Mandarinand

Jeg sad lige og læste mine egne gamle indlæg igennem. Da jeg kom til mandarinandrikken i Ronneby Å, kom jeg i tanker om en samtale vi havde i sidste uge. Om ænder. Jessica påstod, at vi altid kun så gråænder i Ronneby Å. "Nej", sagde Ingeborg..."der var også - appelsin!"

Birds of Bolivia - rope shown

When you get around to the buteonine raptors, you know that you are in for trouble. Looking at the "to do list" seeing that you are about to illustrate a species called Buteo polysoma will reassure you, that you should have tried to get assigned to painting tanagers in stead of raptors.
Well, I am now down to two Buteo-species lacking, but the Micrastur are lurking around the corner!

Here is my last "plate", illustrating three (or four) bolivian Buteos.

Birds of Bolivia

Work is progressing, lately I have been painting buteonine raptors, wich allows me to work quitw fast. I must say, that I am more used to buzzards than to ostriches, not least thanks to the fact, that I am currently working on a book about the raptors of Denmark as well.

Here is my latest accomplishment, incl. swainsons', savannah, harris, and road-side hawks.

Sandsynligvis noget calidus...

27.11.12
Der er en farlig gåsesnak ude i Pulken i aften. Det er sædgæs som dominerer koret, men enkelte blisgæs blander sig. Der er kommet markant flere gæs, end her var for blot en uges tid siden. I skumringen talte jeg mindst 600 sædgæs, som fløj ind fra sydøst. De tilbringer dagene på markerne mellem Helge Å og Åhuskärr.

I Pulken derimod, ses for tiden næsten ingen gæs i dagtimerne. Gæssene går i den spirende sæd - måske gemmer de enggræsset til senere? Idag f.eks. 374 bramgæs ved Sjögård, hvor også storkebanden holder til. Sådan lidt hurtigt talte jeg idag 21 projektstorke derovre. De skal nok til at tænke på at komme afsted, hvis ikke storkeprojektet skal igennem en ny prikkerunde...

Men det mest spændende i dagens løb har alligevel været en ung vandrefalk, som jeg opdagede siddende i et elletræ vesterude langs Helge Å. Jeg stod i haven og tjekkede Pulken, som jeg gør så tit; det var hurtigt gjort, for der var ikke andet end et par musvåger, som sad langt ude i vest-Pulken. Den ene sad med halvt udbredte, hængende vinger, hvilket fik den til at se stor ud, så jeg satte lige teleskopet på den, for at sikre mig, at bestemmelsen var korrekt - og det var den, men oppe i et elletræ nærved sad en mindre, hvidhovedet rovfugl, som godtnok lignede en vandrefalk, uden at være aldeles ulig en blå glente. Dén måtte jeg lige zoome ind på og det var rigtignok en vandrefalk, men den lyseste vandrefalk jeg nogensinde har set. Hovedet var stort set hvidt, med fremtrædende, sort banditmaske. Issen var blot svagt stribet, nakken lidt kraftigere tegnet, men med en stor, snehvid plet. Hele hovedets og undersidens bundfarve var kridhvid, og så ud til at være fuldstændig uden gyldenbrune indslag. Markant var også den lysegrå, blot let, koldt bruntonede overgump. Vingerne var koldt gråbrune og halen markant båndet. Mærkeligt. "Sandsynligvis noget calidus". Det er sjovt at skrive, for det er nærmest et mundheld; en jingle som betyder Klaus Malling Olsen og det siger jeg ikke for at gøre mig lystig på Klauses bekostning, for det er det eneste fornuftige at sige til en lyshovedet vandrefalk - og nu er den vittighed forklaret og lagt i graven. Men jeg mener det sgu'.

Der er langt fra min have til elletræerne ved Helge Å, så jeg sprang ind i bilen, i håb om at se fuglen bedre ovre fra Vittskövlevejen.
Men fuglen var fløjet. Fandens; man må faktisk slet ikke bestemme calidus-vandrefalke, så et dokumentationsfoto til at hjælpe efterbestemmelsen havde været vældig godt at have. Derfor siger jeg heller ikke, at det var en tundrafalk, som er racens danske navn, men den må betragtes som en meget god kandidat.

Jeg kørte hjem igen, men ville lige se, om falken mon var kommet tilbage. Det var den ikke, men pludselig hørtes traneskrig fra syd, det er sent, og kan blive årets sidste, så jeg rettede kikkerten mod sydpulken, hvorfra en stor fugl kom flyvende mod mig i silhouet - sølvhejre!

Sølvhejren landede midt ude i kæret, hvor den stod som et lys i den grå dag.

En times tid senere, nu er vi fremme ved klokken 14, var falken tilbage i elletræet og ovennævnte ekspedition gentog sig i detaljer. Men fuglen lader jo til at synes om Pulken, så jeg håber virkelig på at få et billede af den. Giftigt udseende eller ej, den kommer ikke længre uden foto; jeg ringede til Rolf for at høre, om han havde nogle tips til bestemmelse af calidus: "Ja; GLEM DET".

Handbook of the birds of Bolivia

After working on illustrations of plant species from Greenland my attention is now shifting back to the birdlife of Bolivia. A new working session is beginning, and this time hopefully we will complete the work, so that the book can be released.

I am assigned to, among others, hummingbirds, parrots, nightjars and allies and, as this illustration shows, tinamous. It is great being back working with museum specimens, field notes etc. trying to squeeze as much information out of the material as possible. Often I have to base my interpretation of the bird skins on photographs and field observations of related species. This is partly due to the rarity of certain species, but also, when you are in the field, observations are often brief and when it comes to e.g. tinamous merely seeing and identifying the bird is often what must be regarded as a "good observation". It is a question of adding up ones experience and trying to get to grips with things like e.g. how the birds move. How do e.g. Tinamus-species place their feet? Do they raise the crest? How do they move their heads? All these things one has to learn during field observations and sketching and later one can try and look at photographs to determine if what they show correspond with ones "feeling for the bird". I have noticed, that photographs taken under field conditions in dense rainforest often shows the bird much grayer than what you experience in the field and when examining specimens. As you can see much of the work involved when illustrating a book is a process inside ones head.

