ER DER TRANER I PULKEN I PÅSKEN?

 

Den 6. april blev dagens bedste fugl en pibesvane.

I dag har landskabet lignet det normale for årstiden. Engen har nemlig været dækket af traner i tusindevis og da her nu bliver fodret, er jeg ganske sikker på, at den situation vil bestå henover påsken. Det vurderer jeg ud fra, at her er talt ca 6800 traner samt ud fra, at de enkelte fugle raster mellem en enkelt dag og ca tre uger. Der må således være en hel del, som får lyst til at blive en tid, inden sidste etape af rejsen mod ynglepladserne mod nord.

I dag har vi haft besøg af en delegation fra Kranichschütz Deutschland. Jeg fik luftet mit skoletysk, og de kunne berette, at de fleste traner nu, langt om længe, har forladt Tyskland. Gross Mohrdorf har endnu omkring 3000, og der er også flokke i Diepholz m.fl. steder. Der er således ikke ret mange fugle syd for os. Trækket er gået hurtigt i år, det er nærmest gået hen over hovedet på alt og alle. Det var sent til at komme i gang, og antallet af rastende fugle har været en hel del under normalen, både i Pulken og da især i Hornborgasjön. 

Foråret er i det hele taget præget af sene ankomstdatoer. Således ankom f.eks. storspove i går, og to nordtrækkende hvide vipstjerter, som sås i dag, blev årets første for mit vedkommende. Det gør dog ikke så meget, for hidtil har det været et spændende forår. Det kan jeg ikke mindst takke de mange bramgæs, som er begyndt at raste her, for. Først trak de en hybrid blisgås x bramgås med sig, så en super fed rødhalset gås. I dag har det mest spændende været en pibesvane, som rastede hele formiddagen. Pibesvane har i nogle år været et sjældent syn i Pulken, så den var jeg glad for. I går morges paukede en rørdrum kortvarigt. Som vanligt fra den store rørskov ovre i Yngsjön. Jeg har ikke hørt den siden, så måske var det blot en trækgæst. En anden fugl, som man altid konstaterer med glæde, er sølvhejre. Enkelte lægger vejen forbi Pulken nærmest daglig. Fiskeørn og rørhøg er kommet og så er her virkelig mange krikænder. Jeg talte f.eks. 578 stk den 3. april, og det er lige ved at jeg tror, at det skan være ny rekord.

Storkene har endnu ikke taget redeplatformen i besiddelse, men de lægger ret ofte vejen forbi og lander på den, så det er i hvert fald et sted, som de har med i deres overvejelser  angående familieplanlægning.

 

RØDHALSET GÅS I PULKEN OG TRANE-NYT

 

Det forlyder at tranefodringen begunder i aften. Der har været tilbagevendende rygter om at fodringen af traner i Pulken skal begynde, men i dag virker det mere sandsynligt end før, da kilden er "tranvärderna" - guiderne i blå jakker, som står ude ved fugletårnet. Vi får se. 

 Politiken er jo, at her ikke bliver fodret før landbrugerne begynder at så markerne til. Før da, kan tranerne alligevel ingen skade gøre på afgrøderne. Det som har gjort det umuligt at få afgrøder i jorden i dette kolde forår er, at markerne endnu er for våde til at kunne bearbejdes. Men som sagt, måske begynder de alligevel i dag.

 Traner er her ellers nok af, men eftersom der ikke fodres i Pulken, skal man i dagtimerne opsøge dem ude i agerlandet. Det kan udmærket gøres langs Everöds Ängaväg og ved Yngsjö Kapell. I Pulken er der stort set traner hele tiden, men i dagtimerne kun i ringe antal - lige nu f.eks. 153. De overnatter her, som de plejer, og ankommer til Pulken i tusindvis hver aften fra omkring solnedgang. Fra daggry og ca en time frem står tranerne stadigvæk i Pulken, men snart efter flyver de ud i agerlandet for at fouragere.

Man kan således sagtens se mange traner, men man må være forberedt på enten at opsøge dem ude i landskabet, eller på at lægge sit besøg i Pulken enten tidligt eller sent på dagen.

Men her er da så sandelig nok af fugle, og en art som i år forekommer i usædvanlig mængde i Pulken er bramgås. Der er talt op til ca 6000. I formiddag fløj de omkring som en lavthængende, hvid sky, hvorefter de alle landede ude i søen. Jeg gik i gang med at tælle dem, for de lå godt. Da jeg var nået til 2800, ca halvvejs gennem flokken, opdagede jeg en rødhalset gås, og så var det slut med den tælling. Rødhalset gås var en ny og længe ventet matrikelart/tomtkryss og ny ædelart.

