredsede dér hvor jeg forventede, at kærhøgen skulle være, opdagede jeg gudskelov, at den lå og kredsede lidt til højre, sammen med en musvåge. En slank fugl med en temmelig smal hvid overgump og med bug og undervingedækfjer holdt i en tone et sted mellem brændt rød- og blåler. Kæmpe trappetrin mellem første og anden håndsvingfjer, P2-P4 dannede spids, og P1 faldt indenfor P5. Halskrave var der ikke tid til at kigge efter, jeg anser håndsvingfjersformlen for helt essentiel, så den koncentrerede jeg mig om. Det havde været fedt at have en medobservatør, som kunne have fotodokumenteret. Hvis ikke kameraet havde ligget inde i stuen, havde jeg nok spoleret det hele ved at forsøge selv. Alt i alt var observationstiden under et minut, så det var nok godt det samme - man kan sige meget godt om Nikon coolpix, men autofokus er alt for langsom, og særlig slem er kombinationen af autofokus og en blå himmel.
Her er feltnoterne:

Steppehøg 2k hun, Pulken 18. april 2020

17. april 2020
Havde i går lejlighed til at studere hav- og kongeørn under samme observationsforhold som den ubestemte ørn fra den 13. Som forventet afslørede havørn sin identitet umiddelbart, allerede på vingeformen under vending i kredsflugten, og selve bevægelsesmønsteret. Den kredsede en tid meget fjernt, hvorpå den indledte et ekstremt langt glid, på kuplede vinger. Karakteristisk her var bl.a. kroppens cigaragtige form, hvortil den spidse hale bidrog. Mens jeg fulgte havørnen fik jeg en anden rovfugl ind i teleskopfeltet, den var noget længere borte, og jeg havde faktisk en lille diskussion med mig selv om, hvor vidt jeg skulle følge denne eller havørnen. At følge den fugl, som ikke var bestemt, blev det vindende argument, og den nye så også interessant ud, Den virkede langvinget, og jeg mistænkte fjeldvåge. Også denne indledte et langt glid imod mig, fra meget lang afstand, sikkert flere kilometer, og i enorm højde. Der var et eller andet, som ikke stemte med fjeldvåge. Sjovt nok lignede den til tider rigtig meget en høgeørn, hvilket måske ikke var så underligt - efter en rum tid viste det sig nemlig at være en kongeørn. Hvad der slår mig i forhold til den mulige skrigeørn den 23. er, at denne kongeørn på intet tidspunkt gav den fjerneste association til skrigeørne, trods de kuplede vinger den opviste under det meste af den meget lange observationstid.

Feltnoter 16. april 2020

Feltnoter 16. april 2020

Fuglekigning er så Gu' langt hen ad vejen et forsøg på at besvare spørgsmål, som aldrig kan besvares. Jeg komme til at tænke på en bog jeg læste en gang i min ungdom: A Prayer for Owen Meany. Her træner hvovedpersonerne konstant en helt åndssvag basketball-finte. Pludselig en dag kommer dette underlige fællestick til at ændre begges tilværelse. Er det ikke lidt det samme med disse evindelige forsøg på at trække information ud af oplevelser, som er umulige at indkredse? Fuglekigning er en slags bushido.

Mens det blæste stygt i går har dagen i dag været nærmest vindstille og derfor lunt og skønt ude. I Pulken var der ankomst af rødstjert og stenpikker, og midt på dagen var vi en tur ved Friseboda, hvor årets første løvsanger blandede sig i koret af endnu en rødstjert, hedelærker og topmejser.

Dagens bedste fugl blev en ringdrossel han, som jeg fandt under et kort stop ved en hestefold, som lignede præcis sådan et sted, hvor en ringdrossel ville slå sig ned QED.

Traner er her endnu, men antallet falder, mens flere og flere bramgæs kommer til. Et super flot motiv, når de blander sig på engen. I dag var her ca 250 af hver. I forgårs aftes taltes 650 overnattende traner.

