NEW HUMMINGBIRD ILLUSTRATIONS

New illustrations for the field guide to the birds of Bolivia. Phaetornis nattered, Phaetornis subochraceus, Polytmus theresiae, all of these above. Below Amazilia versicolor kubtcheki and Amazilia viridicauda.

BOLIVIAN CHAETURA SWIFTS

The Bolivian Chaetura-Swifts

Here is the plate with the Bolivian Chaetura swifts.  As reference I have used specimens photographed by S. K. Herzog at the LSU as well as photographs of live birds. On the latter I have noticed, that details which are impossible to see when observing birds in the field often show well. Therefore I have chosen to show such details also on the plate - taking photographs may well prove to be one of the better ways to identify these species. Under normal field conditions you are lucky to see a pale rump. Chaetura are indeed swift.

One thing often be seen in photographs is the wing formula, eg. the difference in wing formula between Chaetura meridionalis and Chatura pelagica mentioned in Handbook of the Birds of the world.   

Wing formula of Chaetura pelagica (top) and Chaetura meridionalis, the latter showing variation.

SWIFTS OVER LOMAS DE ARENA

Can anyone help identifying these swifts?

In december 2009 I photographed these swifts in Lomas de Arena. The birds were all members of the same feeding group (30+) and the number of the birds makes it impossible to tell if the same birds are featured in both photographs. As I am now illustrating Bolivian swifts I wonder if it is possible to identify the birds in these pictures, so that I can use them in my quest for learning to identify these creatures. As far as I can see the birds are Chaetura. If that is true their brown, rather than grey, hue point towards either C. meridionalis, C. pelagica or  C. viridipennis. Further a couple of features exclude C. pelagica. This leaves me with two species, C. meridionalis with a pale rump and short tail and C. viridipennis with a less pale rump and longer tail.

In fig. 1 the bird with raised wings show a well defined pale rump continuing up the lower back, passing the tertials. The tail seem very short and in my opinion both features point towards 

C. meridionalis and the pale rump out rule C. pelagica. 

Fig. 3 is the middle bird on fig. 2 enlarged. This bird is rather long tailed, seemingly longer tailed than the bird in fig. 1 and this could point towards C. viridipennis. 

fig.1

fig. 2

fig. 3

BOLIVIAN WOOD QUAILS DONE

Because this plate, showing bolivian wood-quails, seemed to interest a few people, when I posted it on facebook as a work in progress, I thought I would show how it turned out, and add a word to that:

The Odontophorus proved to be one of the tougher families to paint. In the end I could not resist painting a rufous male O. balliviani  from Incachaca, Bolivia (lower left) because it is so different from the individual that I had already painted, a male from Puno, Peru (lower right). In the process I also had to do some corrections on the Puno bird, as the observant reader will notice.

The Incachaca bird is not only more rufous, it also completely lacks the black margined buff colored streaks on the crissum shown by the Puno bird. Further the shape and color of the shaft streaks on the large scapulars differ in color and shape etc.

with regard to the two O. balliviani I have been using museum specimens only. I could find no photographs. I have also been looking at the illustrations in Birds of Peru and Birds of the High Andes. All in all it is a real exploration when one dives into these cryptic species, there is no end to the questions that come up.

SÅ KOM HVEPSEVÅGERNE - OG GIK!

Siden augusts tidlige tyvere har jeg skævet til himlen. Efter hvepsevåger, naturligvis, og dét uden noget egentligt håb om at få lov at opleve en stor dag. Jeg skal ikke redegøre i detaljer for mine grunde til ikke at sidde hver dag i Falsterbo, men nøjes med at illustrere det med nogle bolivianske vagtler af slægten Odontophorus (se nederst i indlægget).

Men efterhånden som vejret først blev værre og siden dårligt i dagevis med hård vind og lavtryksvejr fra vest, blev det klart, at få hvepsevåger var kommet afsted. Hvepsevågesæsonen har i dette efterår simpelthen budt på en reprise af forårets tranesæson, en gedigen gang møgvejr, som har holdt trækket tilbage og akkumuleret fuglene i baglandet.

Det var efterhånden ikke så svært at gætte, at den første dag med gunstigt trækvejr ville kunne blive en stor dag ved Falsterbo, hvis vinden altså kom fra den rigtige retning, naturligvis. Efter nogle våde, blæsende dage lød vejrudsigten for 3. september 2013 på vestlig vind mellem 1 og 5 m/sek og sol fra en klar himmel.

Dagen var allerede pillet ud af kalenderen til en rekognocering af Lis Mosse og tegning af fiskeørnereden i Sandsjön, men også jeg trak i stedet mod Falsterbo og ankom kl. 09:30 til sydenden af Falsterbokanalen.