But loads of material coming out from this process certainly exists, e.g. in the form of sketches, and not least in the form of photographs showing branches, leaves, flowers and little blurry birds in the darkness of neotropical forest cover.

And also in the form of photographs of bird specimens. During my research I have build quite a large collection of photographs of south american bird specimens, wich I should like to make available on the www for other people as well, but that will require something more than this blog.

four bolivian tinamous. The lower two from this week, the upper two from 2010
Andean-, red-winged-, huayco- and black tinamous.

Huayco tinamous photographed at Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm.

tofte-hjort.com

Nu har Jessica og jeg fået en hjemmeside, hvor vi præsenterer resultatet af vores efterhånden ret omfattende samarbejde. Der er gallerier med diverse eksempler på informationstavler, illustrationer og pågående projekter.

Adressen er:

tofte-hjort.com

Jessica and I now have a web site, where we present our work - e.g. nature information plates and illustrations. There you can also se "snapshots" presenting work in progress. 

The address is:

tofte-hjort.com 

Pulken styre!

Ja,ja,ja. Men det er federe uden "r"
Puha - en dag som gik op i birding. Da jeg alligevel vågnede ved daggry gik jeg ud. Finkerne tonsede igennem. Sangdroslerne rastede flokvis på marken og traner, bramgæs og de første blisgæs trak allerede i den årle morgenstund. Rødhalse tikkede i hækken, gransangere kaldte og der var kort sagt stuvende fuldt af fugle.
Vinden var i sydvest og som sædvanlig, når vinden ligger i den sektor, var småfugletrækket voldsomt. Jeg gik ud i Pulken og gik først ind i den våde eng i nordpulken, hvor jeg hurtigt trådte en dobbeltbekkasin op. Kort efter lettede en ordentlig karl af en bekkasin - med vingebulder og fuldstændig kontrastløs underside - for fødderne af mig. Hvad fanden? Den kaldte et underligt kort kvæk og fløj lavt og lige, for at smide sig ret snart. Den skulle jeg for en hver pris træde op igen og jeg styrede direkte mod den del af engen, hvor den var gået ned.

Jeg havde ikke gået mange skridt, før jeg lettede tre enkeltbekkasiner - normalt er jeg lykkelig for én, men her var en hel flok. Jeg havde imidlertid travlt og fortsatte rundt om den lille sø i nord-Pulken og trådte snart den formodede tredækker op igen. Undervingerne virkede ensfarvede, bugen ligeså og selve fuglens masse og tyngde var slående.

Fuglen eftersøgtes igen og undervejs stødte jeg på et nyt lokalhit: En rastende rødstrubet piber, for blot anden gang i min tid i Pulken.

Det lykkedes mig at træde tredækkeren op igen. Halen halen sås fint - kort sagt to hvide trekanter med mørk midte, men jeg kunne ikke se de forbandede vingebånd. Kun sås definitivt hvidt bånd på median coverts. Jeg kunne heller ikke rigtigt forstå at fuglen kaldte. Jeg havde en idé om, at tredækker var tavs som en brushane.

Vel hjemme måtte jeg lige tage mig af en stakkels sangdrossel, en ud af mylderet, som sad og sundede sig på terrassen efter et møde med min havedør. I diverse bøger kunne jeg nu læse, at tredækker faktisk har "et kort bøvs" når den letter. Jeg var nødt til, at se den fugl igen.

Derfor gik jeg ud igen og fandt fuglen, hvor jeg først havde trådt den op. Igen sås den kontrastløse underside og undervinge tydeligt. Fuglen var igen påfaldende tung og stor og vingerne buldrede når den lettede - jeg fik associationer til tjur.

Nu var jeg helt sikker - tredækker!

Sommerfugle i Pulken

Strandhjejle, Äspet 25.07.12

Altimens jeg i den senere tid har været optaget af hjejler, har jeg altså osse været optaget af sommerfugle. Købte Sveriges Fjärilar, som på forsiden praler af at være "En fälthandbok över Sveriges samtliga dag- och nattfjärilar". Hurrah? Forkert. Det er kun såkaldte "storsommerfugle", så det svarer vel sådan cirka til Fugle i Felten uden spurvefugle.... Vær så god at gå igang med dét. 

Men, i al fald, nedenfor ses en serie fotos af sommerfugle som alle er fra Pulken, juli 2012.

Eulithis mellinata

Eupithecia succenturiata

Eupithecia venosata

Eurrhypara urticata

Gagitodes sagittata

Hemithea aestivaria

Hypena probiscidalis 

Hypena probiscidalis 

Hyponomeuta evonymellus

Lomaspilis marginata

Perizoma alchemillata

Phalera bucephala

Plemyria rubiginata

Spilosoma lubricipeda

Ubestemt

Xanthoroe quadrifasiata

Apamea lateritia

Arctica caja

Camptogramma bilineata 

Camptogramma bilineata

Camptogramma bilineata   

Cerapteryx graminis

Chiasmia clathrata

Cidaria fulvata

Cybosia mesomella

Diacrisia sannio

Højtryksvejr

Et solsvedent blik fra stenten i syd-Pulken mod vest. 25.07.12

Nu begynder der igen at være mange fugle i Pulken. På denne solsvedne julidag rastede ca 1660 fugle i syd-Pulken ved en optælling midt på dagen. Talrigste arter var, som vanen tro på denne årstid, grågås (800), vibe (570) og stær (250) - suppleret af trane (41), huldue (8) og klirer i ret ringe antal (tinksmed 4, rødben 3 og hvidklire 1).