LE SACRE DU PRINTEMPS

Aquila eller Clanga? Pulken 13. april 2020

Wild Goose Chase (skrevet 14. april)
I løbet af de seneste dage er foråret virkelig ved at være etableret. Vejret har vekslet mellem vindstille og hårde vestlige vinde. Det er ikke så dumt herude østpå, da det skubber trækket ud mod kysten. Jeg afsøger himmelen så ofte jeg kan, og der er hele tiden et eller andet, som lige skal tjekkes. Der har været en del spændende ting, som f.eks. Pulkens andet fund af hhv. sortstrubet lom og husrødstjert. I går og i forgårs har en sort glente rastet i Pulken, og i går oplevede jeg endnu en af disse møg irriterende episoder, hvor en fugl, som ser rigtig interessant ud, må ofres på forårets alter: Ved 11:30 tiden opdagede jeg en kredsende ørn langt ude i sydøst, helt brun, korthalet og med konsekvent kuplede vinger. Det lignede grangiveligt en stor skrigeørn. Eneste alternative forklaring jeg kan komme på, er adult kongeørn, som i hård vind, som i går, også kredser med kuplede vinger, og den kan også virke overraskende korthalet. Det er en lektie jeg lærte tilbage i 2008. Siden da har adult kongeørn dog ikke voldt problemer og det er i øvrigt noget jeg ser tit, så jeg er bange for, at det faktisk var en stor skrigeørn. Vi må se, om nogen fanger den nede på Østerlen. Hvorfor var det så ikke en havørn? Havørn kan udelukkes fuldkommen, fordi den fugl jeg så, havde smallere hånd, samt kortere hale og hoved, end en havørn, og den savnede helt havørnens karakteristiske asymmetriske roden med hænderne.

I håb om at genfinde ørnen kørte jeg ned til Yngsjö Kapel. Området er godt for rastende rovfugle, og man kan overskue hele kystsletten. Rovfugle var der nok af: Havørn, fiskeørn, 2k duehøg, vandrefalk, 3 tårnfalke, 3 røde glenter og to musvåger.

Le Sacre du printemps
Om aftenen kørte vi Jessica til København. Hun skal, som medhjælper i en SFO i Hvidovre, ud og være kanonføde for regeringen Mette Frederiksen og hendes statschef Martin Rossen. Jeg har mest lyst til at sætte foden ned, men da vi jo er på falittens rand efter forårets coronanedlukning, er der ikke rigtig noget valg. Jeg ved godt, at mange synes, at det er rigtig glædeligt, at regeringen vælger at "åbne Danmark". Personlig synes jeg det er en rigtig dårlig idé. F.eks. fordi der fra Singapore foreligger en undersøgelse, som viser, at 6,4% er blevet smittet af smittebærere som IKKE udviste symptomer. Hvis vi ikke var stressede nok før, så blev vi det i hvert fald hen over påsken. Alene den detalje, at der til det sidste er tvivl om hvor vidt børn i coronasmittede familier skal i skole eller ej, er noget anstrengende.

Det er ikke specielt betryggende, og endnu et søm i den ligkiste, hvor min tillid til flertallet i det danske folketing ligger, er de tillæg til straffeloven, som er blevet stemt igennem - ikke mindst de vedtagne regler om udvisning. Det kommer jo aldrig til at ske, men det smagløse er, at politikerne åbenbart mener, at det falder i god jord, at profilere sig på, hvor barskt de er villige til at behandle andre mennesker. Det er ellers en praksis, som jeg mest forbinder med militærdiktaturer og bandemiljøer. Er danske vælgere virkelig sådan indrettet, at de bliver impornerede af dét? Er du? Jeg finder det simpelthen skammeligt. Ukristeligt.

