UDSTILLING, TRANEPROGNOSE, FODRING AF TRANER

Her flyver tranerne til overnatning om aftenen den 15. marts. En våd aften, hvor 1290 traner kom i notesbogen.

Udstilling
Jeg åbner min årligt tilbagevendende udstilling på lørdag d. 23/3. Åbningstiden er kl. 11:00 til 17:00, men jeg bliver aldrig sur over at man kommer og banker på udenfor åbningstiden. Så skal ma bare være forberedt på, at jeg måske er gået ud i fugletårnet eller er inde og handle i ICA kvantum. Hvor længe udstillingen varer er et åbent spørgsmål. Det ville jo næsten være dumt ikke at holde åbent også under Konstrundan i Påskedagene, som i år falder meget sent - helt henne i slutningen af april.

Jeg tør godt love, at jeg udstiller til og med 10. april, og jeg ved, at jeg også får udstillingsgæster den 14. Der bliver nok nogle lukkedage mellem 10. april og Askeonsdag, men sandsynligvis åbner jeg igen Langfredag til 2. Påskedag.

I år har jeg haft ekstraordinært travlt, så der er måske snarest tale om, at udstillingen er "åbent ateliér". Væggene er plastret til med malerier med- og uden ramme, der er fisk og fugle, dyr og landskaber, især mange små malerier af Pulken, som er så smuk, at jeg hele tiden lige må male de rødmende elletræer, det blege vintergræs, den store himmel med bånd af gæs eller traner eller elgene på marken. Jeg har også en del som skal males under udstillingsperioden, så man har chancen for at møde mig i aktion. Når jeg maler har jeg af og til to par briller på, hvilket gør mine øjne så store som tekopper, men det skal du ikke tage dig noget af. Sæt mig blot på det rødternede forklæde, eller indled en samtale, jeg kan nemlig godt både male og tale samtidig, og hvis ikke, kan jeg holde en pause. Velkommen til Härnestadsvägen 127; det er 100 meter øst for Pulkens parkeringsplads. Gult teglhus, birketræer, muldvarpeskud.

Traneprognose
frem til den 29. marts, hvilket er så langt vejrudsigten rækker, vil der råde godt vejr for tiltræk af traner til Pulken. Ud fra vejrudsigten for Kap Arkona og Gdansk er der ingen dage, hvor vejret ser ud til at hindre udtræk over Østersøen, og da udsigten for Ystad viser vind fra den vestlige sektor den varslede periode ud, vil tranetrækket blive presset ud over Skånes østkyst. Når disse forhold råder vil en meget stor del af fuglene vælge at raste i Pulken, og det er netop den slags vejr, som af og til har medført koncentrationer af op mod 9000 traner her.

En række dage ser ud til at skille sig ud som ekstra gode (halvskyet til klart vejr over enten Kap Arkona eller Gdansk): Fredag d. 22/3, lørdag d. 23/3,  søndag d. 24/3, tirsdag d. 26/3 og onsdag d. 27/3. Dette betyder, at tusinder af traner vil ankomme, sandsynligvis allerede fredag. Hvis man skæver til udsigten for Stettiner Haff, er der meget som tyder på, at lørdag d. 23/3 bliver én af de helt store ankomstdage, hvor det hele eftermiddagen regner med traner, som netop har krydset Østersøen.

Fodring i Pulken 2019
Det forlyder, at fodring af tranerne begynder i overmorgen, fredag d. 22/3. Som nogle vil vide, har marts 2019 været den vådeste nogensinde i både Danmark og Halland, og her på Kristianstadsletten kan jeg forsikre, at det også har regnet meget. Man afventer derfor, at markerne skal blive tørre nok til, at landmændene skal kunne få vårsæden i jorden, hvilket er valgt som forudsætningen for, at man kan begynde fodringen.

At tranerne i det hele taget raster i Vattenriket hvert forår skyldes bl.a. den omstændighed, at de har opdaget, at forårets såning her, netop falder sammen med deres passage af området. Artens eksplosive fremgang spiller sikkert også ind. Modsat i Hornborgasjön, hvor politiken er, at man gennem fodring ønsker at trække traner til området, måske med et ganske forståeligt sideblik til, at et ellers lidt anonymt område i Mellemsverige hvert år tiltrækker 150.000 turister i marts-april, er tranefodringen i Pulken først og fremmest en forholdsregel, som skal forhindre tranerne i at forgribe sig på udsæden. Da der åbenbart stadig florerer en vis forvirring med hensyn til faktorernes orden blandt enkelte landmænd, som følgelig mener at fodringen i Pulken skulle være årsagen til, at tranerne raster i området, er det meget vigtigt, at den vårsæd kommer i jorden, før fodringen indledes.