I højtryksvejr med strålende solskin raster der sjældent mange vadere i Pulken, når man lige ser bort fra vibe. Anderledes forholder det sig under frontpassager og især i regnvejr. I den slags vejr kan man pludselig se vadere af mange arter. Den 19. juli var sådan en dag. Efter et par voldsomme regnbyger rastede pludselig 12 vadefuglearter i syd-Pulken, bl.a. hele fire rylearter, nemlig almindelig- (16), krumnæbbet- (4), temmincks- (2) og dværgryle (1). Samtidig rastede iøvrigt 800 almindelige ryler i Äspet.

Fugleunger og blomster

Ung stor kobbersneppe og svaleklire i sidelys, syd-Pulken, aften 04.07.12

Var i aftes en tur nede i syd-Pulken, hvor resultatet af kobbersneppernes anstrengelser, en flyvefærdig ungfugl, stod i det lave vand sammen med forældrerne og diverse klirer. Det er skønt nok, at de endda har fået en unge på vingerne. Det har ikke været let, at dømme efter forældrenes megen skælden ud på rørhøge, krager og ravne. De må også have mistet et par unger eller tre; nægter at tro, at ungen var enebarn fra begyndelsen. 

På denne årstid får man et indblik i, hvilke fugle som har ynglet i nærområdet. Arter som jeg ikke har set i et godt stykke tid dukker op i haven; sumpmejse, en gærdesangerfamilie, en ung lille flagspætte; og  i Pulkens sydvestlige ellelund stødte jeg på tornskaderne med nyudfløjne unger. Hernede, længst i syd hørtes tre karmindompapper synge på én gang. Foreløbig har jeg således i år kunnet konstatere mindst 5 syngende hanner og en hun, hvilket ligger på linje med de foregående år. 

Modsat sædvanen er der ikke køer i vænget langs Pulkens østside. Det er meget interessant at se, for en række planter har fået chance for at komme ordentlig op, og man ser en meget fin overgang fra tør eng med bidende stenurt, segl-sneglebælg og almindelig pimpinelle til våd eng hvor tidlig skjaller er under indvandring.

Der er til gengæld græsning på den sydøstlig skjallereng i år. Det er noget nyt og jeg håber det kan standse den tiltagende indvandring af rødel som er igang. Eneste synlige forskel i forhold til tidligere år er dog, at det nu viser sig at engen huser store bestande af sump-hullæbe; hele 282 planter har jeg talt. Mange blomstrer og endnu flere står i knop og det er smukt at se sump-hullæberne stå i fuldt flor side om side med hjertegræs, skjaller og pukkellæbe. Det er faktisk knock-out smukt. Pukkellæbe er også i år så talrig, at jeg ikke gider forsøge en optælling. For nylig satte jeg mig i engen og tjekkede en radius på ca 10 m i kikkert og talte 220 Pukkellæber. Dertil kan man så lægge dem jeg ikke fik øje på og gange med sit skonummer. Det må være et firecifret antal.

Äspet styre!

Adult stribet ryle, Äspet 02.07.12, tegnet efter hukommelsen samme aften.

Ja, jeg ved godt, at styrer staves med "r" i enden; men det er sjovere uden! ligesom "af helveds til" også forlener kraftudtrykket med en sødme, som den korrekte stavning helt mangler. Äspet styre!

Her er en lille beretning som jeg skrev på microbirding.se igår - det er derfor det er på svensk - efter endnu en succesfuld tur til Äspet:

"Drog till Äspet idag medveten att det fanns ett claim på tuvsnäppa från igår. Känner dock inte Tobias (som stod for claimet), så jag förväntade allt från inget tills vad som helst. Två för mig okända skådare var på väg ut när jag anlände. Jag kollade kentarna (splitterne) varav det fanns 108 stycken igenom innan jag anlände till tornet och sen började jag bläddra genom kärrorna (alm. ryle) - när en kille vid namn Ronald sa, att han hade en "kandidat". Kom snabbt på "kandidaten", som genast såg ut som tuv/spetsstjärtad, men jag var lite nervös att jag kanske hade fått mitt omdöme färgat av gårdagens claim på tuvsnäppa, så jag sög mig fast på fågeln som en fästing och försökte få tag i en skådare med "körkort till rariteter", som min kompis Rolf Christensen i Skagen skulle uttrycka det. Fågeln gick på detta tidspunkt på ganska långt håll (kanske 150-200m?) borta i utloppet. Den gyllene färgan, hjässan som inte visade kastanjbrunt samt finstreckad bröst i skarp kontrast till renvit buk tydade allt på tuv. Ronald stack för att hitta en bok medan vi var två stycken som höll koll på fågeln. Det dröjde en bra bit innan jag lyckades se de oranga benen och då blev jag övertygad om att det rörde sig om tuv (när man kan se benfärg kan man osse se evt kastanjbrunt samt div. detaljer) och larmade den ut på KRIX-larmet. 

Typiskt nog lyfte fågeln, efter att hava födsökat i lugn och ro i utloppet i min. 20 minuter, bara 4 minuter innan Greger anlände. Det var lite knepigt, medan Greger visade oss brushane, juvenil kärrsnäppa etc, men som tur var, hade tuvsnäppan bara kommit närmare och rastade nu på runt 60 m håll. Det skulle dock bli bättre, för sedan flög den inn på runt 30 meter håll och sågs hyfsad som fan." 

Særligt efter at der er kommet kreaturer i Äspet er lokaliteten blevet top-giftig. Fra perioden efter indført græsning kan jeg lige umiddelbart komme i tanker om hvidrygget ryle, to thorshaner, sibirisk hjejle og nu stribet ryle, men også odinshaner ynder stedet og kærløber er nærmest fast inventar. Ved et besøg skal man huske at tjekke mudderet omkring udløbet fra Korran, som lagunen hedder, igen og igen. Det er præcis dér de sjældneste vadefugle har foretrukket at holde til, og de kan let gemme sig. Bliv længe på stedet og tjek alt! Glem ikke at tjekke Karet, skæret ude i havet. 