Jeg er lidt i tvivl om aldersbestemmelsen af den rødhalsede gås. Den havde to tydelige og et ret svagt vingebånd. Det synes jeg peger lidt i begge retninger, så jeg har noterer den som 2k+. Jeg så den igen her til aften, ca. 17:40 - 18:00, hvor den gik lige på den vestre side af stenrækken ved parkeringen. Denne gang så jeg den på helt nært hold. Det kunne konstateres, at den havde lyse spidser på de store hånddækfjer - hvis det kan bruges til noget. De to vingebånd på greater og median coverts var igen meget tydelige, mens båndet på lesser coverts var svagt. Jeg hælder lidt til, at fuglen er adult. Klokken 18:00 lettede den sammen med nogle tusinde bramgæs og fløj over på nordsiden af Graften. Den går formodentlig til overnatning i Pulken i aften, og bør være pp i morgen tidlig.

Det er højvande i åen og i syd-Pulken er engen oversvømmet. Der nede ligger de fleste ænder i disse dage, så de er svære at få styr på. Ellers er her i dag et par rødben, og det er faktisk kun anden dato med rødben her i år. En sen ankomst er engpiber, som først her til morgen sang ude over marken, for siden at lande på sin sædvanlige plads på hegnstråden nede ved stenrækken.

RETTELSE: JEG HOLDER ÅBENT SOM VANLIGT OGSÅ 29. MARTS

Jeg har er kommet til at annoncere, at jeg holder lukket den 29. marts. Det tager jeg i mig igen! Der er åbent som sædvanlig kl. 10:30 - 17. 

I dag, hvormed jeg mener 28. marts, selvom det nu er over midnat, har jeg været ude for at se lidt andet end gæs og traner. Jeg har ikke spildt tiden, men har bl.a. brugt dagen på at skitsere småfugle. Billedet ovenfor er en feltskitse fra i dag.

TRANEPROGNOSE FOR DEN KOMMENDE UGE - SAMT STORKENYT

 

Det er altså et lidt underligt forår. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad der er gået af tranerne. For at tage det fra begyndelsen, så havde jeg regnet med, at de ville komme temmelig sent i år. Af samme grund udskød jeg åbningen af min forårsudstilling til 24. marts. Jeg plejer at åbne ca en uge tidligere. At tranerne kom sent, kom til at holde stik, men nu synes jeg bestemt, at her burde være kommet flere. For tiden er her i omegnen af 4000. Normen er, at der hvert år kommer en eller flere dage, hvor trækforholdene er optimale, og på sådanne dage ankommer tusindvis af traner. I år er det ikke indtruffet, selvom vejret egentlig har været ganske udmærket. I snart to uger har venstenvind været stort set enerådende, og vestenvind skal der til, for at tranerne finder vej til Pulken i større tal.

Så må jeg jo prøve, om jeg kan sætte fingeren på, hvad der har været galt. Det eneste jeg kan komme på er, at vinden har været for kraftig. Jeg vil mene, at vindstyrken er en faktor, som vil betyde mindre og mindre som dagene går. Nu skriver vi 26. marts og det betyder, at tranerne begynder at have lidt travlt. Ud fra disse betragtninger burde der f.eks. i dag kunne ankomme mange traner til Pulken. Vejret her i Pulken er lige nu som følger: Frisk til hård vind fra VSV, ingen nedbør, god sigt >10 km og 6/8 skydække.

Det er i hvert fald på tide, at forsøge sig med årets første trane-vejrudsigt. Den tilsiger, at alle dage frem til og med onsdag i den kommende uge byder på næsten optimale trækforhold for tranerne. Det gælder til dels også i dag, hvor Stettin og Rügen dog har haft overskyet vejr. Mandag og tirsdag tilsiger vejrudsigten svag til jævn vind fra VNV-NV samt vekslende skydække med indslag af sol. Onsdag bliver vinden nordlig på Rügen, mens vejrudsigten for Stettin til gengæld er optimal. Så er spørgsmålet naturligvis om tranerne p.t. befinder sig i Nordtyskland eller ”på Nordpolen”.

Nå, der ankommer i hvert fald traner lige nu, hvor klokken er blevet 11:55.

Et PS bliver nødvendigt: Nu klokken 12:50 er der igen stork oppe på mit tag. Denne gang en fugl, som jeg ikke mindes at have set før. Dens farvering så jeg kun kortvarigt, da den gik nede i engen, og nu vil jeg gå ud i haven igen, af frygt for at skræmme den væk. Men den står altså oppe i redeplatformen nu, og så vidt jeg opfattede det er dens farvekode, på venstre tibia, regnet fra oven, gul-rød-sort. På højre (?) tibia sad en sort ring med nummer. Det er nok ved at være på tide, at fortælle historien om storkene, men det må blive ved en senere lejlighed. 