Det første som mødte mig var, at vejret vest for Höllviken var markant dårligere: diset og med lavthængende skyer. Det er dog ikke noget problem for hvepsevågerne. Jeg har tidligere oplevet samme vejrfænomen, bare værre, og da trak de ufortrødent ind i- og ind over en mur af dis lige vest for Falsterbokanalen.
Vel på plads var en armada bestående af 50 hvepsevåger det første jeg så, da jeg løftede kikkerten. De trak vest i aktiv flugt og fulgtes snart af 28 til, så af 5, så to, så 110, 49, 112 osv. De fleste gik højt nok til at passere ind og ud af de lavthængende skyer.
Frem til at den tiltagende vind og solen i forening fik bugt med disen, var hvepsevågerne absolut dominerende og de trak i aktiv flugt. Siden begyndte de at skrue og spurvehøgetrækket overgik fra at være intenst til at være uoverskueligt. Hvepsevågerne fortsatte med usvækket intensitet men trækkorridoren flyttede sig langsomt mod nord. Kl 12:40 flyttede jeg nogle hundrede meter nordpå. Da var 1505 hvepsevåger, 322 spurvehøge samt bl.a.1 hedehøg, 1 vandrefalk og 1 lærkefalk trukket vestpå - sammen med blot 3 musvåger  og 1 rød glente.

Jeg fortsatte min tælling ved Falsterbokanalen frem til 14:28. Hvepsevågetrækket fortsatte for lidt lavere blus, men stadig sådan, at der konstant var hvepsevåger på himmelen. Spurvehøgene lod til at øge i antal, det var næsten ved at være svært at overskue, nu hvor trækket gik både nord og syd for mig.
Jeg gav op før rovfuglene. Hele tiden indløb der meldinger om træktotalen på Nabben, som efterhånden kom over 4000 hvepsevåger. Jeg tillod mig at holde inde og min dagstotal af rovfugle ser således ud:

Falsterbokanalen 09:30 - 14:28
Hvepsevåge: 1764
Spurvehøg: 549
Musvåge: 12
Rød glente: 3
Fiskeørn: 9
Rørhøg: 21
Tårnfalk: 26

Så slog jeg et smut forbi Ljungen uden anden ambition end håbet om en tredie halvleg. Af vane og måske osse lidt retorisk, spurgte jeg de omkringstående, om de havde set noget idag. En dame kiggede op fra sin i-pad og sagde: "nej, det har varit rätt så lugnt". Og det er vel et udmærket sted at slutte rapportagen fra Falsterbos angiveligt største hvepsevågetrækdag siden 1973!

TRANEVÅREN NÆSTEN FORBI, FORÅRET LIGE BEGYNDT

Nu tror jeg man kan sige, at tranevåren synger på sidste vers. Igår 190 og idag 170 traner i Pulken. Det er ved at være forbi for denne gang.

Blandt de traner som nu er tilbage, er andelen af etårige fugle høj. De leger og laver ballade. Jager stære og gæs omkring og undersøger nysgerrigt alt hvad de støder på. Det kan ikke betegnes som andet end leg, og det bidrager til, at tranevårens afslutning også rejser nye spørgsmål og byder på interessante observationer. Den 20. marts var her stadig 500 traner, ikke mange, men når alle pludselig går på vingerne på én gang og lægger sig til at kredse over haven, er det nok til et spektakulært show!

Den dag havde vi også simultan optælling af stor kobbersneppe på alle egnede lokaliteter i Vattenriket. Resultatet var nedslående, men nedgangen i forhold til sidste år svarer nogenlunde til, hvad vandrefalkeparret i Kristianstad åd! Tankevækkende. Måske kan vi simpelthen ikke forvente, at en forarmet natur (færre enge, giftigt landbrug etc.) kombineret med flere rovfugle (for vandrefalkens vedkommende støttet af et stadigt pågående udsætningsprogram), giver plads til en livskraftig vadefuglestamme? I Pulken så jeg ingen kobbersnepper, men de kan dog nå at indfinde sig endnu.

Til gengæld så jeg to tundrasædgæs. Jeg har det privilegium, at jeg ikke skal forvalte. Des mere nyder jeg, og denne uge har været et sandt festfyrværkeri.

Varmegennembruddet kom i mandags og siden da, har vi væltet os i sjældenheder! Jeg skal forsøge at rekapitulere: Mandag formiddag møder jeg, på vej ind til Åhus, en adult han steppehøg. Senere på dagen laver Rune sort glente i Pulken, en fugi jeg desværre misser, og på Sånnarna opdages hærfugl. Mandag eftermiddag sidder Christian og jeg på terrassen og mærker varmegennembruddet som en føntørrer i ansigtet og på forkanten af varmefronten ligger årets første landsvaler! Tirsdag er der stadig hærfugl på Sånnarna, suppleret  med endnu en steppehøg og sort glente, og i de følgende dage ses her desuden ringdrossel, vendehals, sortstrubet bynkefugl og rødtoppet fuglekonge. 

Et par dage med hård vestenvind sætter derpå ind, men fredag er vinden løjet af og på Isternäset opdages en damklire, jeg finder en ny ringdrossel på Sånnarna og langs kysten ses yderligere fem ringdrosler. Weekenden byder på tre rødtoppede fuglekonger og fredag aften og hele lørdagen raster en vendehals i min have. Søndag eftermiddag ser jeg så (endelig!) sort glente fra haven, mandag er der vendehals på Fjälkinge backe og i Yngsjö, samt fortsat rødtoppet fuglekonge i Äspet.

Idag er det tirsdag og det blæser friskt fra sydvest. Der sker ikke så meget - dog begyndte jeg dagen med gråspurv i haven, en syngende han, og kun tredie fund her. Jeg har arbejdet hele dagen, men til aften var jeg ude for at lede efter traner i Egeside Träsk og Yngsjön. Vandstanden er lav og det lykkedes mig, for første gang, at trænge gennem rørskoven og se Yngsjön. Det var endda en oplevelse. 

Men det kommer til at blive et problem at finde de lokale tranepar. Egeside träsk er et morads, som holder på sine hemmeligheder. Jeg prøvede flere angrebsvinkler, uden resultat, men havde dog en fin oplevelse med en trommende lille flagspætte nede ved Tolebäcken.

Blandt de sjove småobs fra den seneste uge, vil jeg fremhæve en ny måde at luske enkeltbekkasin: Jeg sidder på terrassen og følger rørhøgen, som flyver ude over Pulken. Den flyver langsomt, søgende, og står næsten stille ind imellem - og dér, flyver så pludselig enkeltbekkasinen op. Nu har jeg set det to gange og Evert har set det én gang. Det spiller! Foråret ligner stadig marts, men lyset er april... snart er det maj!

I løbet af tranevåren har vi haft 990 gæster. Tak til alle som kom forbi og delte oplevelsen med os!

Tundrasædgås, Pulken 20.04.13

Her er min grenbunke, incl. vendehals. 20.04.13

Vendehals på græsplænen - eller hvad man nu skal kalde dét, som dækker jorden i min have.
20.04.13

Dette er vendehalselort. Dagen igennem sad den og hyggede sig på muldvarpeskuddene og man kunne tydeligt se dens kamæleontunge i aktion, når en lækker myre kom forbi. 23.04.13

Traner over haven, skræmt op af et eller andet. 20.04.13

Traner over haven 20.04.13

Traner over haven 20.04.13

Flere traner over haven. 20.04.13

Endnu flere traner over haven. 20.04.13

Traner over haven - her kan man endda SE haven, i form af en af birkene ud mod vejen. Bemærk i øvrigt de flotte heksekoste, som definitivt bestemmer min birk til dun-birk Betula pubescens. 20.04.13

Og her er min vestgavl kommet med; bemærk svalereden.
20.04.13

Samme aften var der spotlight på dansen ved Matningsfältet.
20.04.13

Yngsjön. Nu har jeg boet her i seks år og det er første gang jeg ser den!
23.04.13

Yngsjön 23.04.13

Jægerinfrastruktur ved Tolebäcken 23.04.13

Sandflugt mellem Kärrfästorna og Yngsjö Kapell. Her findes indlandsklitter, som ligger som et tydeligt hvidt bånd gennem markerne. Jeg håber virkelig, at det betaler sig godt, at opdyrke jord af denne bonitet.

Sort og rød glente, et sammenlignende studie i progression.
21.04.13

Et hedelærkepar Sånnarna, 22.04.13. Hedelærke er, sammen med stenpikker, Sånnarnas karakterfugl. Misteldrossel er et andet typisk indslag.

LIGE NU I VATTENRIKET: STADIG TRANER OG HITS

Ringdrossel han, Sånnarna i eftermiddags.

Vinden er gået i vest og dét så det forslår. Igår blæste det så kraftigt, at man ikke kunne se Sjögård fra Pulken pga. sandfygning. Sådan er det ikke idag, men det blæser stadigvæk fra vest og om det nu er derfor, så har vi i hvert fald stort fald af ringdrosler. Jeg stødte selv på en ved Sånnarna. Den sad der hvor jeg havde forventet at sådan én ville sidde, nemlig i pilekrattet på læsiden nede i den lille grusgrav ved p-pladsen. Sortstrubet bynkefugl og hærfugl kunne jeg ikke finde, men derimod årets første bynkefugl - og så en mængde hedelærker og stenpikkere, naturligvis. De to er Sånnarnas karakterfugle.

Ringdrosler er osse set ved Miklagården (3) og på Landön (2).

På Isternäset, engene lige nord for Kristianstad, var vi en del som mødtes for at se på en damklire, som fouragerede i kanten af søen ude i engen, sammen med brushaner og rødben. Den blev opdaget i morges og er set dagen igennem. Angående de seneste dages regn af sjældenheder i Vattenriket henviser jeg til mit seneste indlæg.

I Pulken stod i eftermiddag fortsat 450 traner og rundt om i landskabet støder man på flokke, som plyndrer i udsæden, f.eks. langs Hammarsjöns sydbred omkring Hovby. Igår aftes taltes 750 i Pulken.

Vinden skal tage af imorgen og dreje mod nordvest. Vi får se, om der stadig er traner længre sydpå, som vil lægge vejen forbi Pulken. Hordvestenvind er godt for rov- og småfugletræk langs den skånske østkyst.