PULKENS ANDEN STEPPEHØG

11. april 2020
I dag indbød Søndenvind og skyfrit vejr til trækobs i haven. Jeg havde allerede siddet et stykke tid og afsøgt himmelen, og tænkt på steppehøge, da Greger sidst på morgenen kiggede forbi. Mens vi snakkede fugle og tjekkede diverse rørhøge og glenter blev det også til en enkelt fiskeørn, og vi hørte den lille flagspætte tromme ovre fra Gamla Fåran - første gang i år!
Muligheden for steppehøg var noget vi var en hel del inde på, det er en oplagt art, vejret og datoen taget i betragtning.

Lidt før 10 skulle Greger videre. Jeg fulgte ham ud til vejen, hvor hans bil holdt. Farvel farvel, jeg sms'er, hvis jeg ser et eller andet spændende. Så gik jeg tilbage gennem haven.
Og halvvejs tilbage opdager jeg så en lille, let kærhøgehan, i lynhurtig lav flugt på vej henover marken. Den har kurs mod Pulken. Jeg får håndkikkert på. Det er ikke andet end en steppehøg.
Lille, spidshåndet og slank, kroppen fremstår som adult, men vingerne som fuldkommen juvenile - og ekstremt blegede. Undersidens tegning, bl.a. mørke armsvingfjer, er bleget i det ekstreme, sort er blevet til en varm brun, og der er godt nok et eller andet rusttonet pletteværk i dækfjerene, men armdækfjerene fremstår dog næsten hvide. Oversiden er nærmest grå, men man kan godt se, at det er brunt, som er bleget. Kort sagt ligner det en fugl, som har tilbragt vinteren i tropisk Afrika. Fuglen var maksimalt 200 m borte i de godt 15 sekunder, hvor jeg så den godt.
Der er meget kort tid at reagere i. Jeg bruger desværre en god del af den på at kigge efter håndsvingfjersformel. Det var måske et dårligt valg, men jeg vurderede, at det var dét søm jeg havde, at hænge en Rrk-beskrivelse op på. En blå kærhøg i tilsvarende dragt kan sagtens have halskrave, så hvad har man så at gå efter? Proportioner etc. er i virkeligheden det vigtigste i den feltornitologiske praksis, men meget svære at beskrive. De håndsvingfjer havde altså gjort den hele forskel.
.
Greger kan ikke være nået langt, det er nok under et minut siden, at vi sagde farvel. Jeg skal simpelthen have fat i ham. Og helt galt går det, da jeg roder i mine alt for mange lommer for at finde min telefon, som ikke er der, for hvor er nu fuglen? - "INGEBORG - KOM MED MIN TELEFON; OG FIND GREGERS NUMMER FREM".
Jeg har åbenbart skrålet højt nok, for Ingeborg kommer rendende ud gennem havedøren med min telefon klar til opkald. Greger vender bilen, jeg leder efter høgen, regner med, at den er gået nordpå, hvilket igen koster dyrebar obs-tid, for den er på vej helt lavt sydpå, dukker op bag tagrørene i kæret, ses skråt bagfra, og dykker så ned bag tagrørene bag pyramiderne i syd-Pulken.

Så er vi atter to på obsposten, og jeg genfinder fuglen endnu en gang, nu kredsende højt over Egeside, langt nede i syd. Nu skulle den jo have kredset roligt nordpå, hen over os, men NEJ. Den bandit vælger  at glide videre sydpå - og væk er den.

Fuglen blev bestemt på helhedsindtryk, slid og proportioner - helt og aldeles for klejn, spinkel og smalhåndet til at være en blå kærhøg. Hedehøg er helt udelukket. Jeg har et temmelig klart indre billede af den, men i denne her forbindelse synes jeg, at det er mest relevant at vise det, som jeg kan male uden at digte - nemlig det helhedsindtryk som fuglen gav. Det er den skitse man ser øverst, og den er udført FØR jeg tjekkede diverse billeder. Konklusionen er, at Pulkens anden steppehøg desværre blev én, som simpelthen blev set på en måde, som udelukker en beskrivelse der kan føre til godkendelse, så jeg vil spare mig selv for, at få den forkastet.

Men det dér - det var sgu en steppehøg. Og fed.