Gårsdagens fugleliste kom, trods det at jeg arbejdede hele dagen, op på 77 arter. At karmindompappen dagen igennem hørtes ude fra haven, er et trumfkort som er ved at være slidt i kanten, men en sen aftentur i Pulken gav f.eks. atlingand, stor kobbersneppe og 33 overnattende traner, hvoraf én udparret fugl med farveringe - venstre: rød-sort-rød ; højre: blå-rød-hvid. Den skal jeg naturligvis tjekke op på. Endelig cyklede jeg i skumringen ud ad Everöds Ängaväg hvor to vagtler slog.

Sibirisk hjejle

Pludselig midt i aftensmaden lyder det bip bip. Det er Björn Svärd som har väret på spil og lavet sibirisk hjejle i Äspet. Du må hellere køre med det samme, siger Jessica, som godt ved hvordan jeg vil pibe, hvis jeg dypper ud på denneher. Jeg ankommer meget kort efter til Äspet og løber det medte af vejen ud til fugletårnet. Standser dog op - og dér, en blændende tundrahjejle i den mest sublime sommerdragt mellem hættemågernes nyklækkede dununger. Et absolut smash hit til at indlede det arktiske vadefugletræk.

Vadefuglene er en af årets højdepunkter. Returtrækket har sådanset været igang i det meste af juni og syd-Pulken har været fænomenal i år på grund af det tørre vejr, som har blotlagt store mudderbanker. Her myldrer brushaner, hver og en i sin egen farvestrålende dragt, mellem tinksmede, rødben og svaleklirer, medens hvid- og sortklirer søger føde ude i det flade vand. Ude i Äspet er de almindelige ryler allerede at finde og i løbet af de næste uger vil deres antal stige og suppleres med krumnæbbede ryler,islandske ryler, dværgryler og kærløbere. Men, Q.E.D. kan alt dukke op. Sidste år var det store trækplaster en hvidryfgget ryle og i år står så på præcis samme sted den sibiriske hjejle - nemlig lige ved udløbet fra Korran, hvor iøvrigt også en ung damklire stod for et par år siden.

Lige nu er der et leben overalt. I sandsteppen lurer myreløver, edderkopurterne blomstrer og snart følger sandvedel m.m.fl.
I Herculesdammarna er sortternerne i fuld gang med yngelen. De ses her på rede på 30 m afstand og nærmere når de tager et hvil på en pæl eller fouragerer på dammenes talrige guldsmede og vandinsekter. Herculesdammene er muligvis et af verdens bedste steder at se sortterner - vi taler om langtids-nærobservationer, i modsætning til f.eks. Vejlerne, hvor man ser dem på en halv kilometers afstand. Altså sådan som jeg er vant til at se sortterne.

I engene blomstrer pukkellæbe, flueblomst, langakset trådspore, salep gøgeurt, riddergøgeurt, vibefedt, stor og tidlig skjaller. De vadefugle vi endnu har varsler over æg og unger altimens havørn, rørhøg, musväge og ravn patruljerer og i Egesides sumpskove er sangernes kor ved at klinge af.

Hjemme i Pulken synger karmindompap og pirol endnu et par uger og når kirsebærrene i naboens træ modner skal jeg sørge for at være opmærksom på gule og røde bærtyve.

Og måske på lyserøde; idag er der rapporteret rosenstær oppe ved råbelövssjön, hvor 7500 stære overnatter for tiden.

SKÅDARTIPS - SYD-PULKEN

I år kan vattenpölen i Pulkens sydliga del, längst ner mot Helge Å, inte spanas av för ofta. Här rastar gott om vadare när det finns exponerade dybanker och där är stor utskiftning, även inom samma dag. Vattennivån är avgörande för utdelningen, förra sommar var ganska regnig och då var syd-Pulken en sjö med vegetation helt till vattenbrynet och då förekom, så klart, väldigt få vadare. Men i år är det på det närmsta optimalt: Stora dybankar runt en inntorkande vattenpöl. Senast jag var där (i förgår morse) sågs blad annat 8 svartsnäppor, 10 grönbenor, 2 skogssnäppor och 4 väldigt fina brushanar. Lokalen är bra för alla Tringa-arter och längre fram på sommaren bruker bl.a. kärr-, spov- och mosnäppor, större- och mindre strandpipare med flera rasta. Även damsnäppa, småsnäppa, smalnäbbad simmsnäppa och kustpipare har förekommit.

Lokalen ser bra ut för rariteter i kategorin tuvsnäppa, spetsstjärtad snäppa och sumpvipa liksom diversa hägrar kunne vara en möjlighet.

Man tar sig dit genom att från Pulkens parkering gå söderut via grusvägen strax öster om Pulken. Man kommer då ner till en liten sommarstuga där först en stenta och sedan en mer leder över hägnen så att man kan ta sig inn på ängarna. En annan fördel med att komma ner i syd-Pulken är, att man då kan höra fåglar som det kan vara svårt att höra från fågeltornet. I aldungarna här nere sjunger rosenfink och ofta sommargylling och mindre hackspett.

Komm ihåg att visa Pulkens häckfåglar hänsyn!

Carl Christian Tofte

Kobbersnepperne

Karmindompappen synger i et træ ovre ved graften, en rød han, som flyver bort da jeg nærmer mig. Følger den i kikkerten og fanger en kredsende stork, som lige skal tjekkes. Hvid, selvfølgelig.
Kobbersneppesang fra Pulken, men ikke ren idyl. Kobbersneppeparret angriber rasende en lavtflyvende ravn. Så urolige de er, må de næsten have unger nede i engen. Viberne går op og følger til dørs. Dette kobbersneppepar er i år det eneste, i hele nedre Helge Å, udenfor Isternæset. Jeg under ravnen en kugle. Engene er for små, vadefuglene for få, men Vattenriket gør hvad de forår; de opvoksende tjørne i vest-Pulken samt Pyramiderne, er fældet, så kragefuglene ikke kan sidde dér og holde udkig efter vadefugleunger. Jeg var egentlig meget glad for det lille tjørneoverdrev, men jeg kan godt se fidusen i at fjerne det.

Sub-hit-bonanza

En fænomenal eftermiddag i mit aller nærmeste nærområde sammen med Rune Stenholm Jakobsen.
Først Pulken, som bød på sølvhejre, rødstjert og årets første tre bynkefugle - tre hanner, som alle havde slået sig ned i Pulkens bedste bynkefugleterritorium.
Derefter til Egeside, hvor broget fluesnapper var ankommet og hvor Rune foreviste diverse lavarter. Jeg kan pt. kun komme i tanker om bitterlav og spiklav, men det var en verden som et helt koralrev. Vi så bl.a. osse en smuk, rød svamp der lignede judasøre lidt i konsistens, form og brillans, samt et elgkranie.

Et besøg ved Vittskövle Driva var ikke så givende, men jeg fik dog en ny edderkoppeart at se: Aelurillus v-insignitus, en flot han, som hoppede omkring i et af sandskredene (så har jeg set ti arter. På dette område har jeg en hel del til gode).

Ved Furuboda Kursgård sang gulirisken og ved Friseboda blev jeg pludselig en vendehals vár, som rastede i fyrretræerne lige nord for åen. Der er reelt fald af vendehals idag og der er rapporteret mindst to til fra området - der er i øvrigt også blevet set både ringdrossel og rødtoppet fuglekonge langs Ålakusten idag. Østenvinden deler ud.

Var tilbage i Pulken sidst på eftermiddagen og fra terrassen hørtes lille flagspætte tromme fra sumpskoven i Gamla Fåran.
Tinksmede og hvidklirer raster nu i Pulken og engen er begyndt at blomstre - engkabbeleje og vår-gæslingeblomst dominerer, men kornet stenbræk og engkarse er stærkt på vej. På engen ved Yngsjön blomstrede tvebo-baldrian allerede i kalkrigkæret og på den tørre del af engen nikkende kobjælde og en for mig helt ny art: Vår-vikke.

Gråhovedet værling

Jeg skulle hjem fra København idag og kom meget sent afsted. Da dagen således alligevel var ødelagt var det jo oplagt, at twitche Gråhovedet værling ved Gislövs Stjärna. Det var alligevel ikke til at komme udenom. Jeg medgiver, at jeg er glad for, at jeg ikke længre bliver aldeles utidig, når en eller anden sjældenhed finder det for godt at dukke op, men jeg er sgu osse glad for, at der stadigvæk er visse ting som hiver i mig. Dette var noget som hev. En fugl, som jeg først skal slå op i en bog, for at vide hvad er, er jeg da nødt til at se.

Gislövs Stjärna var et smukt sted, superb løvskov med anemonetæppe og bingelurt i bunden, men jeg var hurtigt ude på overdrevet, hvor en temmelig stor forsamling af fuglekiggere gjorde det umuligt at gå fejl af retningen. Det blev alligevel en temmelig lang, anspændt venten før dyret dukkede frem - og imens skulle man høre på de omkringståendes "jag är nöjd"eller "det blir inte bättre" med flere jubeludbrud.
Men endelig, dér var den, en underlig fugl, der lignede noget jeg har set i Kina (hvad et kig i notesbogen efter jeg var kommet hjem også afslørede, at jeg havde).

I engen voksede opret kobjælde, en blomst det er svært at blive træt af. På vej tilbage mod bilen gik jeg et sving ud over området for liige at se, flere kobjælder - og dér, pludselig en sø - og fra søen det fineste kor af klokkefrøer! Det i sig selv, havde faktisk været hele turen værd.
Af én af mine mange gæster under tranevåren fik jeg fortalt, at de svenske klokkefrøer er danskere, som er blevet sat ud og nu trives i det skånske.

Hjemad gik det, og vel hjemme så jeg årets tredie sølvhejre i Pulken.
Jeg kan li at sidde på terrassen og kigge på årets tredie sølvhejre.

Svalen er kommet. Gøgen kukker. Ingen traner.

Desmerurt

"Noget som lignede liden lærkespore", skrev jeg forleden, efter et besøg i Boserup Skov. Det var Jessica, som spurgte mig, om jeg havde en idé om hvad det var for en plante hun havde fundet. Jeg kiggede faktisk ret nøje på den og undrede mig over noget der lignede firetallige, gulgrønne blomster. Så igår, medens vi kravlede rundt i Jessicas baggård på Borgbjergsvej og kiggede på levermos, spurgte min far mig, sådan rent tilfældigvis, om jeg kendte en desmerurt. Ja, svarede jeg, og i mit indre dukkede et billede op af almindelig milturt, som imidlertid straks fortrængtes af den lille plante Jessica havde vist mig; desmerurt, naturligvis. Så blev det opklaret.

Boserup Skov

Fladkravet kodriver malet i Fasanskoven 21.04.12

Når det sådan er april, er der et par ting jeg i hvert fald vil. Det er bl.a. de forskellige arenaspil hos urfugl, tjur og brushane, som jeg gerne vil opleve, og så er der forårsblomsterne og humlefluen. Jeg får aldrig gennemført det hele, men noget får jeg dog gjort - og igår var det forårsblomsterne som var på programmet.
Jeg har hørt, at Boserup Skov skal være fantastisk i den retning. Igår hentede vi så Solveig og Ingeborg i børnehaven. De har lige haft fødselsdag, så vi havde frugtsalat og flødeskum med og så fik de valget mellem fugletårnet ved Vejle Ås munding eller skoven. Det blev skov - og jo længre jeg kørte ud over Heden uden at finde én, des nærmere kom vi på Roskilde.
Og så var det at jeg kom i tanker om Boserup.

Efter børnehavetid og i bil. Det bliver hurtigt et spørgsmål om at forhindre folk i at falde i søvn. Først faldt Solveig i søvn i nærheden af Snoldelev og ved Vor Frue begyndte også Ingeborg at få et fjernt blik i øjnene.
Ved hjælp af rosiner lykkedes det at holde hende til ilden og jeg fik smidt bilen på bakken ved Boserup og fik hende ud i en fart. Ingeborg er blevet skrap til at se i kikkert. I den storslåede udsigt over Kattinge Sø fik hun øje på noget: "Hej lille dumme cyklist-dame". Selv Solveig fik vi efterhånden vækket. Hun fik lov at sidde på mine skuldre, det er en farlig vej, men det eneste der virkede i øjeblikket. Problemet med skulderridning er, udover de åbenbare, som kombinationen af botanik og sytten kilo barn på nakken giver,  at når Solveig har siddet deroppe, så skal Ingeborg også - "Lige så længe".

Dét jeg gerne vil er at sidde meget længe foran hver blomst og tegne den. Svært at gennemføre, når hele familien er på tur, så det må begrænses til et minimum, men da jeg spottede en klynge skælrod, en af mine absolutte yndlinge, måtte jeg altså ned på knæ og skitsere. Det gik osse udmærket, børnene ville osse tegne - det blev prinsesser - og selvfølgelig vil de helst sidde lige dér hvor jeg er igang. Hyggeligt, men også lidt stressende, for når man er fire år så er man meget tilstede i ligepræcis den handling man er igang med. Det betyder osse, at man ikke ser efter hvor de sætter fødderne. Børnene accepterer, at de ikke skal plukke skælroden og iagttager interesseret - der var både snegle og store, postkasserøde jordmider i- og omkring det lille område hvor skælroden havde forårsaget noget der lignede et miniaturejordskælv og brudt jorden op i klumper omkring de kødfulde blomsterskud.
Men hver gang børnene rejste sig op, var det bare med at passe på.

Skælroden gik fri, men der var sateme mange flade anemoner omkring dem!

Boserup Skov skuffede ikke. Der var et nærmest komplet udvalg af løvskovens forårsblomster. Jeg kunne ikke gå ind i at bestemme lærkespore- og guldstjernearter, men der var rigeligt med begge, især lærkesporer, sandsynligvis hulrodet, i alle farvenuancer og en del afblomstrede som jeg gætter på var liden lærkespore. Der var hvid anemone overalt, tre gule anemoner, én lungeurt, en stor bestand af ramsløg (i knop), vældig mange fireblad, masser af almindelig bingelurt, masser af fladkravede kodrivere og naturligvis vorterod.

Læsning i naturstyrelsens vandretursfolder afslørede, at den del af skoven vi besøgte drives som stævningsskov. Jeg havde godt nok undret mig over skovens karakter, det lignede umiddelbart hasselbuske med overstandere af store løvtræer, men ingen af buskene kunne alligevel bestemmes til hassel ved nærmere  eftersyn. Forklaringen var altså, at det var stævnede aske- og elmetræer - gud ved om den rige skovbundsflora havde noget at gøre med driftsformen?

Tranetur med Danske Torpare 25. marts 2012

25.03.12

Denne dublerede tur skulle vise sig at falde på en skøn varm forårsdag. Vi begyndte i Naturum Vattenriket hvor vi var nogle som så vandrefalkeparret som igen i år yngler på vandtårnet i Kristianstad. Det var dog kun de som var først på pletten som fik se den ene falk sidde på Hellig Trefoldighedskirkens spir. Den fløj hurtigt bort og så var der kun den rugende fugl i redekassen tilbage. Den var ikke helt let at se. I kortege fortsattes til fugletårnet på Åsums Ängar. Her så vi turens første fire traner, kanadagæs, grågæs og en meget tidligt ankommen atlingandrik, som lå og hvilede sammen med en flok krikænder i den "blå bården" mellem engen og rørskoven. 

Fra Åsum fortsatte vi langs Hammarsjöns sydvestbred mod Åhus. Langs denne rute plejer man at kunne se småflokke af rastende traner, men idag var der ingen. Tranefodringen i Pulken var i begyndelsen af årets tranesson meget effektiv og stort set alle områdets traner opholdt sig dér. 

Vi ankom til Äspet, en strandengslokalitet på kysten ved Helge Ås nordlige munding, og vandrede ud til Fugletårnet ved Korran. Korran er en lagunesø dannet af en krumodde som har lukket sig og på en sandet ø ude i lagunen var klyderne allerede igang med at anlægge koloni. En hel del hidsige store præstekraver var også på plads og pilede omkring som mekanisk legetøj. De prægede i høj grad lydbilledet, sammen med strandskader og klyder. Blandt de mange andearter bemærkedes især gravand, krikand og et forelsket hvinandepar. 

Fra Äspet havde man idag en udmærket udsigt, i Nordøst sås Landöns Skärgård, den sydligste udløber af den skærgårdskyst som fra Skånes nordøstkyst fortsætter det meste af vejen op langs Sverige. Mod syd kunne vi, omend i modlyset fra en strålende sol, som der i øvrigt ingen klager skal lyde over, se ned langs Ålakusten til Stenshoved. Når man ved, at det meste af Sveriges kyst består af skærgård forstår man, at Ålakusten er en eksotisk og populær sommerferiedestination for svenskere der bor oppe i landet. For os danske, derimod, ser den milslange sandstrand meget hjemlig ud. 

Endelig drog vi afsted mod dagens hovedmål, Pulken. Jeg havde om morgenen optalt 2948 traner som havde overnattet. Da vi nåede frem til Pulken var antallet vokset til 3200 fugle, som for størstedelens vedkommende opholdt sig omkring foderpladsen hvor de havde selskab af en hel del gravænder. Vi studerede først tranerne fra min have, hvor vi indtog kaffe og kage i varmen på sydsiden af huset. Om vi så en af Härnestads storke har jeg simpelthen glemt. Storkene er blevet en så selvfølgelig del af Pulkens møblement, så jeg efterhånden glemmer at notere dem.

Fra Härnestadsvägen 127 vandrede vi ud til Utemuseet og oplevede nu tranerne på nærmeste hold. De fleste former for normal traneadfærd blev set, incl. dans. Tranerne var idag et næsten altoverskyggende landskabselement, men blandt de mange traners trompeterende råb kunne af og til den store regnspoves boblende trille udskilles og i Pulkens vandflader lå knarænder, gråænder og krikænder medens en han rørhøg blev årets første for mit vedkommende. Efterhånden som klokken nærmede sig de halv seks begyndte folk så småt at bryde op, men vi var nogle som blev og nød tranerne til kl 18:15.

Det er tydeligt, at tranevåren er på retur, men her er stadig mange traner.  Lige nu står der 800 traner i Pulken. Man bemærker, at andelen af 2K fugle, altså fugle som er lidt under et år gmle og som netop har gennemført deres første tur til vinterkvarterene og retur, er stigende. Det har været interessant at følge hvordan tranerne har udnyttet Pulken i år. Først var der en periode hvor de næsten allesammen kun fouragerede på matningsfältet; resten af Kristianstadslätten var stort set støvsuget for traner i den periode. Derpå fulgte en tid, hvor fuglene fløj ud hver morgen. Man kunne høre gaskanonerne lyde og de fleste (?) vendte så tilbage til Matningsfältet, men der bemærkedes en vilje til erobring af de nysåede marker. Endelig kom en periode, som stadigvæk står på, hvor tranerne pludselig blev interesserede i at fouragere i hele Pulken og - til stor fornøjelse for os - på marken lige syd for mit hus. Denne periode begyndte med et vejrskifte til vådere vejr. Er det orm de plukker? I hvert fald har det i den seneste uge været almindeligt at se traner gå omkring på marken, vel blot 30-50 meter fra min hæk.

Et højdepunkt indtraf under en lille uge siden. Der kom pludselig sne, tranerne var sortagtige mod sneen i stedet for lyseblå mod græsset. Jessica, Solveig, Ingeborg og jeg var ude for at se på det. Da opdagede jeg en død trane som lå på engen, ca 200 meter vest for Utemuseet og lige under el-ledningerne. Det var en 2K trane, som efter al sandsynlighed var fløjet på ledningerne. Jeg bar den hjem og jeg og børnene tegnede den på stuegulvet. Siden målte vi den og den ligger nu i fryseren. Den vejede 6050 gram og havde et vingefang på ca 215 cm.

Hver dag byder på noget, i forgårs stod pludselig to sølvhejrer mellem Pulkens traner. Alle svømmeænderne er her, undtagen atlingand, som jeg venter når som helst. Spidsand er her hver dag - og det er ikke helt sædvanligt. Der gik faktisk et par år før jeg så min første spidsand  i Pulken.

Idag er knarændernes antal fordoblet - til fire, men nu er der kommet en hun, og de ligger og puster sig op derude, laver gryntefløjt og snerrer.

Traner og kobbersnepper

Der står to store kobbersnepper i nord-Pulken. Dem har jeg ventet på. Der er set stor kobbersneppe i Pulken ultimo marts i år, det er jo fint, men jeg er ikke tilfreds för jeg ser dem selv. Man vil så gerne have at de kommer tilbage, de smukke kobbersnepper, med deres tossede sangflugt og evindelige sang, og de har det ad helveds til i hele Nordeuropa og man er så glad for, at de forsöger at yngle netop her, her i Pulken.
Bare de ville.
Det spirer grönt i vandfladerne og på en stille morgen er vandet koboltblåt og oversået med farvestrålende änder, isär gravänder og gråänder og svanerne gör jo meget väsen af sig, men ser man efter opdager man krikändernes vandrette hvide striber mellem dunhammerens vinterstandere, knarandrikkernes fine askegrå tertiärer og sorte bagpartier og spidsänderne, som er rusttonede i det hvide af det jernholdige vand; jo tak, vi kan smage det helt ind i blandingsbatterierne.

Men nu er det nat, nästen helt stille og viberne synger. Tranerne står nu i nord-Pulken, som de af en eller anden grund foreträkker for tiden. Der skal väre omkring 1600 lige nu. Jeg har ikke selv talt dem i flere dage, har simpelthen haft for travlt. Det var min plan, at göre det nu til aften, men tiden i fugletårnet faldt Solveig og Ingeborg lang, så der blev ikke noget af det.
Men hvordan er det så fat med tranevåren lige nu? Vinden har i nogle dage väret ugunstig for traneträk og f.eks. idag er kun få fugle ankommet i den svage sydöstlige vind. I de kommende dage skal den dreje over i sydvest og det er godt tranevejr, så hvis der er flere i posen kan der komme tranefald. Tranerne er på det seneste blevet glade for at stå ude på marken lige syd for vores hus og af og til er de tät på. Nyt er det, at de også er begyndt at gå närmere og närmere på Utemuseet. Når jeg nu står der og iagttager dem i teleskop, ser jeg ting som jeg aldrig har set för - f.eks. har jeg nu to gange set en trane med helt sort krone - som den nybeskrevne tranerace fra Armenien - sort krone er åbenbart også indenfor variationen af Grus grus grus.
Siden topdagene, som faldt ultimo marts, har antallet väret relativt stabilt i omegnen af tretusinde (hvilket må siges at väre höjt) indtil idag, som markerer et fald. Hvis jeg skal forsöge mig med en traneprognose (hvad jeg ofte bliver opfordret til) er den, at her vil väre over tusinde fugle også i påskedagene, med mulighed for tilträk på vestenvindsdage med klart vejr. En gang i näste uge vil antallet falde til omkring 500 og ret hurtigt derefter vil der kun väre et mindre antal 2K fugle og krigsinvalider tilbage.

Tranevåren er godt igang

Tranevåren er godt igang og atter engang overgår den mine forventninger. Der må simpelthen efterhånden være ret mange traner, for da jeg en morgen for snart en uge siden talte 4759 tænkte jeg, at dette muligvis var årets topnotering. Bagefter sank antallet til mellem to- og tretusinde i nogle dage, men så fik vi klart vejr, varme og vestenvind og fik en ny top lige under syv tusinde fugle. Hvor mange der er lige nu, ved jeg ikke. Jeg har haft for travlt til at tælle op, men der er tusinder - og i modsætning til den seneste uge, hvor stort set alle fugle har opholdt sig i Pulken, har de idag været mere spredt rundt i landskabet.
Vel et par tusinde har stået på Pulken dagen igennem, men den sene eftermiddag opviste en stadig strøm af fugle som i lav højde fløj ind ind til overnatning. At de fløj så lavt gør, at jeg ikke tror det drejede sig om ankommende fugle som lige havde passeret Østersøen, snarere om fugle som havde været på togt i agerlandet. I dagens løb har der lydt skræmmeskud - det er Göran Frisk, vort kommunale fugleskræmsel, som er på færde, og jeg har modtaget rapporter om fouragerende traner bl.a. ved Sjögård. Idag er det gået en smule over gevind, lader det til.
Kulminationen på denne dag var en fælles opflyvning i solnedgangen; traneflokken nærmest dækkede hele den sydlige horizont. Noget må have skræmt dem, men det var enormt flot og lyden af det var nærmest et tranebrøl - som afslutningen på "Der er et yndigt land" til en fodboldlandskamp på hjemmebane.

Pludselig gik alle traner på vingerne

Hele flokken skræmt op af et eller andet

Traner og de der, som ligner "Balletdanse-tøser", som Solveig siger

Opskræmte traner mod synkende sol over vest-Pulken

Opskræmte traner på aftenhimlen

Sol og vestenvind

Igår og idag har vinden været vestlig, højt solskin og lunt. Det er, så vidt jeg forstår, tåget længre vestpå i Skåne og i Danmark, men her er det klart og trækkorridoren ned til Nordtyskland er åben, så tranerne vælter ind sydfra. Flokkene ankommer til Pulken fra øst og sydøst og må have fulgt kysten nordpå langs Hanöbugten. Jeg sidder på terrassen og ser dem komme ind, hele tiden er der traneflokkee som ligger og gør sig klar til indflyvningen,  både småflokke og sværme på flere hundrede individer, som ligger og kredser synkront i solskinnet inden de i i lange rækker glider ned mod Pulken og lander.

Jeg forsøgte at tælle dem igår aftes. Min strategi var at gøre det efterhånden som de fløj fra matningsfältet til vandfladerne i Pulkens centrale og sydlige dele. Ofte fungerer den fremgangsmåde fint, men igår var der simpelthen for mange fugle. En del af dem snød mig ved at spadsere den korte afstand fra matningsfältet til den nordlige sø. Dem var det stort set umuligt at holde styr på. Det tiltagende mørke var heller ingen hjælp. Min tælling endte på 5700 traner, medens Nord Östra Skånes Fågelklubbs "oficielle" tal var 6900, talt ved at lægge de ankommende fugle til det antal som stod i Pulken sidst på eftermiddagen.

Specielt for dette forår erdet, at Pulken flere gange har kunnet notere flere traner end Hornborgasjön, igår f.eks. havde vi 6900 mod Hornborgasjöns 6700. Forskellen er ikke stor, men skal ses på baggrund af at de plejer at have tre-fire gange så mange traner som vi. Er det det tågede vejr længre vestpå, som sinker de fugle som skal til Hornborgasjön?

Iøvrigt er den rådende vejrsituation også fin til rovfugletræk. Idag f.eks. to rørhøge og en ung havørn og musvåger er der hele tiden i luften.

Apropos rovfugle: Der er stadigvæk vandrefalk på vandtårnet i Åhus, foruden parret på vandtårnet i Kristianstad.

1
 Fieldguide til indtrækkende traner ved Pulken: Denne billedserie (1-6) viser fugle som  med 99% sikkerhed har stået på markerne nær Linda Gård om eftermiddagen. Her flyver de ind til Pulken iaktiv flugt og lav højde (50-200m) for at overnatte. De har fulgt Helge Ås nordlige arm og kommer næsten lige over mit hus. 23.03.12 kl. 17:25

2

3

4

5

6

I
Field guide til indflyvende traner ved Pulken: Denne billedseries (I-VIII) viser fugle der ankommer direkte fra Tyskland. Fuglene kommer ind fra syd, ofte lige oppe i solen eller, som her, fra øst i stor højde (vel ca 500m ?) hvor de veksler mellem velsynkroniseret kredsflugt og glideflugt i lange bånd. Enten dumper de ned "i faldskærm" med udslået landingsstel fra stor højde, eller glider ind og flyver det sidste stykke i lav højde, hvor de i aktiv flugt kæmper sig frem mod vestenvinden. Disse flokke gjorde det sidste. 26.03.12 kl. 14:56 - 15:00

II
Her ser man fire flokke. Den øverste er netop holdt op med at skrue og skal til at indlede glideflugt.  Den næstøverste ser ud til at være i en lignende situation. De to nederste glider i stor højde og i kileformation mod Pulken.

III
Forrest en lille flok i kredsflugt, bagfra kommer en større flok glidende

IV
Typisk kredsflukt

V
Her er en flok lige begyndt at glide mod Pulken, de har ikke rigtig nået at danne et bånd endnu.

VI

VII

VIII
Her er en flok næsten nået frem og flyver i aktiv flugt op mod vestenvinden med kurs direkte mod matningsfältet 26.03.12 kl. 16:56.