Som bekendt blev der overhovedet ikke fodret sidste år, da sneen lå højt frem til udgangen af marts, hvorpå den tøede, så markerne forvandledes til dybt mudder tranesæsonen ud. Frem til udgangen af marts afventede fuglene bedre vejr syd for Østersøen, og da dette endelig kom, havde de meget travlt med, at komme nordpå til ynglepladserne. Tranernes passage forløb da lynhurtigt, nemlig fra ca 31. marts til ca 10. april. At op mod 5000 traner, trods manglende vårsæd og fodring, alligevel rastede på Kristianstadsletten, kunne en køretur rundt i området afsløre. De fouragerede særlig på nogle uhøstede majsmarker langs Ripavägen og ved Friseboda, hvor de endda også fandt en alternativ overnatningsplads i form af en stor markoversvømmelse.

I år er jeg hidtil især stødt på fouragerende traner i tre områder:
1) Marker på vestsiden af vej 118 mellem Helge Ås sydlige gren og Yngsjö Kapell. Disse ses fint fra parkeringslommerne langs vej 118.

2) Friseboda. Her ses tranerne fra Frisebodavägen. Dette er en ret smal grusvej, men sidste år hørte jeg, at det alligevel lykkedes, at få en hel turistbus der ned - og ud igen.

3) Stänkeryggen. Markerne mellem Stänkeryggen og Egesidevägen kan overskues fra Egesidevägen ca der hvor den krydser Tolebäcken. Her er der også en lille parkeringsplads.

De kommer hver aften til Pulken for at overnatte, hidtil har indflyvningen forløbet i tidsrummet ca 17:30 til 18:40.

I går talte Frederik og Anette 3000 traner om morgenen og Evert 3600 om aftenen, så nu er det altså virkelig i gang for fuld tryk.

2120 TRANER TIL OVERNATNING OG ET TURFORSLAG

Så er der atter laplandsugle i Skåne!

Tænk at køre ned ad en skånsk skovvej - og så få øje på en laplandsugle. Det oplevede en gruppe danske fuglekiggere i dag! Uglen sidder i en pilebevokset sump langs Raftarpsvägen, lige vest for Snogeholmssjön, som ligger mellem Sjöbo og Ystad.

En ret god tur, som man måske kunne overveje, er: Afsted fra København om morgenen, lede efter kejserørn ved Näsbyholm om formiddagen, laplandsugle om eftermiddagen og så afslutning i Pulken fra 17:00 til det bliver mørkt, med elge (som var fremme her til aften for anden dag i træk) og med tranernes indflyvning til overnatning.

Det sidste var impornerende i dag. 2120 traner og en meget smuk aftenhimmel.

Jeg åbner min udstilling på lørdag d. 23. marts.

ANKOMMENDE TRANER, ELGE PÅ MARKEN

Indtrækkende traner, Pulken 16.03.2019

Jeg husker godt den regn, som faldt i går. Sådan et par våde handsker, som jeg fik, da jeg talte tranerne, varmer ikke, selvom man knytter hænderne nok så meget.
Sveriges Radio var på besøg, og vi sendte direkte fra terrassen. Noget traneskrigen kunne man have ønsket som akkompagnement, men det skulle ikke være. De gik i markerne til ind i skumringen, og da jeg senere, i tusmørket, gik ud til fugletårnet for at tælle dem, var endnu ikke én eneste ankommet.

Siden gik det stærkt. Hundredetallige flokke væltede ind, fjernt i syd, gik lavt ned over Egesides sumpstrækninger og dukkede så pludseligt, og kortvarigt, op lavt over elletræerne, inden de slog ned i syd-Pulken. Det gav ikke megen tid til at tælle. Heldigvis var Evert her i dag, så vi kunne arbejde sammen; jeg talte flokkene, han spottede og styrede kliktælleren, indtil hans fingre blev så stive af kulde, at noterigen måtte fortsættes med papir og blyant - i lommelygtens skin. Det blev til 1290 overnattende traner.

I dag er det anderledes. En frisk sydvestenvind har blæst, og siden over middag, trækkende traneflokke "i hastig flugt gennem luften, udstødende deres klagende ligesom manende skrig" (kan du gætte hvor citatetet kommer fra?). Her i den sene eftermiddag flyver de i en stadig strøm mod Pulken. Det bliver nok noget mere end 1290 i aften. Radioindslaget har vist haft sine lyttere, for mens Pulknes parkeringsplads hidtil har stået gabende tom, og jeg selv stort set har været ene hane i kurven, er her i dag gansk mange mennesker, så vel som biler. Forårsbebuderne ankommer: Stor regnspove, pibeand, 500 mm telelinse.

Jeg nåede i dag ikke selv ud at tælle traner, maleriet ovenfor gjorde knuder (det var himmelen som ikke ville som jeg), så jeg sad ved tegnebordet. Da jeg kvart over seks kiggede op, stod to mørke skikkelser på marken. To elge! Det ligner en hun og en han. Det havde jeg alligevel ikke ventet, for ingen elge har ikke vist sig her i vinterens løb. De vedblev at græsse i vinterafgrøden indtil mørket sænkede sig, og går vel derude endnu.

ET SOLSTREJF I EN VANDPYT

Pulken 13. marts 2019

Årh hvor har det blæst i dag, og da man syntes, at det havde blæst rigeligt, blæste det endnu mere, så birketræets lange fingre rakte vandret ud i det blå. Og på gulvet har jeg dette her enorme maleri, og jeg er bange for det. Altid skal man være i kontrol. Hvor stor er en sanglærke i forhold til en vindrossel i forhold til et fyrtårn? Det går der uger med at få på plads, og så skal der pludselig maling på. Kæmpestore akvarelflader, hvor alle de mange små fugle skal udelades, mens man arbejder sig mod et vibrerende sort. Og man skal være i fuld kontrol.

Den gang jeg spillede musik, havde jeg et sted hvor jeg kunne slippe kontrollen, og jeg har stor lyst til at gå ned i tørrekælderen og plugge ind – og jeg er en god guitarist – jeg er hverken Paco de Lucia eller Yngvie Malmsteen, men jeg spiller den mest møg beskidte tråd øst for Mississipi, du skulle prøve at høre det en gang. Men så er der bare det med båndoptageren, som er ved at falde hen i recorder grot, og det var jo ikke dén, men mig, som skulle slippe kontrollen. Man kan ikke regne med noget.

Så ind imellem maler jeg disse her små billeder, hvor min blyants- og penselskrift er helt frisat. Det skal ikke noget, og kan derfor ikke mislykkes. Billedet her (ovenfor) kunne vi kalde et solstrejf i en vandpyt. Nok herfra.

Det store maleri på gulvet er garanteret hemmeligt, så det får man ikke at se endnu. Men her er to af de skitser, som ikke blev brugt. hvilket måske fortæller lidt om hvor ekstremt hårdt der bliver arbejdet, her i reservatet.

1420 TRANER TIL OVERNATNIG

Pulken 12.03.2019

Jeg har været væk fra Pulken siden i fredags, og ankom i dag midt på eftermiddagen. Det var sådan omtrent på det tidspunkt, hvor solen endegyldigt tabte kampen, og efter at have blændet lidt i sydvest, måtte vige for skydækket. Traner i luften var her nok af. Allerede på turen her til så jeg faktisk en trækkende flok, og i Pulken gik trafikken hid og did, mens vel en 80 stykker stod på engen. Det gav en vis forventning om en god aftentælling.

Den overtrukne himmel med traner på var i midlertid smuk, og jeg skyndte mig at male udsigten fra mit tegnebord. Ved kvart i sekstiden gik jeg ud for at lave en overnatningstælling. Der var langt flere traner end jeg havde forventet, og tællingen måtte begyndes forfra tre gange, hvor jeg den sidste gang fik den idé, at strække en finger for hver hundrede fugle. Det er simpelthen ret svært at tælle, når man prøver, at få et overblik over hvor mange fugle der er på engen, samtidig med at man holder øje med indflyvende fugle - og hvor de lander. Det kan der let gå kuk i.

Det overskyede vejr var nu blevet til finregn, og det var en kølig fornøjelse at blive stående, for det skal man jo, og vente. Kl. ca 18:20 kom den sidste flok ind fra sydvest, som temmelig udflydede klatter i tusmørket, og kl. 18:25 afsluttedes tællingen. Da var 1420 traner gået til overnatning i Pulkens fladvandede søer.

Vi skriver i dag den 12. marts, og 1420 traner er et godt tal for datoen. Jeg mindes stadig, da Evert og jeg, for et par år siden var helt væk over 700 den 16. marts; det var "sansløst", så måske bliver det hele tidligt i år? Hvordan det end bliver, så er Pulken ikke et sted, som giver alt fra sig mens man holder oppe på Härnestadsvägen med motoren i tomgang. De 193 arter jeg har set her, har jeg måttet slide for; det betaler sig at give lokaliteten tid, og være vågen.