Jeg kan tilføje, at "Storkenyt" er mit øgenavn for DOF's blad Fugle & Natur - og det er ikke pænt ment. Nu er jeg så altså selv blevet kolportør af storkenyheder; sådan kan det gå.

VINTERFÅGELMATNING ÄR THE SHIT!

 

 

Overskriften er et citat, som jeg snappede op i forbindelse med baltimoretrupialen, som endnu befinder sig i nordvestskånske Förslöv, og da det er kloge ord, kan de ikke siges for tit.  Nu er den gal igen, og denne gang måtte jeg til Vollsmose, en fuglelokalitet som vel ikke behøver nærmere præsentation. For svenske læsere kan jeg uddybe, at det er Danmarks svar på Linköping - jeg ved jo, at I opererer efter en lidt anden skala i Sverige, og der kan vi jo ikke rigtig følge med.

En ting, som jeg med stolthed kan sige
at jeg selv har en aktie i er, at et nyt, helt nødvendigt, supplement til feltudrustningen er blevet introduceret; nemlig wienerstigen. Vi skal igen tilbage til trupialen i Förslöv, for i forbindelse med at jeg twitchede den, blev jeg af den lokale fågelklubb i Nordvestskåne opfordret til, at orientere eventuelle danske twitchere om parkeringsforhold og den slags. I Förslöv erfarede jeg, at høje hække var en udfordring, så i min orientering til de danske fuglekiggere anbefalede jeg, at medbringe en skammel. Det blev taget til efterretning, og der blev endda overkompenseret, idet de tilrejsende danskere medbragte wienerstiger. En af mine favoritkommentarer fra kommentarsporene på FB lyder: "Varför är det bara dom danska skådare, som har med sig trappstege?". Svaret er naturligvis, at de har fulgt min opfordring, og lagt lidt til. Jeg forventer, at fuglekiggere på tur i fremtiden vil få en eller anden til at nynne den gamle sang "Skorstensfej'ren gik en tur".

Turen til Vollsmose blev vellykket. Den sortstrubede jernspurv kom i bogen efter 10 minutters venten. Den er meget sjælden og meget  flot. Virkelig en af dem, som man bare er nødt til at se.

Når sådan en super sjælden fugl fra Centralasien dukker op på et foderbræt i udkanten af Odense i slutningen af marts, kan man godt regne med, at den nok har siddet i nærheden hele vinteren. Andre eksempler på fugle, som har fulgt dette mønster er f.eks. rubinnattergalen i Trollhättan, adskillige sortstrubede drosler og baltimoretrupialen i Förslöv. Wienerstigen er nok kommet for at blive.

SÅ ER STORKEN KOMMET

 

Trækkende vandrefalk 22. marts 2023, Pulken

 

22. Marts 2023.

I dag lidt over middag gik en stork omkring nede i vandkanten. Den drak lidt, rystede sig lidt og gik så ud på det dybe og vaskede sig. Den var også noget tilsølet. Jeg prøvede på at aflæse den, mens jeg talte med Hanne Christensen (ROC's mor). Det var lidt svært at se andet end ringens farve og sort krimskrams, da den jo nu stod i vand til livet. Jeg havde dog set, at den havde orange ring med nummer, samt en metalring. Den kombination har jeg set før. Nemlig på ”vores” stork; en fugl klækket i Skånes Viby.

Lidt senere stod vi i stuen. ”Nu kommer storken flyvende”, siger så Hanne pludselig. Det gjorde den. I lav højde med kurs mod huset, og da den var inde over haven, lagde den an til at lande på hustaget.

Da var klokken 12:33, og så var jeg godt klar over, at det virkelig var ”vores” stork, som var vendt hjem fra de varme lande.

Det næste spændingsmoment, noget som jeg simpelthen var nødt til at finde ud af, var om den var landet på skorstenen, hvor den byggede sidste år, eller på storkerede-platformen, som blev sat op lige før nytår. Vi gav den lige lidt tid til at se på boligforholdene, så kiggede jeg ud. Den stod på redeplatformen – og det er noget jeg er meget meget glad for. Dels har jeg nemlig brug for den skorsten, dels hælder det nu i retning af, at opsætningsoperationen, med lift, møje og besvær, ikke var forgæves.

