Efter at jeg i formiddagens løb havde gennemgået en del af de filmoptagelser af traneadfærd, som Jessica har optaget, ville jeg lige gå ud på terrassen og se, om der mon ikke skulle være ankommet en prærietrane til Pulken, med gårsdagens kæmpeinflux. Jeg tjekkede et par fugle med grå tertiærer og lyse nakker, men nej - de havde sorte ansigter og struber, altså unge traner. Så nåede jeg hen omkring "Matningsfältet" - og dér!!!! En hvid nakke og et mørkt ansigt; ryggen mørkegrå med underlige hvide indslag; det sidste er noget som er set på prærietraner i Europa… Bare den ville løfte hovedet.
Endelig gjorde den det, og det blev pludselig meget svært, at holde teleskopet stille. Det var allerede zoomet ind på 60x forstørrelse - der skulle et par dybe åndedrag til, for det dér - det VAR sgu da en prærietrane! Hvidt hoved, hvid hals. Kun mørkt på pande og ansigt. Tyndt næb så også godt ud, selvom jeg ikke umiddelbart brød mig så meget om dets farve, nemlig mørkt stråfarvet, med tendens til blålig tone på basis. Jeg ville helst have haft, at det skulle være sortagtigt. Jeg bemærker dog, at den har underlige hvide indslag i dragten, noget som jeg også så hos prærietranen på Møn. Håndsvingfjerene er lysere end tranehåndsvingfjer, nemlig mørkegrå - og jeg kan sammenligne direkte med en trane, for både den og dens nabo står med sænkede håndsvingfjer. Afstanden er stor; vel ca 400 M.
Jeg fulgte fuglen konstant, indtil forstærkninger ankom. Først Frederik, så Greger. Vi fik nogle fotos og gik så ud til fugletårnet.
Vel ude i fugletårnet når jeg lige, at sætte mig ned og sætte teleskopet op, og inden jeg genfinder fuglen ringer telefonen. Det er en genstridig journalist, som jeg til sidst må afbryde med et: "Nu tror jag du har fått allt att veta, så om det är nånting mer, får du ringa senare. nu vill jag gärna se fågeln ordentligt".
Imens står folk oppe i tårnet og nyder fuglen og endelig genfinder jeg den også selv. Den er nu noget nærmere, og står sammen med en trane nede på det, som jeg kalder Pyramideengen, vel ca 300 m syd for fugletårnet. Desværre står den gemt bag en trane, man ser kun ryggen og af og til hovedet. Man kan se, at den har kortere ben end tranen som dækker den.
Foreløbig har jeg ikke hørt én eneste person drage fuglens bestemmelse i tvivl. Og der er efterhånden mange til stede.
Det tager lang tid, før den endelig begynder at bevæge sig. Det første, som jeg synes ser lidt underligt ud er, at den har sorte pletter på de indre greater- og median coverts. Har prærietrane det? En sort stribe, som leder bagud fra issen, og som ligesom indrammer et område med mørke fjerbaser, ser heller ikke godt ud, og efterhånden som den kommer nærmere bemærker jeg, at den faktisk også har et tilsvarende "skyggebillede" af et mørkt felt på forhalsen. Jeg synes tillige, at den holder tertiærerne for højt - selv i hævet tilstand hænger tertiærerns spidser ned, og på en prærietrane skal de altså stritte. Jeg kan ikke se øjenfarven endnu, men de må være mørke. På en prærietrane ville jeg forvente lyse øjne. Desuden ser det ud til, at tøjlen er sort. Slet ikke godt. Endelig spreder den vingerne og viser, at primærer og sekundærer står i skarp kontrast til overvingedækfjerene. Det er absolut en karakter, som afslører, at der er tranegener til stede. Prærietrane har grå svingfjer, som gradvis toner i sort mod spidserne. At jeg tidligere har konstateret lysere svingfjer end hos trane, er nu blot en karakter, som indikerer hybrid. Andre hybridkarakterer er, at fuglen i forhold til trane har tyk, kort hals, fyldig befjedring i hovedet samt relativt korte tertialer. Desuden gør fuglens farvefordeling på hovedet, som vitterligt er fuldstændig som prærietrane, og som reagerer på nakkekontraktion fuldstændig som hos prærietrane, at jeg tror det må være en hybrid.
Jeg breaker, at jeg tror det er en hybrid, og melder den ud som sådan på KRIX-larmet. Da jeg skal til at gå hjem, for at ordne noget damage control, møder jeg imidlertid min nabo Annabeth, som med stok og kikkert er på vej for at twitche en "svart prärietrana" - den har hun hørt om i radioen, og nu vil hun se dem. Der er visse ting, som er vigtigere end hvorvidt en tosse fra Sveriges hovedstad, Tjockhult, køber en flybillet, så jeg følger Annabeth hen til bænken og finder fuglen til hende i mit teleskop. Så går jeg op til fuglekiggerne, og beder dem melde den ud som hybrid på BMS.
Når jeg mener, at det virkelig er en hybrid mellem trane og prærietrane, er det fordi fuglen strukturelt afveg fra trane. Den var mindre, havde kortere, tykkere hals end trane og kortere ben. Jeg vil gerne lige tjekke fotos før jeg indsender den til RK som hybrid, for en alternativ forklaring på, at hals og hoved virker tykt befjedrede kan være, at subordinære traner - f.eks. ungfugle, og hvorfor ikke også vanskabninger? - oftest holder halsfjerene rejste, som tegn på underkastelse. Højt rangerende traner holder halsfjerene tæt ind mod huden, og ser derfor tyndhalsede ud.
Senere kommer Lars og Hulbæk på besøg, og de genfinder fuglen lige ude på marken bag mit hus. Det kan nu konstateres sikkert, at den har rødt øje og sort pande og tøjle. Desuden virker den nu ikke nævneværdigt mindre, end den trane den følges med.
PS:
Och om någon sen kommer med kommentarer som "Hur kan detta gå till", så tror jag, att ni bara ska vara glada, att någon håller koll på en av Sveriges bästa tranlokaler. Kanske hade du själv bara häpnat över det vanliga temat: "Fan vad många!"
 |
| Dette billede viser faktisk ret udmærket, hvordan fuglen kunne opfattes som relativt lille. |
 |
| Bemærk den tykke hals! Fuglen var tydeligvis subordinær og udviste i 90% af observationstiden den rejsning af halsfjerene, som er typisk for lavt rangerende traner - meget ofte ser man yngre traner rejse halsfjerene på denne måde.. Det bidrog i høj grad til forvirringen, da det gjorde, at fuglen kom til at virke kompakt, korthalset og tyndnæbbet. |