7.-8. MARTS 2019

Dagen i går begyndte med finregn, dis og en let sydvestenvind. Nu 21 gravænder på engen, stadig den store tornskade og så fire syngende stære i birken. Stærene havde åbenbart været ved stranden i vinter, for til en begyndelse forvirrede det mig, at høre lille regnspove og strandhjejle kalde fra birketoppen. Ved halv ti tiden opdagede jeg en vandrefalk, som sad nede ved åen i et dødt elletræ.

Man kan måske få det indtryk, at jeg render og kigger på fugle hele tiden, det er i midlertid langt fra tilfældet. Dagene går med at arbejde, så kl. 15 blev jeg overrasket, da jeg kiggede ud over Pulken igen, og så en blændende sol lavt i sydvest, mængder af sangsvaner i kæret og 45 traner på engen. Vandrefalken sad der endnu. Kom ud og mærkede søndenvinden, nu fra stik syd og hård. Senere kom endnu flere traner og svaner og jeg måtte ud og tælle - 165 traner og 220 sangsvaner er en meget sjov kombination. Det første er et ret højt tal så tidligt, det andet et ret højt tal så sent.

På vej hjem igen fik jeg en snak med Göran Frisk fra Ängagården. Der er ikke sået endnu, kunne han fortælle. Markerne er endnu for våde. En helt anden ting: Göran Frisk har bygget et skjul hvorfra man kan se ørne og glenter m.m. på helt nært hold, det kunne jo egentlig være sjovt at prøve, tænker jeg. Det koster et eller andet, der er toilet og soveplads og så kunne min timing ikke være dårligere, for det er pr. i dag lukket for sæsonen. Men han åbner igen til oktober. Han har en hjemmeside: https://friskensgomsle.se

I dag har det bare blæst helt forskrækkeligt. Havestolene har væltet rundt.

6. MARTS 2019, PULKEN

Sort glente og elletræer

Slet ikke nogen dårlig dag. Skønt næsten overskyet formåede solen nu og da at bryde igennem. Det var i løbet af formiddagen; senere tog skydækket til, og nu, kl. 18:40, regner det. Dagen har været mild med syd-sydøstlig vind. Traner er trukket nordover. Minimum syv flokke, den største på 20 stk. Det er stadig kun den 6. marts, så antallene er modereate (i alt 55 trækkende), men her til aften gik alligevel 81 til overnatníng i Pulken, mod gårsdagens 11.

En stor tornskade sad flot i toppen af en spinkel tjørn, ovre i stendiget allerede, i morges, og i dagens løb er den flere gange dukket op i synsfeltet. To havørne har været forbi, og 74 blisgæs, 11 bramgæs og et halvt hundrede grågæs har græsset i engen hele dagen. Gravand er kommet, 7 stk, viber synger over kæret, sanglærker stiger til vejrs, når man panorerer over landskabet. Det er dejligt, tidligt forår, og elletræerne står tunge af rakler og gløder.

Desuden to ganske usædvanlige observatioer, nemlig sort glente i Pulken og tyrkerdue oppe på Allebodavägen i Härnestad. Begge sjældenheder, om end på hver deres måde. Den sorte glente sås kortvarigt, men fint, nede over syd-Pulken 10:07. Der har overvintret en sort glente i området. Oftest har folk rapporteret den fra Yngsjö Kapel, men den 12. februar så jeg sort glente både i Pulken og lige vest for Everød. Det kan udmærket være det samme individ, som også var omkring Pulken i dag, og i øvrigt mit fjerde fund af arten fra haven.

Tyrkerduen yngler i Ripa, ca 1km fra Härnestad, men at se den i Härnestad hører til undtagelserne. Jeg har blot set den én gang i haven – på 12 år! - og jeg tror faktisk, at dagens tyrkerdue blot er den anden jeg ser i Härnestad, inkl. den fra haven.

Udstilling

Vist udstiller jeg også i år, datoer og tider følger. Jeg ser lige foråret an (oven på sidste års virkelig kolde afvaskning), før jeg beslutter mig for de endelige detaljer, men kommer til at annoncere det her på bloggen, Foreløbig tegner året heldigvis normalt, så jeg ser heller ingen grund til at tyvstarte. Mon ikke det bliver noget i stil med 20. marts til 10. april?