Storken fløj straks sin vej, da den så mit fjæs, men det er der ikke noget at gøre ved. Hvis vi skal leve sammen, må den vænne sig til folk, for i de næste uger kommer haven til at være fuld af udstillingsgæster. Det må den simpelthen finde sig i, eller finde et andet sted. Men mon ikke den kommer igen – nu er den fløjet tusinder af kilometer med kursen indstillet på Härnestadsvägen 127. Så må der skulle mere end synet af mig, til at skræmme én væk.

Hanne kunne fortælle, at det normalt er hanstorken som ankommer først, så det giver jo et fingerpeg om kønnet. Det giver jo så en vis sandsynlighed for, at ”Vildstorken”, den umærkede fugl, som var anden halvdel af parret i fjor, er en hunstork. Jeg krydser fingre for, at storke-sagaen fortsætter.

Andre obs denne dag var en fed 2k vandrefalk, som trak østpå 11:44. Den kredsede forholdsvis lavt så for en gangs skyld kunne den virkelig nydes i skop. Blot et minut senere trommede en lille flagspætte ovre i Gamla Fåran, her var tre revirer i fjor, efter at arten har været borte i nogle år, så det er da dejligt, at der åbenbart er lille flagspætte i pulken igen i år. 

Om formiddagen kørte jeg en runde for at se hvor tranerne var blevet af. Der stod blot et par stykker i Pulken, og "Grågæssene" var nemlig at vente, og de skulle jo gerne se nogle traner.(der er noget der hedder DOF-ungdom, så Grågæssene må vel være DOF-alderdom?!). Langs vej 118 og på Härnestads marker talte jeg 550. Traner trak desuden over det meste af dagen. Kun få gik ned i Pulken, men om aftenen væltede de ind fra alle kanter, så mange af de trækkende er åbenbart landet i oplandet. Jeg talte dem meget hurtigt ved 18-tiden og nåede straks under 2000. Så kørte jeg mod Danmark. Klaus Malling Olsen havde nemlig skrevet og fortalt mig, at en sortstrubet jernspurv var set i Vollsmose. Det kunne jeg ikke sidde overhørig. På vej vestover fortsatte strømmen af traner mod Pulken. Det er halvsent at tranevåren nu virkelig går i gang, men det er hvad jeg havde regnet med. Marts begyndte koldt.

NU LIGNER DET FORÅR

 

Pulken 14/3 2024. Traner i små grupper ankom fra ca 12:30

 

I går blev den kulde, som har ligget over os i de seneste uger, brudt. Pludselig havde vi 9° C og en vild vestenvind, og det satte gang i tranetrækket. I det små, så klart, det er endnu ret tidligt på sæsonen, men på markerne langs Everöds Ängaväg rastede dog 129 stykker, og enkelte småflokke kom indtrækkende mod Pulken i løbet af eftermiddagen. Den hårde vind gjorde, at de kom lavt, faktisk under trætopshøjde.

I dag er vejret fortsat mildt, og i forhold til i sidste uge, hvor sangsvaner og gråænder var næsten enerådende, er billedet helt ændret. Årets første knarand er ankommet, og krikændernes ”plytt”-kald høres hele tiden. Også pibeænderne er ankommet, der hænger lærker under den grå himmel og stærer i hundredevis spadserer omkring, og skiftes til at gå forrest. I formiddag for alle Pulkens fugle til vejs under vild opstandelse. Den havørn, som daskede forbi, som de gør så tit, syntes jeg ikke kunne være forklaringen, og efter lidt tids afsøgning af himmelen opdagede jeg den virkelige grund: En duehøg. En time senere kom duehøgen forbi på ny, med samme virkning.

Siden ved halvettiden i dag er traner i mindre grupper kommet indtrækkende fra øst. Frem til kl. 14 blev det til 3+4+5+5+7+8+5+17+7+2+4. Den talrække kan måske give et billede af, hvordan dette tidlige træk ser ud. I dag er vestenvinden knapt så hård, så de har mere højde end i går. 

Ved 18-tiden cyklede jeg ud for at følge indflyvningen af overnattende traner og svaner. Optællingens resultat var 409 traner og 215 sangsvaner. I det sidste lys landede bramgæssene. De kom i én tæt flok, og landede lige nedenfor fugletårnet.

Kort sagt ser det ud til, at Pulken er ved at ryste vinteren af sig. Endnu er vi lidt bagud, f.eks. med tanke på, at her i fjor rastede 1000 traner allerede 10. marts. I år har kulden lagt en dæmper på det hele, men med dette første varmepust fra sydvest ligner årstiden nu sig selv; tidligt forår.

FORÅRSUDSTILLING 2023: 24. MARTS - 16. APRIL, ÅBENT/ÖPPET 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN!